|
1965-3
Indledning.
Gennem en del år har den internationale jernbaneunion (UIG) arbejdet med spørgsmålet om ensartet litrering af godsvogne, der anvendes i international trafik. Det vil selvsagt være en stor fordel ved anvendelse og rapportering af godsvogne, såfremt de forskellige jernbaneforvaltningers godsvogne gives litra efter samme retningslinier, således at godsvogne med samme egenskaber har samme litra. Dette er endnu mere ønskeligt, for ikke at sige nødvendigt, for godsvogne, som indgår i en godsvognspool, EUROP-poolen (9 forvaltninger) og den tilsvarende østeuropæiske pool OPW (7 forvaltninger), idet godsvogne, der tilhører andre forvaltninger indenfor den pågældende pool, kan benyttes som poolforvaltningens egne vogne.
I 1960 var arbejdet nået så langt frem, at UIG kunne udsende retningslinier for ensartet bogstav
litrering af godsvogne. Efter anmodning fra flere jernbaneforvaltninger blev de nye bestemmelsers ikrafttræden imidlertid udskudt et år. Anvendelsen af elektroniske databehandlingsanlæg ved rapportering og fordeling af godsvogne var nemlig i mellemtiden blevet aktuel hos flere jernbaneforvaltninger. Det gjaldt herefter om at finde et system, hvorefter godsvognenes bogstavlitra m.v. kunne omsættes til cifre, hvilket er nødvendigt ved anvendelse af elektroniske databehandlingsanlæg.
De nye bestemmelser om påskrift på godsvogne.
Da de østlige jernbaners organisation for samarbejde (OSShD) beskæftigede sig med samme problem, blev denne organisation og UI G enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde ensartede litra for godsvognene og omsætte disse samt angivelserne for udvekslings-regime (for eksempel RIV og EUROP) og ejendomsmærke til talkoder. Arbejdsgruppen påbegyndte arbejdet i 1962, og på grundlag af de forannævnte UIG-retningslinier af 1960 med enkelte mindre ændringer udarbejdede gruppen omhandlede talkoder, som blev godkendt af de to organisationer med gyldighed fra 1. oktober 1964.
På tegningen ovenfor (fig. 1) er vist to eksempler på, hvorledes påskrifter på vogne vil tage sig ud i fremtiden. øverste eksempel anvendes, hvor der er begrænset plads på vognkassen, hvilket især vil være tilfældet for fladvogne, f. eks. litra Kbs (nuværende litra Ks). Nederste eksempel er den normale påskriftform, og i det følgende vil betydningen af de enkelte tal og bogstaver blive gennemgået. Til indledning skal dog nævnes, at prikken foran bogstavlitraet (international litrering) tilkendegiver, at litraet er det efter de nye bestemmelser fastsatte, idet kun forvaltninger, som er medlem af EUROPvognforbundet, har forpligtet sig til at anvende den nye bogstavlitrering, medens det står andre forvaltninger frit, om de vil anvende den nye eller bibeholde den gamle bogstavlitrering. De øvrige nedenfor nævnte bestemmelser vedrørende regime, ejendomsmærke og vognnummer skal derimod efterkommes af alle jernbaneforvaltninger.
Fig. 1. Påskriftmønstre
Regime-nummer.
DSB-vogne vil komme til at bære en af følgende påskrifter: 01 RIV-EUROP, 11 INTERFRIGO, 20 (uden vedtegning, vogne kun til brug i Danmark) eller 21 RIV.
For vogne tilhørende fremmede forvaltninger vil andre kodenumre komme på tale, hvis betydning om tilhørsforhold til godsvognsforbund, om lejesatser, samt omstilbarhed af vognenes hjulsæt til forskellige sporvidder (normalspor 1435 mm, russisk spor 1524 mm og Iberia-halvø spor 1672 mm) fremgår af tabel A.
Styrelse-nummer.
Hver vogn påmales et kodenummer for forvaltningen (styrelsen) samt ejendomsmærke, som det fremgår af tabel B. I fortegnelsen er dog kun medtaget forvaltninger, som er medlemmer af RIV-forbundet. (Finland, Rusland og en række forvaltninger i det nære og det fjerne østen er ligeledes tildelt kodenumre). Det fremgår endvidere af tabellen, hvilke forvaltninger der er medlemmer af hhv. EUROP- og OPW-poolerne.
