|
1965-10
En af foreningens - og bestyrelsens - første opgaver efter stiftelsen var at forsøge at etablere kørsel med gammelt jernbanemateriel på en passende strækning. Det blev hurtigt klart, at planen skulle realiseres på en normalsporet bane, og øjnene faldt på den sidste lille reststrækning af Sorø- Vedde banen, strækningen Sorø jernbanestation-Sorø bystation, en 2,8 km lang strækning, der endnu anvendes som godsbane, og som forløber smukt gennem skoven og "Flommen". DJK sikrede sig ved Næstved-Præstø -Mern Banens nedlæggelse den 31. marts 1961 det første jernbanemateriel til evt. veterandrift, personvognen C 31 og post- og rejsegodsvognen E 41, begge bygget i 1899. Med DSB, der ejer Sorø-banen, førtes drøftelser om vilkårene for med benyttelse af strækingen; samtidig førtes drøftelser med Sorø Turistforening om dannelse af et driftsselskab, "Sorø Damp-Jernbane". Planen om personbefordring med damptog på denne strækning viste sig vanskelig at realisere, og bestyrelsen måtte så se sig om efter en anden strækning, der kunne være egnet. Direktør S. D. Brandt, Lollandsbanen, henledte bestyrelsens opmærksomhed på den 8 km lange privatbane mellem Maribo og Bandholm. Her havde persontrafikken siden 1952 foregået ad landevejen, og sporet benyttedes kun til godstog og som regel kun på hverdage. Altså trådte Dansk Jernbane-Klubs bestyrelse officielt i forbindelse med Lollandsbanen, der var særdeles velvilligt stemt overfor planerne om en veteranjernbane. Det første prøvetog med Lollandsbanens ledelse og medlemmer af foreningens bestyrelse kørtes den 27. august 1961. Det bestod af damplokomotiv nr. 3 ("Faxe"), der kort tid forinden var købt fra Sukkerfabrikken, Nykøbing, og en af LJ's 2-akslede personvogne. Søndag den 15. oktober 1961 havde foreningens medlemmer lejlighed til at stifte bekendtskab med Danmarks ældste privatbane, Maribo-Bandholm Jernbane. Et særtog fremført af DSB's sidste damplokomotiv af litra K afgik fra København kl. 8.00 med kurs mod Nykøbing Fl. Under opholdet i Næstved tilkobledes de fra NPMB erhvervede vogne, C 31 og E 41. I Nykøbing F1. holdt en af Lollandsbanens "kanariefugle" klar til at overtage særtoget. V ed ankomsten til Maribo blev særtoget modtaget af det nyerhvervede damplokomotiv nr. 3, og snart kunne maskinmester Guntofte åbne for regulatoren, og det første museumstog til Bandholm afgå. Toget var oprangeret af loko 3, de to vogne fra Præstøbanen og 3 to-akslede vogne fra Lollandsbanen. Der var kommet liv i den lokale presse, og hvem glemmer nogen sinde den ivrige fjernsynsfotograf Poul Hansen, der prøvede både at køre foran lokomotivet på skinnecykel og at stå i lokomotivets kulkasse i røg og damp? Efter den vellykkede udflugt blev der travlt "hjemme i København", den endelige aftale med Lollandsbanen blev indgået, der var hundrede og sytten ting, der skulle ordnes, inden den "offentlige personbefordring" kunne begynde. I Maribo arbejdede et hold under maskinmester Guntofte på at gøre nr. 3 og vore to vogne i orden, og i remisen på Østerport begyndte et andet arbejdshold med Svend og Robert Jørgensen som ledere på vognreparationer, et arbejde der siden er fortsat på et af DSB overladt spor i Klampenborg. Den første gennem restaurerede vogn, der afsendtes fra" Waggonfabrikken DJK" i Klampenborg, var den fra et ophugningsfirma i Hillerød i absolut allersidste time reddede lille personvogn GDS C 40. Der var lagt et virkeligt arbejde i restaureringen af denne vogn, et arbejde der siden beundredes og rostes af vore rejsende. Fra Bogense kom en kupevogn fra Nordfynske Jernbane til Maribo og fra Hads Ning Herreders Jernbane en postbureauvogn, begge som gaver. Den første "rigtige" kørsel var udlejningen af nr. 3 og NFJ A 7, der medvirkede i optagelserne til filmen "Den kære familie". Det første personførende særtog var bestilt til kørsel den 5. juni. Det var personalet fra DSB's rejsebureauer, der var på udflugt i en af SNNB's rutebiler. Lidt før overskæringen ved Grimstrupvej gik rutebilen pludselig "i stykker", men "heldigvis" holdt der "tilfældigt", skjult bag de høje træer lige ved landevejen, et damptog, der kunne befordre de rejsende videre. Pinselørdag den 9. juni 1962 .foretoges den højtidelige indvielse af Maribo-Bandholm Jernbane som museumsbane. I Bandholm spistes til aften på hotellet, og i skumringen returnerede toget med indvielsesgæsterne til Maribo. I indvielsen deltog bl. a. Lollandsbanens bestyrelse og ledelse, repræsentanter for grevskabet Knuthenborg og Maribo Turistforening. Næste dag, pinsedag, den 10. juni 1962 indledtes driften med tre tog i hver retning på alle søn- og helligdage. Der foretoges