1965-10 Den 1. december 1965 består Dansk JernbaneKlubs bestyrelse af:
1. Politiadvokat, cand. jur. Birger Wilcke, formand.
2. Lokoimotivfører Svend Jørgensen, næstformand.
3. Frimærkehandler Peer Thomassen, sekretær.
4. Assistent Mogens Bruun, kasserer.
5. Konsulent Erik B. Jonsen, redaktør.
6. Cykelhandler Børge Chorfitzen.
7. Afdelingsingeniør Henning O. Thorkil- Jensen.

De under pkt. 1, 2, 3, 4 og 6 nævnte har siddet i bestyrelsen siden foreningens start, d'herrer Wilcke og Jørgensen byttede dog "roller" efter den første ordinære generalforsamling den 24. april 1961. Jonsen var medlem af bestyrelsen fra 15. januar 196i til 30. april 1962 og igen fra den 27. april 1965 (begge gange som redaktør), Thorkil Jensen indtrådte i bestyrelsen den 30. april 1962. Medlem af bestyrelsen har i øvrigt været: Trafikkontrollør E. L. Parbøl (15. januar 1961 til 30. april 1962) og assistent Poul Skebye-Rasmussen (redaktør) (30. april 1962 til 27. april 1965).

Bestyrelsessuppleanter er p. t.:
8. Ingeniør Stig Thoke- Jensen.
9. Assistent Poul Skebye-Rasmussen. Suppleanterne har - i årene 1961/62-1964/65 i øvrigt været: E. B. Jonsen, trafikinspektør N. Loumann-Nielsen, E. L. Parbøl, H. O. Thorkil Jensen og smed T. T. Vind.

Revisorer er p. t.: Revisor, cand. jur. Sven Blendstrup og statseks. ejendomsmægler Bent Ibholt.

Revisorerne har - i årene 1961/62-1964/65 - i øvrigt været: Fuldmægtig, cand. jur. Niels Bonnesen, revisor Vogn Lindstrøm, J. Skebye-Rasmussen og statsaut. revisor Erik Wilhelmsen.

Revisorsuppleanter er p. t.: Lærer Th. Ring Hansen og V. Lindstrøm.

Leder af D JK Odense-afdelingen er p. t.: Boghandler Hans Gerner Christiansen - af DJK's nordjyske afdeling: Trafikassistent S. P. Laursen.

I et 5-års stiftelses-nummer af en forenings tidsskrift kunne man give sig til at fortælle om bestyrelsens arbejde i de forløbne år - men, og ikke mindst af hensyn til de mange medlemmer udenfor København skal der i stedet for berettes lidt om de mennesker, der sidder og "varmer" bestyrelsestaburetterne - og for at gøre dette nummer af tidsskriftet så usagligt og uforglemmeligt som muligt, vil biografierne blive udformet således, at "hovedet" på spalten passende kunne have været: "Personlige fornærmelser":

DJK's første bestyrelse fotograferet i 3. hovedspor på Københavns Hovedbanegård den 15. januar 1961. På billedet ses (fra venstre mod højre): Svend Jørgensen, Mogens Bruun, Børge Chorfitzen, Peer Thomassen, Birger Wilcke og Erik B. Jonsen. (E. L. Parbøl var forhindret i at være til stede). Foto: Chris-Foto.

1. Vor formand Birger Wilcke.
- og når han har lidt tid tilovers; delvis edsvoren lovtrækker og vinkelskriver. Født: Ja, uomgængeligt; opvækst og opdragelse: Tvivlsom; uddannelse: Forældede leksika og provins-cancellier; helbredstilstand før frokost: Vaklende - efter frokost: Værre; interesser: Stadig flere.

Efter 5 års samarbejde med Wilcke kan undertegnede bevidne, at man sjældent træffer på et mere alsidigt begavet og arbejdende menneske, om sådan artsbetegnelse lader sig anvende i dette tilfælde. Efter at vild- og smalspor ad dunkle veje havde ført os sammen og resulteret i det ret katastrofale faktum, at en forening blev dannet til højnelse og udbredelse af interesse af og kendskab til alskens jernbanevæsen i alle dets afskygninger, er det med større og større betænkelighed, at dette samarbejde fortsætter jfr. inertiens, centrifugalkraftens, Parkinsons m. fl.s love, idet en forståelse af en videre udvikling tillige kræver indgående kendskab til atomfysikken.