Vognnummer.
Vognnummeret består altid af syv cifre og er efterfulgt af et kontroltal, som er adskilt fra vognnummeret ved en bindestreg. For at lette aflæsningen af numrene, er disse inddelt i grupper. DSB og de øvrige EUROP-forvaltninger anvender rækkefølgen 3-1-3-1, hvoraf det sidste er det ovenfor nævnte kontroltal. Det egentlige vognnummer er altså de første syv cifre, og det første ciffer i nummeret angiver:
0 = privat vogn
1 = hovedlitra G
2 = hovedlitra H
3 = hovedlitra K, O eller R
4 = hovedlitra L eller S
5 = hoved litra E eller' T
6 = hovedlitra F
7 = hovedlitra D (beholdervogn)
8 = hovedlitra I
9 = hovedlitra D med undt. af beholdervogne.
Ovenstående ciffer angiver sammen med de efterfølgende tre cifre vognens litra efter den fastsatte bogstavlitrering, omsat efter en bestemt kode. Til hver litra er afsat en eller flere nummerrækker på 1000 numre, idet der til de talmæssigt største litra er afsat flest nummerrækker.
Det efter det syvcifrede vognnummer anførte kontroltal er efter et bestemt system udregnet på grundlag af de 11 cifre for regime, ejendomsmærke og nummer, og det benyttes ved anvendelse af elektroniske databehandlingsanlæg. Hvis der af en eller anden årsag er fejl i de til anlægget meddelte cifre, vil anlægget markere det.
International bogstavlitrering.
Dette afsnit er vel det, der må interessere en jernbane-entusiast mest. Der er allerede gjort rede for betydningen af "prikken". Selve litraet består af et stort bogstav (hovedlitra) evt. efterfulgt af et eller flere små bogstaver (underlitra), som dels angiver, at vognene ikke har visse af de for hovedlitraet fastsatte egenskaber, dels angiver supplerende egenskaber.
Hovedlitra.
Højsidede åbne vogne af almindelig type E
kan tippes over enderne og til siderne
- med 2 aksler: Læsselængde mindst 7,70 m,
lastgrænse mindst 20 t.
- med bogier: Læsselængde mindst 12 m,
lastgrænse mindst 40 t.
Højsidede åbne vogne af speciel type , F
- med 2 aksler: Lastgrænse mindst 20 t.
- med bogier: Lastgrænse mindst 40 t.
Lukkede vogne af almindelig type G
med mindst 8 ventilationslemme
- med 2 aksler: Læsselængde mindst 9 m,
lastgrænse mindst 20 t.
- med bogier: Læsselængde mindst 15 m,
lastgrænse mindst 40 t.
Lukkede vogne af speciel type H
- med 2 aksler: Lastgrænse mindst 20 t.
- med bogier: Lastgrænse mindst 40 t.
Kølevogne I
med normal isolering, gulvriste, iskasser mindst 3,5 m3
med enkeltaksler:
Lastgrænse mindst 15 t, bundflade mindst 19 m2.
- med bogier: Lastgrænse mindst 30 t.
Flade eller lavsidede åbne vogne med enkelt
aksler af almindelig type K
med 2 aksler: Læsselængde over 12 m, nedklappelige side- og endevægge, korte støtter, lastgrænse mindst 20 t.
Flade eller lavsidede åbne vogne med enkelt
aksler af speciel type L
Lastgrænse mindst 20 t.
Kombinerede fladelhøjsidede vogne af almindelig
type (f. eks. svenske vogne) O
med 2 aksler: Læsselængde over 12 m, nedklappelige sidevægge, støtter, lastgrænse mindst 20 t.
Flade åbne vogne med bogier af alm. type R
Læsselængde over 18 m, nedklappelige endevægge, støtter, lastgrænse mindst 40 t.
Flade eller lavsidede åbne vogne af speciel type.. S
Lastgrænse hindst 40 t.
Vogne med forskydeligt tag T
- med 2 aksler: Lastgrænse mindst 20 t.
- med bogier: Lastgrænse mindst 40 t.