denne første dag ialt 303 rejser. Loko nr. 3 kørte første og sidste togpar, det af SNNB lejede reservelokomotiv, SNNB 5, fremførte det mellemste togpar. Da der måske er en enkelt blandt vore læsere, der endnu ikke har prøvet at køre med "Museumstoget", skal jeg kort beskrive strækningen. Maribo-Bandholm Jernbane er Danmarks ældste privatbane, åbnet for drift den 2. november 1869. Fra perron 2 på Maribo station rangeres togene til Bandholm først ca. 800 m baglæns ud i et rangerhoved "Bakken", hvorfra toget fortsætter normalt med lokomotivet forrest igennem en kurve mod nord forbi den nedlagte lokomotiv- og vognfabrik "Vulcan". En bro fører motorvejen til Rødby Færge over banen, og på en anden bro krydser landevejen til Maglemer. Trinbrættet Maglemer ligger lige før Merretskov, som de næste tre kilometer indrammer banelinien. Landevejen til Bandholm krydses i niveau i skoven, ledvogterhuset her er lejet af foreningens formand som sommerhus. I en lysning passerer banen på en lille bro over Nældevadså, et sted hvor toget ofte standser, så de rejsende kan gå ned i engene langs åen og fotografere toget. Fra Bandholm station, den originale fra 1869, bakker toget ned til et trinbræt ved havnen. Der findes stadig en del, der tror, at alle og enhver, der har et stykke spor, kan begynde at køre museumstog for sig selv. Men vedkommende, der måtte tro dette, kender sikkert ikke de krav til sikkerhed o.s.v., der gennem de af ministeriet for offentlige arbejder udsendte reglementer stilles. Selvfølgelig omfatter disse krav også kørsel med museumstog. Vi har ladet duplikere et særligt hæfte indeholdende de paragraffer fra de forskellige reglementer, der er særlig vigtige for kørsel med en togstamme på en enkeltsporet bane, og dette hæfte er udleveret til det tjenestegørende personale. Det har været spændende - og ofte også anstrengende - at være med ved driften af "Museumstoget". De mest spændende øjeblikke var, tror jeg, den første "almindelige søndag", vi kørte (den 17. juni 1962), når togføreren kom til toglederen i pakvognen og meddelte antallet af rejsende i toget. Med første tog var der 14 rejsende, og ialt blev der foretaget 186 rejser denne dag. Siden er vi blevet noget mere forvænte, ca. 500 rejser på en dag er ikke længere usædvanligt. Ikke alene den første sæson var spændende. Den tredie sæson, 1964, måtte vi også imødese med særlig interesse. Der var indgået aftale om samarbejde med "Foreningen til gamle skibes bevarelse" og Maribo Turistforening om "trekantturen", Maribo -Bandholm havn med museumstoget, Bandholm-Sakskøbing med det lille dampskib "Skjelskør" og Sakøbing-Maribo med en fra England erhvervet todækkerbus. Hvad ville dette samarbejde komme til at betyde for os? Dette trekantsamarbejde ville kunne blive den helt store turistattraktion, der ville give mange rejsende til os alle, men der kunne jo også ske det modsatte, at turisterne ville "sprede sig" og kun benytte et af de tre tilbudte befordringsmidler. Heldigvis viste samarbejdet sig at blive til fordel for alle parter, i tiden 12. juli til 20. september solgtes ialt 2135 rundtursbilletter, og som det vil ses af nedenstående oversigt, steg antallet af rejsende i forhold til de tidligere år endog meget betydeligt. Et kapitel for sig selv er særtogene, der har været kørt på bestilling af foreninger m. v. Som led i skoleudflugter er vort tog tilskudsberettiget, og såvel dansk som udenlandsk fjernsyn og også ofte filmselskaberne har haft bud efter museumstoget. Ikke mindst i "Den kære familie" og i filmatiseringen af "Sytten" medvirker vort materiel, i sidstnævnte film spiller de bløde sæder i en første klasses kupe en ikke ubetydelig rolle... I fjernsynets "Landmandsliv" og senere også i film udgaven og i fjernsynets børneudsendelse "Den lille dreng og toget" findes også optagelser fra Lolland. En gang måtte vi til Rødby Havn for at hente tyske jernbaneinteresserede, en anden gang måtte vi sende et tog ved egen damp til Helsingør til filmoptagelser, og ved indvielsen af Lollandsbanens nye dieseltog kørte vi gæsterne fra Nykøbing Fl. til Grænge. Vi står nu foran museumstogets 5. sæson, i de forløbne år har trafikken udviklet sig i et omfang, der har overskredet selv vore vildeste fantasier. Skal jeg udtrykke nogle ønsker for fremtiden, må det være ønsket om, at vi også fremover må kunne drive banen rentabelt og fortsat uden alvorligere uheld. Trafiktal 1962-1965: Antal fremførte særtog*):
Disponibelt materiel ved sæsonens begyndelse:
*) Heraf 1 lejet. I øvrigt kan henvises til de - indtil nu - udsendte. tre driftsberetninger. |
Indvielsestoget kører til perron i Maribo (10/6 1962).