1965-4

En teknisk beskrivelse
Toget består normalt af en motorvogn med to motorer, en mellemvogn og en styrevogn, alle udstyrede med bogier (se tegning). Vognene er sammenkoblede med automatiske centralkoblinger, som samtidig med den mekaniske sammenkobling af vognene også automatisk kobler trykluftledninger og elektriske ledninger. Der er lukkede overgange mellem vognene, bestående af gummivulster.

Fjernstyringen af motorerne muliggør sammenkobling af 2 tre-vognstog, som kan fremføres af en motorfører, og muliggør således togformering med de nye motortog af størrelse op til 320 rejsende.

Alle vogne er storrumsvogne med midtergang, og de rejsende sidder i behagelige stole placeret på samme måde som i DSB's BL-vogne, dog er stoleryggene faste, idet togene som bekendt fortrinsvis anvendes over korte rejseafstande.

Tekniske oplysninger:
Længde af tre-vognstog 52,5 m
Længde af vognkasser 17,0 m
Største bredde 3,0 m
Største højde over skinneoverkant 3,39 m
Største højde over gulv i midtergang2,25 m
Gulvhøjde over skinneoverkant 0,975 m
Akselafstand på bogier 2,0 m
Bogieafstand (motor- og styrevogn) 11,5 m
Bogieafstand (mellemvogn) 11,9 m
Hjuldiameter 0,760 m
Taravægt (tre-vognstog) 59,1 t
Siddepladser:
Motorvogn (litra YM) 40 pladser
Mellemvogn (litra YP) 64 pladser
Styrevogn (litra YS) 56 160 pladser
Aksellejer (indvendige) rullelejer
Kobling autom. centralkobling fabrikat B.S.I.
Maksimalhastighed . 105 km/t
Motoreffekt . 2x180hk
Gear hydromekan. (Voigt)
Bremse .. Knorr KE med skivebremser
Styring . 24 volt jævnstrøm
Motorregulering .. elektrisk
Belysning lysstofrør 220 volt vekselstrøm
Varme . oliefyr. varmluftsanl.
Dørbetjening . elektrisk

Passager afdeling.
Alle vogne er storrumsvogne og sædearrangementet er 2 + 2 pladser.

Sæderne er betrukket med stof og har armlæn og nakkestøtte. Der er askebægre i såvel sædernes ryglæn som på sidevæggen (det sidste større og beregnet også for affald som papir, appelsinskræl m.v.).

Stålbunden i vognene er sprøjtet med isoleringsmateriale og rummet mellem stålbund og gulv er isoleret med glasuld og isoleringsmåtte.

Gulvet er belagt med vinyl.

For såvel støj som varmeisolering er vognene desuden isoleret i sidevægge og loft med glasuldsmåtter.

Den indvendige beklædning på vægge og loft består af kunststofplader.

Bagagehylderne består af lette stålrørskonstruktioner.

Vognene har trækgardiner i lyse farver og vinduerne er faste termoruder i gummirammer. Der er stofløber på midtergangen.

Rejsegodsrum.
Rejsegodsrummet er anbragt i motorvognen og er kun på ca. 10 m2, da togene kun forudses at skulle medtage ekspres- og rejsegads saint mindre pakker.

Dørene til rejsegadsrummet er tafløjede og åbnes indad.

I rejsegodsrummet er desuden anbragt apparat skabe, hvori togets el-udstyr m.v. er placeret.

Toilet.
Toilet er placeret i motorvognen. Toilettet er forsynet med vandtanke for såvel skyllevand til toilet som vand til håndvask.

Hanerne på toilettet betjenes med fad pedaler.

Ventilation og varmeanlæg.
Passagerafdelingerne ventileres dels ved statisk virkende Kuckuds-ventiler ag dels regulerbare ventilationsklapper.

Opvarmningen sker ved varmluft fra automatiske oliefyr gennem kanaler i vognenes sidevægge.

Varmeanlæggene kan reguleres og om sommeren tillige anvendes som ventilationsanlæg for indblæsning af kold luft.

Førerplads.
Førerpladserne er lukkede rum i motor- og styrevagn og er beregnet for en siddende motorfører. Der er ikke adgang far publikum til førerpladseme.

Betjeningspulten er placeret for midten af frontruden ag farsynet med kantralinstrumenter for fjernbetjening af indtil 4 motorer (seks-vognstag).

Farten reguleres med en kantrolIer med syv stillinger med venstre hånd, og trykluftsbremsehåndtagene sidder til højre far føreren.