Andre vogne, navnlig specialvogne til befordring af flydende, luft- eller pulverformige varer, som ikke
falder ind under kategorierne F, H, L og S U
- med 2 aksler: Lastgrænse mindst 20 t.
- med bogier: Lastgrænse mindst 40 t.
underlitra
| Underlitra | In forbindelse med hovedlitra | betydning | |
a | E, F, G, H, I T U | med bogier | |
| L, O | med 3 aksler | |
| S | med 6 aksler | |
aa. | L | med 4 enkeltaksler | |
| S | med 8 aksler eller mere | |
b | F | stort rumindhold = over 45 m3(ikke for bogievogne) | |
| G, H | do.= over 70 m3 | |
| T | do.= over 60 m3 | |
| I | stor bundflade = mindst 22 m3 (ikke for bogievogne) | |
| K | med lange støtter | |
| L, S | til pa-beholdere | |
c | H, T | med endedøre | |
| I | med kødkroge | |
| L, S | med vrideskamler | |
| U | til aflæsning ved lufttryk | |
cc | H | med endedøre og indvendig indrettet til bilbefordring | |
d | E, F, T, U | med automatisk aflæsning ved tyngdekraft (kun for vogne, der ikke har flad bund og som hverken kan tippes over enden eller siden) | |
| H | med lemme i gulvet | |
| I | til fisk | |
e | H | med 2 gulve | |
| I | med elektrisk ventilation | |
| L, S | med etager til bilbefordring | |
| T | fri dørhøjde over 1,90m (benyttes ikke, såfremt bogstaverne b, d eller i skal benyttes) | |
| U | til cement | |
ee | H | med flere end 2 gulve | |
f | F, H, I, L, O, S, T, U, | færgebådsvogn for trafik til Storbritannien | |
g | G, H, T, U | til korn | |
| I | maskinkølevogn | |
h | G, H | til tidlige grøntsager, har ekstra ventilationslemme for neden | |
| I | med stærk isolation | |
| U | til flydende ell. luftformige varer | |
i | H, T | med forskydelige sidevægge | |
| U | med forsænket lad | |
k | E, F, G | lastgrænse under 20 t for toakslede vogne | |
| H, T, U | lastgrænse under 40 t for bogievogne | |
k | I | lastgrænse under 15 t for toakslede vogne lastgrænse under 30 t for bogievogne | |
| K, L, O | lastgrænse under 20 t | |
| R, S | lastgrænse under 40 t | |
l | E | kan ikke tippes til siden | |
| G | færre end 8 ventilationslemme | |
| I | varmeisoleret, uden iskasser | |
| K, L, R, O,S | uden støtter | |
m | E | læsselængde under 7,70 m for toakslede vogne læsselængde under 12 m for bogievogne | |
| G | læsselængde under 9 m for toakslede vogne læsselængde under 15 m for bogievogne | |
| I | bundflade under 19 m2**) (ikke for bogievogne) | |
| K, O | læsselængde fra 9 til 12 m | |
| R | læsselængde fra 15 til 18 m | |
mm | K, O | læsselængde under 9 m | |
| R | læsselængde under 15 m | |
o | E | kan ikke tippes over enden | |
| I | med iskasser under 3,5 m3 | |
| K | med faste sidevægge | |
| R | med faste endevægge | |
p | I | uden gulvriste | |
| K, L, S | uden side- og endevægge***) | |
| R | uden endevægge | |
q | alle | med elektrisk varmeledning for alle tilladte strømarter | |
qq | alle | med elektrisk varmeledning og-anlæg for alle tilladte strømarter | |
r | alle | med dampvarmeledning | |
rr | alle | med dampvarmeledning og-anlæg | |
s | alle | er S-mærket | |
ss | alle | er SS-mærket | |
u | H | med kødkroge (suppl dansk litrering) | |
v | H | er ægvogn(suppl dansk litrering) |
*) Anvendelse af bogstavet l på vogne af litra L og S, som også får bogstaverne b, c eller e, er valgfri.
**) For kølevogne med britisk profil vil blive fastsat andet antal m2, som dog endnu ikke er bestemt.
***) Anvendelse af bogstavet p på vogne af litra L og S, som også får bogstaverne b, c eller e, er valgfri.
Underlitraene anbringes i alfabetisk orden efter hovedlitraet.
