1965-10

Fem år er ikke nogen lang tid og giver egentlig ikke anledning til at holde "jubilæum" eller lignende, men det er dog længe nok til, at der kan være grund til at lade tankerne gå tilbage, ikke just for at mønstre resultaterne - de taler for sig selv, heller ikke for at fordybe sig i, hvad der gik forud - det omtales andet steds i bladet; men for at mindes de mange dejlige stunder, vi på arbejdsholdet har haft, lige fra vi fik det første lokomotiv og de første vogne, til vi i dag står godt rustede med både damp- og motorlokomotiver og snart 30 vogne.

Husker I, da vi kørte nr. 6 til Roskilde? Denne tur står sikkert endnu for de, der var med, som noget af det mest spændende, og sikkert er det, at det næsten er en gåde, hvordan gamle mishandlede nr. 6 klarede turen så godt, som den gjorde. Jeg tror simpelthen det var dens specielle evne til at overleve! Nuvel, nr. 6 er stadig ikke noget at prale af, omend den bl. a. har fået helt nyt førerhus. Men altså: husker I hvordan vi lørdag eftermiddag mødtes i Frederiksværk og gik i gang med at efterse, smøre, pudse, rense, skrue, hamre o.s.v., hvordan vi ved velvillig hjælp fik fyldt vand og kul på, fik gode råd om det genstridige bæst, og hvordan tårerne randt af os, da vi tidlig om morgenen fyrede op? Røgen ville helst ikke op af skorstenen - og det forstår jeg godt, med den kulør skorstnen havde! Nå, der kom liv i fyren - efter mere end 2 år i trøstesløs ensomhed i regn og rusk, ja, den kunne fløjte perfekt, forresten det eneste overhovedet, der virkede perfekt. Men køre kunne den altså også, omend ikke med større begejstring. Det tør siges, at vor afgang fra Frederiksværk vakte opsigt - folk var jo endnu ikke så vant til at høre om D JK og vore bedrifter; men afsted kom vi med fløjt, raslen og banken, og til Hillerød nåede vi også, omend lidt forsinket. Et ophold i GDS's remise med de mest nødtørftige reparationer, og så på den igen pinsenat - og hvilken pinsenat! - Husker I stemningen i Hillerød, hvor maskinens barriereplade lå næsten lavere end perronen, det blege lys fra de 2 petroleumslygter, og husker I hvordan vi holdt ved Østerport og samlede mod - og damp - til at vove os ind i den lange, mørke tunnel? Husker I forbavselsen på "hovedbanen" ved perron 4 over dette besynderlige særtog, der pludselig dukkede op en pinsemorgen? Vi fik vand og renset fyr, og så af sted mod det fjerne mål, Roskilde. Var vi ikke 4 mand ombord, eller var vi 5? I alle tilfælde kneb det med pladsen, men hvilken måde at se solen danse på! - Om vor gamle ven kunne tænke, hvilke tanker har den så ikke gjort sig over denne besynderlige tur? - Vel fremme i Roskilde, trods alle besværligheder, og dem var der -. mange af, fik vi endnu en tår vand; - hvem var det forresten, der tog styrtebad ved vandkranen? Og så i hus, dog først efter en længere karrusel tur på drejeskiven. - Og nr. 6 i dag? Ja, vi er igang med den, og alle, der giver et nap med, er velkomne, når vi skal ud på næste langtur, men der vil dog gå nogen tid endnu.

Husker I "Trille" - ja, GDS C-40, som vi gjorde i stand i Østerport inden vi flyttede til Klampenborg - sikkert; men næppe mange ved, at den blev reddet kun få timer før skærebrænderne skulle have gjort deres værk, og at navnet "Trille" dukkede op selvsamme dag. "Trille" blev kørt til Kh og forsvandt sporløst og dukkede først op flere dage efter på Centralværkstedet, hvor man gjorde store øjne. - Nu er "Trille" I1n af vore mest populære vogne i Museumstoget.

Ja, jeg kunne nævne meget mere, men husker I, hvor vi "knoklede" med de to ØSJS-vogne D-Il og E-26, og husker I den stolte tur fra Høng med nyerhvervelsen nr. 5 og den nylakerede D-11 bagpå? Hele toget kunne være på drejeskiven i Slagelse. Og husker I de mange dejlige søndage i Maribo, søndage med travlhed, men først og fremmest søndage med godt humør og et godt kammeratskab, søndage man kunne unde mange flere af klubbens medlemmer at have været delagtige i. For os, der siden starten har haft det hele inde på livet, er vort "Museumstog" ikke blot en samling gammelt materiel, hvor fin denne samling end er, nej, hver enkelt ting har sin historie og sine minder, og har vi ikke en vis forpligtelse til at passe disse gamle sager på bedste måde også i fremtiden?

Vi har på arbejdsholdet i de forløbne år været ude på mange spændende job - ja, blot i det sidste år kan nævnes afhentning af "Pirathuset" i Rødby, ombytning af sporvognen i Vejle med VVGJ C-23, og afhentning af de to kalkvogne i Stubberup, - og det meget store arbejde i vinter og foråret med at få "Kjøge" bragt i køreklar stand.

Og fremtiden, hvordan tegner den sig? Ja, som bekendt er det vanskeligt at spå, især om fremtiden, og skal de kommende 5 år bringe lige så store resultater som de forløbne, så bliver der sandelig noget at gøre, men for at nævne et par af de fremtidige opgaver, der skal løses, ja, så håber vi da om 5 år at have adskillig flere lokomotiver og vogne køreklare, bl. a. vore gamle kupevogne, "Pirathuset" og "Skovvognen", således at vi kan præsentere et virkelig gammelt tog, måske trukket af vor nyerhvervelse - den gamle N-maskine??? En stor opgave, ja, men også en spændende opgave, og en opgave, jeg er sikker på mange på arbejdsholdet glæder sig til at være med til at løse. Lad os håbe, vi kan magte den, både økonomisk og arbejdsmæssig, og lad os håbe, at de kommende fem år vil bringe os lige så megen fornøjelse som de første fem.
Svend Jørgensen.