Flere af bestyrelsens medlemmer samt Wilckes tålmodige hustru kender hans eksplosive arbejdsvilje og -evne, når vi endelig får ham i gang. Såvel redaktøren som undertegnede har efterhånden tilegnet sig et indgående kendskab til hieroglyffer, kileskrift og runer efter at have måttet omsætte nævnte grafologiske rariteter til brugelige manuskripter, der ikke sender selv den mest helstøbte maskinsætter til "Montebello".

Men vi kan trøste samtlige medlemmer, som ikke er kommet Wilcke på tværs, at vor formand aldeles ikke er så slem, som han ser ud til.

For det er simpelthen umuligt.

Bag de upressede revers (hans kone bliver vel nok gal) banker et kærligt faderhjerte. Medmindre ekstracystolerne skyldes en progressiv myocarditis.

Det er et gribende syn at se Wilcke spille aftensange for sine børn på det fåbenede flygel. Eller måske gør han det for at få gæsterne til at gå.

En af Wilckes største fortjenester indenfor DJK er, at det i kraft af hans enestående forhandlingsevner er lykkedes ham at få bestyrelsesmedlemmerne til at holde hinanden ud uden brug af håndvåben - i alt fald på bestyrelsesmøderne.

I håb om rettens mildeste dom tegner ærbødigst P.T.

2.-Vor næstformand Svend Jørgensen.
Herkomst: Dunkel, formentlig i Thy, senere Fåborg, hvor han ret tidlig fik smag for damp og hvad dermed følger. Efter en streng og lang uddannelsestid, der strakte sig lige fra håndrangering til strømfordeling (S-togfremførelse), blev han udnævnt til lokmotivfører på DSB efter i flere år at have virket på MBJ til alles tilfredshed. En habil fotograf, modelbygger, tegner, vognkonstruktør og har de sidste år efter erhvervet jordegods i Helsingør (-”sig korse armenbonde” -) vist agrariske tilbøjeligheder. Hans smalsporede sindelag, hvorved naturligvis skal forstås affinitet for industrilokomotiver, har givet sig udslag i erhvervelse af sådanne med poetiske pigenavn. Hans sidste bedrift er anskaffelse af førerbevis til en nyanskaffet damptromle, hvormed han ønsker at skaffe sig fortovsret. Er i øvrigt kendt som leder af maskinafdeling og arbejdshold, der forvandler skrot og affaldstræ til køredygtigt og museumsværdigt rullende materiel.

3. Vor sekretær Peer Olav Thomassen.
Hobby: Ældre mesopotanske frimærker fra før 1860, som han tidligere sælger til liebhavere (de ældste mærker man kender hos det mesopotanske postvæsen er for øvrigt fra 1886). Rekordindehaver i knuste cykler. Så kendt af toldvæsenet at han nu ikke længere passerer anerkendte toldsteder. Militært opdraget på Rosenborg kasserne, hvad der også mærkes i hans behandling af medlemmer eller andre, der henveder sig til ham i tiden fra fredag aften til torsdag morgen. Huskes endnu på diverse skoler, som han efter aftale forlod, når han ikke mente, de kunne lære ham mere. Fortsatte i forsikringsbranchen, som: han forlod, da selskabet ikke kunne opnå en reassurance mod hans virksomhed. Senere selvstændig bl.a. som indehaver af en brevkasse i et dameblad, hvor han under navnet ”tante Christine” opnåede den færdig i at besvare intelligente spørgsmål, der er kommet ham så rigt til gode i hans virksomhed som sekretær for DJK. Særlig kendt på forskellige gæstgiverier, hvor fiskefiliter, rejser, ål og laks straks fjernes fra det store kolde bord, så snart man ser hans skygge uden for. Tillige på en række privatbanekontorer, hvor det er direktøren, der går samme vej. Indenfor foreningen særlig skattet for den håndfasthed, hvormed han ordner kværulanter eller andre, der mener at kunne give gode råd til foreningens bestyrelse.