Note. S- og SS-mærkede godsvogne er godsvogne, der er indrettet til at kunne befordres i hurtigkørende tog (personførende tog og "godsekspresser" med hastighed indtil 100 km/ t, hhv. 120 km/t, når de er læsset i henhold til A-B-G-lastgrænsesignaturen) .
Læserne vil på bladets midtersider finde en tabellarisk oversigt over hoved- og underlitra. Den kan nemt udtages og anvendes som fremtidig referenceliste.
Man har i den internationale litrering begrænset kendetegningen af vognenes egenskaber til sådanne, som et flertal af jernbaneforvaltninger har ønsket kendetegnet, o ghenvist de jernbaner, som måtte anse kendetegning af yderligere egenskaber for nødvendig, til at give vognene en supplerende nationallitrering. Til denne nationale litrering er afsat 7 småbogstaver, bogstaverne t-z. Den nationale litrering anføres umiddelbart til højre for den internationale litrering og adskilt fra denne ved en bindestreg, se efterfølgende fortegnelse over nye litra for danske godsvogne. På danske vogne vil blive benyttet følgende supplerende nationale litra:
u = med kødkroge (nuværende litra IAK)v = ægvogn (nuværende litra IAL)
Det er tilladt jernbaneforvaltninger, som måtte ønske det, yderligere at kendetegne en vogns konstruktive egenskaber ved anvendelse af cifre, som skal være adskilt fra de foran omtalte påskrifter på vognene. Som bekendt anvender DB sådanne talmæssige angivelser af "Baureihe".
Omlitreringen og omnummereringen af statsbanernes godsvogne.
Alle DSB's RIV-mærkede godsvogne samt enkelte af de ikke RIV-mærkede vogne vil få nye litra og numre m.v. Derimod vil ældre godsvogne, som påregnes udrangeret i løbet af et kortere åremål, bibeholde deres gamle litra og numre. Anbringelsen af de nye påskrifter på godsvognene vil blive påbegyndt efterhånden som godsvognene indgår i værksted, og skal være afsluttet inden den 1. oktober 1968. Se iøvrigt efterfølgende oversigt over, hvilke af statsbanernes godsvogne der vil få nye litra m.v. samt de nye nummerrækker for de enkelte vogntyper.
Som det fremgår af fig. 2, er bogstav- og taltypen ændret i forhold til de nu anvendte. Højden af bogstaver og tal er 80 mm. DSB's traditionelle "krone"og et "ekstra" ejendomsmærke (fig. 3) flyttes samtidig fra venstre til højre halvdel af vognkassen, og anbringes hvor det nu anvendte RIV-mærke har sin placering.
Oversigt over nye litra og nummerrækker for statsbanernes godsvogne.
Lukkede godsvogne
| Nuværende litra | antal vogne | Nyt litra | Ny nummerrække | |
Gs | 2891 | Gs | 1200000-1203999 | |
HD | 800 | Gklms | 138 8 000 - 138 8 804 | |
HJ | 1235 | Gklm | 1116000-1118783 | |
Hs-t | 310 | His | endnu ikke fastsat | |
I | 200 | Hs | 210 0 000 - 210 0 199 | |
lA | 128 | Hk | 205 0 000 - 205 0 129 | |
lAK | 250 | Hks-u | 215 0 000 - 215 0 249 | |
IAL | 418 | Hks-v | 215 0 300 - 215 0 749 | |
IAR | 99 | Hks | 215 0 800 - 215 0 899 | |
IAR | 50 | Hkrs | 2156000 - 215 6049 | |
IKA | 90 | les | 807 7 100 - 807 7 189 | |
IKN | 1 | Icmos | 806 7 000 | |
U*) | 3 | Uahk | 721 1 000 - 721 1 002 | |
U*-*) | 42 | Ud | 9010600 - 9010683 | |
U***) 3 | Uhk | | 701 3000 - 701 3002 | |
Åbne godsvogne | |
E | 499 | E | 500 0 000 - 502 0 399 | |
PB | 1647 | Elo | 511 0000 - 5111 654 | |
PD | 2 | Elo | 5127400 - 5127401 | |
PS | 22 | Fdk | 607 0 711 - 607 0 733 | |
PSL | 1 | Fdk | 607 0 815 | |
PSR | 3 | Fdk | 607 0 797 - 607 0 799 | |
PV | 7 | Fdkk | 607 0 801 - 607 0 807 | |
Ks | 350 | Kbs | 333 0 000 - 333 0 349 | |
TF | 150 | Kbkm | 322 5 000 - 322 5 149 | |
TGA | 1 | Skm | 425 2 000 | |
TGC | 66 | Skm | 4252 105 - 4252 175 | |
TGS | 40 | S | 420 1 000 - 420 1 039 | |
TGT | 20 | Sk | 425 1 000 - 425 1 019 | |
Fd | 100 | Fd | 602 0 550 - 602 0 649 | |
Sad | 1 | Uai | 989 0 000 | |
Sd | 1 | Uai | 929 1 000 | |
TK | 1 | Uai | 9292000 | |
TM | 1 | Uai | 9891000 |
*) 3 stk. bogie beholdervogne nr. 39.501-39.503.
