1965-4 Af direktør S. D. BRANDT

Umiddelbart efter A/S Lollandsbanen's overtagelse af Det Lolland-Falsterske Jernbane Selskab den 1. juli 1954, var der i det nye selskabs bestyrelse enighed om, at det var ønskeligt om der kunne gennemføres en gennemgribende modernisering af vort selskab, dels for at vi kunne stille et tidssvarende trafikapparat til rådighed for landsdelen og dels opnå en tiltrængt rationalisering og billiggørelse af driften af vort trafikapparat.

Moderniseringen har omfattet følgende foranstaltninger:
1. Anskaffelse af 2 diesellokomotiver.
2. Sporfornyelse på hele strækningen Nykøbing F.
Nakskov.
3. Etablering af nye relæsikrings- og fjernstyrings
anlæg.
4. Anskaffelse af nye motortog.

Ved indsættelsen i driften af 4 nye dieselmotortog mangler for afslutning af den samlede moderniseringsplan kun færdiggørelsen af sporarbejdet og signalanlæggene. Dette påregnes at ville ske i det kommende år, og da vi således er ved foreløbig at "nå vejs ende", mener vi det kunne have interesse her kort at fortælle om dette store anlægsprogram, som i denne 10-årige periode er gennemført.

Nye diesellokomotiver.
Fra det gamle jernbaneselskab overtog vi 5 disellokomotiver, nemlig 2 stk. dieselelektriske Frichs-Iokomotiver på hver 750 hk (leveret 1952) og 3 stk. dieselelektriske Frichs-Iokomotiver på hver 450 hk (leveret 1934-38).

For helt at kunne udrangere vore damplokomotiver, var det nødvendigt at anskaffe endnu 1 dieseltoglokomotiv og 1 dieselrangerlokomotiv til Nakskov station og havn.

Fra firma Maschinenbau Kiel AG (MaK) blev i 1958 leveret 1 stk. dieselhydraulisk toglokomotiv på 800 hk (M 33), som fortrinsvis anvendes ved fremførelse af godstog, og normalt belastes med en togvægt på 800 tons.

Til Nakskov station og havn blev anskaffet 1 stk. dieselhydraulisk rangerlokomotiv på 225 hk (M 12) fra firma Am. Jung, Jungenthai. Lokomotivet blev indsat i drift i 1957.

Efter 1958 er der ikke blevet anvendt damplokomotiver på Lollandsbanen, og damplokomotiverne, som indtil nu har henstået som beredskabsreserve, forventes udrangeret i den nærmeste tid.

Sporfornyelse.
Ved overtagelsen i 1954 bestod sporet på Nakskov-Nykøbing F. strækningen af 11 m lange skinner af vægt 32 kg/m, befæstet til fyrresveller med almindelige skinnespiger og med såkaldte "svævende stød", d.v.s. at skinnesamlingen ikke som på det nye spor er anbragt på dobbeltsveller, men er anbragt mellem svellerne

Sporet var fra 1908-1920 og stærkt nedslidt, bI. a. fordi skinneprofilet var for svagt for den ret tunge person- og godstrafik, som strækningen befares med, og vedligeholdelsen krævede store årlige beløb.

Ved sporfornyelsen er anvendt gode, brugte DSB-skinner af vægt 45 kg/m. Skinnerne leveres i 15 m længder, men inden ilægning fjernes de gamle skinneender, og sammensvejses derefter til 58 m lange skinner. Desuden ilægges nye sporskifter.

Samtidig fornyes alle sveller med nye bøge sveller og skinnerne befæste s med elastiske skinnespiger. Endelig foretages en supplering af skærveballasten.

Sporarbejdet blev påbegyndt i 1957, og siden er årligt udført en strækning på 5-6 km. På nuværende tidspunkt mangler kun udførelse af sporlægningen på ca. 5 km og enkelte stationsspor, og hele sporarbejdet forventes afsluttet i løbet af indeværende år.

Sikringsanlæg og f.iernstyring.
For at muliggøre en forenkling af mellemstationernes betjening, etableres for tiden nye relæsikringsanlæg på alle stationer, og samtidig udbygges sikringsanlæggene for en strækningshastighed af 100 km/t, som er forudset ved anskaffelsen af de nye motortog.

Anlæggene tilkobles en fjernstyringscentral i Maribo, hvorfra hele toggangen fremtidig vil blive ledet.

Sikringsanlæggene og fjernstyringen forventes at blive taget i brug i fuldt omfang i det kommende år.

Nye motortog.
I vore overvejelser om anskaffelse af nye tog indgik det forhold, at det for Lollandsbanen ikke alene drejede sig om erstatning for vore skinnebusser, men om en modernisering af hele vort personvognsmateriel.

På Nakskov-Nykøbing F. strækningen er persontrafikken meget betydelig og intensiv, og her er den nuværende skinnebustype ikke helt ideel, idet den ikke har tilstrækkelig kapacitet til en række tog, og derfor i anvendelse må begrænses til visse tog.

Hertil kommer, at vore egentlige personvogne nu har nået en sådan alder (40-50 år), at man ikke fortsat kan byde vore rejsende en så ringe komfort.

Vognene er alle træbyggede, og selv ved en omfattende ombygning vil de ikke kunne bringes i tidssvarende stand.

Forholdet var altså for Lollandsbanen dette, at man måtte skaffe nye tog med en sådan fleksibilitet, at de kunne fremføre alle vore lokale tog.

De nye tog, som nu leveres fra Waggonfabrik U erdingen AG, Krefeld-Uerdingen, tilfredsstiller dette krav. Vi får ialt fire tog-sæt, nemlig 4 stk. motorvogne, litra YM nr. 60-63, 3 stk. mellemvogne, litra YP nr. 70-72, og 4 stk. styrevogne, litra YS nr. 80-83. Materiellet vil kunne formeres i togs tørrelser fra ca. 100 til ca. 320 rejsende og i den køreplan, som træder i kraft den 30. maj 1965, er det forudset, at alle persontog, med undtagelse af to personførende posttog og de tog, som har gennemgående statsbanevogne København-Nakskov, bliver fremført af vore nye tog, således at persontogskørslen fra denne dato vil være helt moderniseret.

*

Udover de her omtalte store moderniseringsforanstaltninger er over driftsregnskabet foretaget en række andre moderniseringer og nyanskaffelser, såsom bygningsmoderniseringer, mekanisering af baneafdelingens vedligeholdelsesarbejder, modernisering af telefonanlæg, afløsning af manuelle bomanlæg med blinklys og automatiske bomme o.s.v., således at vi kan konstatere, at der i denne 10-årige periode er skabt en helt ny Lollandsbane, og at alt er gennemført i forvisningen om, at der mange år fremover vil være brug for Lollandsbanen som hovedforbindelsen i hele landsdelens trafiknet.