4. Vor kasserer Mogens Bruun.
Da der hverken i DJK's annaler eller i rigsregistraturen findes tilstrækkeligt interessante oplysninger om Bruun, og hans daglige (?) arbejde for DJK er skjult for profane blikke, skal vi nøjes med at omtale den del af hans virke, der er kendt af den øvrige bestyrelse, og frygtet af revisorerne. Det er en ret udbredt opfattelse, at DJK's regnskaber bestå!; i nogen indgang af kontingenter og lidt udgang af mindre beløb til køb af lokomotiver og "andre småting samt under diverse betegnelser repræsentation af vidt forskellig art, Men i virkeligheden har Bruun lige fra DJK's start haft et firedobbelt kinesisk bogholderi at slås med fra den landsomfattende »blandede handel«, som DJK faktisk er, og hvis underafdelinger med- upassende, mellemrum slynger ham metervis af marathonregnskaber i synet. Med uhyre tålmodighed har Bruun slugt det hele, lige fra manglende bilag til månedlige femcifrede beløb fra underafdelingerne.

At han også kan mere end sin store tabel; har vi set ved hans filmforestillinger, ligesom han har vist en ikke ringe interesse for »modeller«, også af jernbanemæssig art.

Hvori Bruuns hovedinteresse består er os ,endnu ikke helt klart, men da han i sin tid var turtilrettelægger, bestod den i bandlysning af udisciplinerede fotografer.

5. Vor redaktør, charme- og goodwill-ambassadør Erik B. Jonsen.
Er formentlig - og forhåbentlig - på grund af sin østlige herkomst ekspert i østdanske jernbaneforhold. Det må retfærdigvis anføres, at grænsen for hans østlige interesser dannes af vestlige strande ved Den botniske Bugt. Jonsens fortid fortaber sig i det uvisse, den evt. uddannelse ligeså, og det er vor øvrige bestyrelse ubegribeligt, hvordan han kan forene så gode og sunde interesser som sangfugle og de dermed forbundne natlige ekskursioner med noget så banalt som ”Jernbane af i overmorgen” og de behørige forklaringer på, hvorfor det alligevel bliver noget kludder.

Udover førnævnte expertices er Jonsen fuldbefaren i publicrelations, lay-out, sit-down, marketing, sales-promotion og adskillige andre pseudo-merkantile discipliner, der har sat ham i stand til at afsætte såkaldte skrivemaskiner (i bogstaveligste forstand: typevridere) til en række ulykkelige mennesker såvel foreningens formand som dens sekretær, hvorefter en del af trykfejlene i DJK's bøger kan tilbageføres til nævnte apparater.

Skuffelser over DJK's øvrige bestyrelses rodfæstede interesse for gammel (rigtig) jernbane, specielt Museumsbanen, samt dens manglende forståelse af hans svecofile tilbøjeligheder tvang ham i landflygtighed et års tid, og for at komme os på så lang afstand som vel muligt nedsatte han sig i Australien i håb om glemsel. Det lykkedes kun delvist, i alt fald for DJK's øvrige bestyrelses vedkommende, og Jonsen vendte pludselig tilbage; ikke som den fortabte moufflon, men som den genfundne redaktør m. v. Den egentlige grund til tilbagekomsten må dog formentlig tilskrives hans skuffelse over, at de australske baner ikke lignede de svenske nok samt efter sigende en kontrovers med Waltzing Mathilda.

6. Vor cinematograph-, presse- og public-relations-chef Børge Chorfitzen.
Efter en lidet trøsterig barn- og ungdom, som selv Morten Korch ikke kunne digte bedrøveligere, er han ad krogede veje havnet som forretnings- og ejendomsbesidder, uden at dette dog er steget ham nævneværdigt til hovedet, skønt dettes udseende ovenfra ellers kunne tyde derpå. Efter så gruopvækkende oplevelser som at se sin slægtsgård, Bursø jernbanestation, glide sig af hænde og senere at måtte gå i landflygtighed i Stubbekøbing på længere tid, er det imponerende, at han trods sin alder stadig magter at formidle kontakten mellem offentligheden og Museumsbanen fra sin virksomheds hovedkontor (kælderen på Tagensvej).

Var i en årrække radioforhandler, indtil støjen blev ham for slem. Ernærede sig derefter nogen tid som cykelhandler og -reparatør, indtil DJK's sekretær - med skiftende held forsøgte at få sine cykler repareret hos ham, hvorefter Chorfitzen foretrak at give sig af med knallerter, et mindre heldigt valg, da disses uddunstninger af alkoholiske derivater af den halogene gruppe samt ætylbly i visse tilfælde er steget ham til hovedet.