**) 42 stk. to-akslede råsukker-beholdervogne.
***) 3 stk. to-akslede beholdervogne nr. 39.521-39.523.
Det bemærkes, at i de anførte nummerrækker er kun første og sidste nummer i rækken anført, idet der kan være spring i denne, f. eks. for at adskille vogne med skruebremse fra vogne uden skruebremse. Rubrikken »antal vogne« angiver vognantallet af de pågældende litra pr. 1. februar 1965.
Den opmærksomme læser vil have bemærket litraerne Pdkk og Skm, da underlitra »kk« ikke forekommer i forbindelse med hovedlitra »F «, ligesom underlitra »m« ikke forekommer i forbindelse med hovedlitra »S«. DSB har måttet tage sig denne »frihed« af rent praktiske grunde, for at der kan skelnes mellem vogne, der i henhold til det udarbejdede skema ville have fået samme litra, men som i konstruktionsmæssig henseende er væsentlig forskellige. (Litra PV contra litra PS med og uden underlitra og litra TGA/TGC contra litra TGT). Fdkk- og Skm-vognene er ikke RIV-mærkede og vil af den grund ikke blive benyttet uden for dansk område, så denne lille undtagelse fra reglen vil således ikke føre til »internationale forviklinger«.
Følgende DSB-godsvogne er RIV-mærkede (nuværende litra): E, Gs, Hs-t, I, IAK, IAL, IAR, IKA, IKN, Ks, PB, Sad, Sd, TGS, TM og U (visse vogne). Meddelelsen i bladets nr. 2/65 (» Jernbanenyt - kort fortalt«) om sletningen af RIV-mærkningen på vogne af nuværende litra IAK, IAL, IAR og PB er ikke helt korrekt. Sletningen af mærkningen på visse af disse vogne vil være af midlertidig karakter, indtil vognene er udstyret med nye hjulsæt med rullelejer (type 26). De i tabel B anførte forvaltninger er tilsluttet RIV »Overenskomst om den gensidige benyttelse af godsvogne i international trafik«.
Følgende DSB-godsvogne indgår i EUROP-vognforbundet (nuværende litra): E og Gs. (Der forekommer p. t. Gs-vogne uden EUROP-mærkning, idet denne først påmales efter udløbet af en 24 måneders garantiperiode efter levering fra fabrikken). Det fremgår af tabel B, hvilke forvaltninger der har indskudt vogne i EUROP-poolen.
Følgende DSB-kølevogne er INTERFRIGO-mærkede (nuværende litra): IKA og IKN. Der forekommer jernbaneejede og privatejede INTERFRIGO-kølevogne med ejendomsmærke fra følgende forvaltninger: CEH, DB, DSB, FS, J2;, NS,SBB-CFF, RENFE, SNCB, SNCF og TCDD.
--- Redaktionsudvalget vil på dette sted benytte lejligheden til at takke generaldirektoratet og i særliggrad d'herrer trafikinspektør E. Kirkebæk, trafikkontoret, og ingeniør N. G. Bøving, maskinafdelingen, for hjælp ved udarbejdelsen af denne oversigt.(EBJ)
|
