1965-1
Eftersårsferie og militærtransport faldt lige oven i hinanden Dampentusiasterne var glade, andre var det modsatte den 17. oktober. Ialt blev sytten danlplokomotiver i 2. distrikt hentet frem fra glemselen denne efterårsdag, og det blev en større renæssance. Grunden til denne damp aktivitet i 2. distrikt var, at det var lørdagen før skolebørnenes efterårsferie. Samtidig havde en stor del af den danske styrke været på efterårsmanøvre i Sydslesvig, og lige netop på denne dag skulle DSB befordre mange troppetransporttog. Maskindepotet i Fredericia var et af de steder, hvor aktiviteten var størst. Depotet har til daglig tre dampmaskiner stationeret, og samtidig med, at disse kom i drift, fik man besøg af ikke færre end ti maskiner. Depotet skal flere år tilbage i historien, før der kan berettes om en dag af samme dimension. Som nævnt var depotets tre egne maskiner kommet i gang. Det drejer sig om R 946 og 959 samt N 210. Men ikke nok med det: H 785, som man i nogen tid havde haft til låns fra depotet i Århus, tog sig tidligt på morgenstunden den 17. oktober en tur med godstog til Esbjerg, og næsten samtidig ankom H 800 fra Århus. Denne maskine står til daglig i »mølpose« i remisen i Frederikshavn, og en times tid efter fulgte H 792. Medlemmer af DJK, som har besøgt Århus maskindepot, har i stort tal forsværget, at denne maskine kom aldrig ud igen. Men det indre svarede p.ltså ikke til det ydre, for turen gik ganske glimrende. I løbet af dagen blev der mere travlhed. N 205, som daglig står i Padborg, hensat efter en let revision, fik monteret det manglende gangtøj og sat igang. Senere fulgte N 207, 208 og 209. To af maskinerne kørte i forspand. Ved 21-tiden blev det så galt, at D 866 kom med godstog fra Esbjerg. Det er længe siden, en D-maskine har besøgt Fredericia. Når man ikke medregner R 948 fra Struer, som kom allerede om fredagen, varede dampeventyret nøjagtig en dag. Om søndagen var alt slukket af. Jo, der er stadig brug for damphestekræfterne. thi-. |