Er kendt for sine fortræffelige film, som hans hustru og søn har optaget i såvel ind- som udland, og som ved gentagne fremvisninger har glædet selv dem, der oftest bliver hængt ud på lærredet. Er også kendt og frygtet af de mange fotograferende på ture, da man i solskin må vogte sig for reflekser, og det påtænkes at pålægge Chorfitzen enten at anskaffe sig en paryk eller lade sig pudse med ovnsværte før vore ture.

7. Vor bestyrelsesmøde-ordstyrer og -ordenshåndhæver Henning Ostenfelt Thorkil-Jensen.
I det "civile" afdelingsingeniør, anlægsgartner m. v. Stammer fra et pænt frederiksbergsk hjem og opnåede efter en stormfuld ungdom, der i beskedent omfang også tilbragtes på den polytekniske læreanstalt, en stilling indenfor de kongelige danske statsbaner. Er flere gange set på foreningsudflugter iført lys støvfrakke og Borsalino. Blev af samme årsag af turlederen henvist til et af de ordinære tog. Har to gange været i Sverige og en gang i sin ungdom i Montmartre, men har ellers aldrig været øst for Nyhavn eller syd for Kongeåen. Har bygget flere broer,der endnu ikke er styrtet sammen (bl. a. Parcelbroen) og ordnet sine kollegers forhold i Ingeniørforeningen så godt, at han nu nødigt kommer i nærheden af Farimagsgade. Kendt som udpræget diplomat, hvilket flere gange har afholdt formanden fra handlinger, der ville have medført søgsmål mod foreningen for injurier. Har for nyligt fået en ny stilling indenfor DJK, anlægsingeniør ved det nord lollandske smalspornet. Maksimalhastigheden vil her - i overensstemmelse med hans gemyt - blive sat til 5 km/t.

Foreningens presse-og-meget-mere-chef, Børge Chorfitzen, ses her i skarpt trav bl. a. forfulgt af et andet bestyrelsesmedlem, Henning O. Thorkil-Jensen (manden med støvfrakke og Borsalino). Foto: P. Thomassen.

Suppleanteme skal heller ikke gå fri, her kommer de:

Vor trafikinspektør, fhv. redaktør Poul Skebye Rasmussen.
Omend fra en anden tidsalder end Chorfitzens stammer Skebyes miljøskader også fra Falster og omegn, nærmere betegnet Stevns og Møn. Den megen omgang med strand og havn måtte føre til en lidet jernbanemæssig karriere, idet han i en årrække har sendt et utal af rejsende ad søvejen til de særeste steder undtagen Malmø. Som et led i sin uddannelse var han endog purser (se ill.) .

Efter Museumsbanens start har han vist helt forbavsende evner som trafikinspektør, tograpportør, statistiker og opfinder af hidtil ukendte formularer, der kan få professionelle togførere til at anskaffe sig en rigtig cykel.

Sit hverv som vor første redaktør røgtede han med flid, indtil saksen blev sløv, klisteret slap op og de seks andre redaktører i bestyrelsen gjorde ham tilværelsen så broget, at ham fralagde sig dette sisyfos-arbejde og i stedet kastede sig over driften af Museumsbanen, hvilket resulterede i helt nye billetformer, som enhver cirkus må misunde os. En mindre kendt side af Skebyes arbejder er de mange tal i MJB's årlige drifts beretning, som giver den et vist tilforladeligt skær.

Vor mand i Valby, bestyrelsesmedlem hon. c. Stig Thoke-Jensen.
Udover en vis tilknytning til Nykøbing Sjælland kender DJK intet til hans fortid. Som ingeniør og elektriker (med højspænding som speciale, når det gælder DJK's trivsel) er hans nutidige virke kendt viden om. Gennem den blandede handel ude ad Køgevejen til er det lykkedes ham gennem utallige forbindelser at skaffe DJK alt muligt lige fra diesellokomotiver til gummi- og guttaperkavarer i kilometervis samt andre genstande som det er næsten håbløst at finde passende betegnelser til i Museumsbanens driftsberetninger. Er også uforlignelig som skål- og hurra-taler ved DJK's møder og andre opløb samt som referent fra stedfundne ud. flugter.

Jeg, Peer Thomassen, sekretær i Dansk Jernbane-Klub, påtager mig det fulde ansvar for oven stående med undtagelse af - ifølge sagen natur pkt. 3 og endvidere af pkt. 7, hvilke begge er forfattet af vor høje formand.