Dødmandsanardningen er fodbetjent, men kan desuden aktiveres med to trykknapper i førerrummets sider.

Bogier.
Bagierne er en nykonstruktian, som specielt afviger fra hidtil anvendte kanstruktioner dels på grund af, at centerstykket er erstattet af en stor kuglelejekrans og dels ved bogiernes stabiliseringsanardninger ag den udstrakte anvendelse af gummifjederelementer.

Akselkasserne, der er farsynet med rullelejer, er placeret indenfar hjulskiverne.

Signaludrustning.
Taget er forsynet med såvel tyfon som elektrisk horn.

I begge ender af taget er på hver side anbragt to dobbeltlamper (en hvid og en rød), som benyttes dels sam frontbelysning ag dels som slutsignal.

Desuden er i hver vognende anbragt projektør for strækningskørsel i mørke.

Ved rejsegodsrummets døre, hvor togføreren normalt opholder sig under stationsophold, er anbragt trykknapper for brummeranlæg på førerpladserne, således at afgangssignal til lokomotivføreren gives med disse.

Belysning.
Belysningen i taget består af lysstafrør (220 volt), sam strømforsynes gennem Turbovekslere fra togets 24 valt anlæg.

I hveranden lysstofarmatur er desuden anbragt nødlamper for 24 volt, som automatisk indkobles, hvis 220 volt-anlægget er ude af funktion (f. eks. under rengøring, hvor motarerne er standset).

Styring og kontrolanlæg.
Taget er forsynet med 24 volt fjernstyringsanlæg, som muliggør samkøring med 2 tre-vognstog.

De enkelte maskinanlæg kan startes og stoppes under kørslen fra betjeningspladsen i førerrummet.

Ved kørsel med to motorvogne betjenes dog to motorer samtidig (motor 1 og 3: samme knapper; motor 2 ag 4: samme knapper).

På kontrollamper kan lokomotivføreren overvåge de enkelte maskinanlæg. Motorerne er forsynet med kontrolinstrumenter, som ved driftsforstyrrelser, f. eks. kølevandsmangel, far høj gasolietemperatur, ved for lavt lufttryk i hydromekanisk gear, ved for lavt smøreolietryk O.S.V. automatisk standser de pågældende maskinanlæg. Lokomotivføreren kan herefter ved eftersyn i apparatskabe ved kontrollamper konstatere, hvilken maskine der er i uorden, og hvilken del af maskinanlægget, der har bevirket forstyrrelsen.

Højttaleranlæg.
Alle vognene i toget er forsynede med højttaleranlæg, som betjenes af lokomotivføreren, og hvorigennem han kan give meddelelser til de rejsende og herunder navnlig i god tid før hver station advisere de rejsende om næste standsning, således at udstigningen fremmes mest muligt.

Maskinanlæg.
Hver motorvogn er forsynet med to motorer af fabrikat Bussing type U 11 med følgende specifikationer:
Varighedsbelastning , 180 hk
Højeste omdrejning , 2000/min.
Tomgang omdrejning 500/min.
Cylinderboring 125 mm
Slaglængde 155 mm
Volumen 11,41 liter

Motoren er en standardmotor, som fremstilles i serie og bl. a. anvendes i de største typer omnibusser og lastbiler og derfor er gennemprøvet gennem mange år.

Motorerne er under anvendelse af specielle motorophæng i forbindelse med svingmetalelementer ophængt i vognkassen, som forhindrer, at svingninger og resonanser forplantes til vognkassen.

Gearet er hydromekanisk, fabrikat Voigt-Diwabus og er koblet direkte sammen med motorerne.

Ved igangsætning og lavere hastigheder overføres trækkraften ad hydraulisk vej til drivhjulene, og ved stigende hastighed aftager den hydrauliske kraftoverføring, for omkring en hastighed af ca. 60 km/t at overføres rent mekanisk; styringen af gearet sker rent automatisk.

Igangsætningen og gearskiftningen foregår jævnt og uden "ryk" i de forskellige hastigheder.

Gearet er indbygget vendegear for ændring af kørselsretning.

Fra gearet overføres trækkraften til akselgear på de to inderste aksler på drivbogierne i motorvognen.

Køleranlægget er ligeledes anbragt under motorvognen (system Behr), og reguleres automatisk, således at kølevandstemperaturen holdes konstant.

Togene er forsynede med kabelstik for tilslutning til stationære strømforsyningsanlæg, således at kølevandet holdes opvarmet under længere stationsophold, og det vil derfor ikke være nødvendigt, at togene anbringes i remiser, når de er ude af drift.