1965-3

Kort over jernbanestrækninger med person trafik i det sydlige Sverige. Derudover findes et antal strækninger med godstrafik, af hvilke de vigtigste er: Trelleborg-Jordberga, Billesholm-Skromberga, Klippan-Ljungbyhed, Dalby-Harlösa, Hörby-Kristianstad og Kristianstad-Åhus.

Sporvidden 1067 mm eller 3'6" engelsk mål, ofte benævnt "Kap-spor", efter dets udbredte anvendelse i Sydafrika, indførtes i Sverige af ingeniør Erik Sandell, inspireret af visse engelske interesser. Karlshamn-Vislanda järnväg (KWJ) var sammen med Sölvesborg-Kristianstad järnväg (SCJ) de første jernbaner (1874), der anlagdes med sporvidden 1067 mm. Næsten samtidigt åbnedes strækningen Utsjo-Uvan (Utsjö-järnväg) i Dalarne og Österstroms Bruks järnväg i Jämtland, begge korte bruksbaner, tilhørende hhv. Uddeholms AB og Skönviks AB. Den sidstnævnte bane antog sporvidden af hensyn til en eventuel tilslutning til den i 1875 åbnede Sundsvall-Torpshammars järnväg, som var første etape af den aldrig fuldførte "mellemrigsbane" til det norske 1067 mm-net ved Trondhjem. I Nordsverige blev bygning af baner i denne sporvidde et kort kapitel, medens "systemet" bredte sig hurtigt i Sydsverge og i en række lande udenfor Europa. I firserne og halvfemserne knyttede sporene Karlskrona til Kristianstad, Växjö til Rönneby og Halmstad (i Halland) til Østersøen (Karlshamn). I 1899 indviedes en vigtig lænke i en kæde - af en ide, der derefter helt forfuskedes: Östra Blekinge järnväg fra Karlskrona til Torsås og Bergkvara. Længere kom 1067 mm-sporet ikke, idet 891 mm-sporvidden "erobrede" stykket videre til Kalmar, og for øvrigt resten af lokalbanerne i Småland. Dette fejlgreb har i årenes løb givet anledning til unødvendig omlæsnings af gods - og rejsende, for den sags skyld og det betyder at de to købstæder nu i år - se nedenfor - mister deres direkte "kystbane". I året 1900 så den lille Hönshylte-Kvarnamåla-bane dagens lys, derpå fulgte yderligere et par småstrækninger, og i 1922 havde 1067 mm-nettet nået sin største længde. Der er totalt bygget ca. 600 km bane i sporvidden, men kun ca. 540 km har været trafikeret på samme tidspunkt. .

Nu er 1067 mm-nettet i stadig afvikling. I årene 1954-57 ombyggede SJ hovedstrækningen Kristianstad-Karlskrona til normalspor, og virkeliggjorde herved en plan, der allerede var udkastet af det private selskab Blekinge Kustbanor (BKB) - et selskab, der dannedes i 1906 ved sammenlægning af en række mindre baner - se iøvrigt nedenstående oversigt. Ved ombygningen til normalspor isolerede s Karlskrona- Torsås-Bergkvara fra det øvrige net, medens Vaxjo beholdt sin forbindelse med havnen i Ronneby, idet strækningen Bredåkra-Ronneby er "trestrenget". SJ har iøvrigt nu den svenske regerings tilladelse til at nedlægge strækningerne Karlskrona,--Torsås-Bergkvara og Bredåkra-Konga, og indstille persontrafikken Vaxja-Konga og Norraryd-Kvarnamåla, hvilket sker ved sommerkøreplanskiftet i år. SJ har endvidere søgt tilladelse til at indstille driften helt på strækningen Halmstad- Vislanda, og også "vor" strækning Vislanda-Karlshamn er i farezonen, hvilket er bemærkelsesværdigt, da der for blot nogle år siden var planer om også at ombygge denne strækning til normal sporvidde.

Statens Järnvägar er faret hårdt frem mod det tidligere privatbanemateriel, da næsten alle de tidligere privatbane-damplokomotiver - der blev overtaget 53 stk. - er udrangeret. En af undtagelserne er W4t 4006 (Nohab byg.nr. 625/1901) ex BKB/ WB1J nr. 19 "Bodekull", der er reserveret jernbanemuseet i Stockholm og hensat i remisen i Norraryd. De eneste damploko, der bevares, er de af SJ anskaffede Gt-maskiner, af hvilke endog kun et, nemlig "vor" maskine, nr. 4046, er driftklar.

Personvognene er ligeledes for en stor del ophuggede, både de to- og fire-akslede. Det er kun med nød og næppe, SJ kan oprangere et tog for vor udflugt. To af vognene vi kommer til at køre i, nemlig Bot nr. 705 og 706, har iøvrigt tilhørt Norges Statsbaner (NSB), de indkøbtes af BKB fra Norge under anden verdenskrig.

Persontrafikken opretholdes med ca. 30 skinnebusmotorvogne (3 typer - litra Yot, YBo4t og YBo5t) samt et lignende antal påhængsvogne. Til disposition for godstrafikken står: som trækkraft 11 stk. lokomotorer (litra Zt og Z4t) og ca. 410 godsvogne (80 lukkede, 310 åbne og 20 transportører for normalsporede godsvogne). Derudover findes ca. 15 post- og rejsegodsvogne og kombinationer af begge typer. Af sidstnævnte kategori er 2 stk. stålvogne, litra DFollt, anskaffet af SJ i 1947.

(NB. "Under-bogstav-litra": t angiver at pågældende køretøj har sporvidde 1067 mm; p = 891 mm. "Nullet" efter hovedlitra = bogievogn. "Tallet" efter hovedlitra _ typenummer).

Oversigt over 1067 mm-banerne i "Blekingenettet" KWJ Karlshamn-Vislanda Järnväg, navneændring til KVBJ 1908. 29/6 1874