1965-5

Afholdte møder og udflugter.
Søndag den 25. april havde det gode skib "0rnen" 90 flere rejsende i sine saloner end vanligt en søndag morgen på første tur til Malmø. 90 morgenduelige medlemmer var på vej til foreningens første stortur i 1965. I Malmø forøgedes styrken med syv medlemmer af Svenska Järnvägsklubben - og alle tog plads i to nye Bo5-vogne, dagens første opmærksomhed fra SJ. På tre timer bragtes tog 1714 deltagerne til Vislanda i Småland - og her ventede en virkelig overraskelse. Det lovede loko, litra Gt nr. 4046, havde ved opfyringen i Karlshamn vist sig at være behæftet med flere "småskavanker", således at SJ i hast havde måttet bringe en anden maskine ned fra Karlskrona. L2t nr. 4013 fra 1906 var en virkelig substitut for Gt-maskinen fra 1949. "Fungerende" på Vislanda, kansliskrivare Thure Sandberg, bød os velkommen over højttaleranlægget, og de tre morsomme, gamle vogne blev "bordet". På tre og en halv time kørte gamle 4013 medlemmerne ned gennem det smukke Småland og ind i Blekinge. Vejrguderne kunne have været D JK mere venligt stemt, men egentlig regn blev vi dog forskånet for. Den helt fremmede natur var en stor oplevelse for de fleste, og der kom adskillig "gode skud i kasserne". Turen Karlshamn-Kristianstad foregik pr. skinnebus. Aftensmaden blev indtaget i Kristianstad - og vi blev snydt for kørslen med "Paprikatåget", da dette var udbyttet med et lokomotivtog "med vanliga vognar", men da der blandt disse var de to Bo5-vogne fra udturen, var det ikke den største ulykke, der kunne have været sket. Udflugten afsluttedes i Havnegade ved midnatstid. En venlig tanke sendes til de os ukendte SI-medarbejdere i driftsdistrikterne i Malmo og Vaxjo, der havde arrangeret turen og fik alt til at klappe - trods ændringer -, samt til "vor besætning", lokföraren Gösta Lindh, eldaren Sven Fasth og "tågets befelhavare" Gustaf Nordstedt, der alle som en ikke vidste hvad ben de skulle stå på for at tilfredsstille "disse entusiastiske danskare". (E. f. Suhr)

DJK's særtog inden afgangen fra Vislanda.

- - -

Tirsdag den 27. april 1965 afholdt foreningen ordinær generalforsamling i Folkets Hus på Enghavevej i København.

E. B. Jonsen bød på bestyrelsens vegne de 92 fremmødte deltagere velkommen og foreslog byretsdommer Jul. Paulsen som dirigent. Byretsdommeren valgtes med akklamation.

Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlighed og gav derefter ordet til formanden, politiadvokat Birger Wilcke, der aflagde beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

Formanden kom i sin detaljerede beretning bl. a. ind på medlemstallet, der stadig var stigende, på samarbejdet med tilsvarende foreninger, afholdte og kommende møder og udflugter, museumstoget og samarbejdet om trekantruten på Lolland. Formanden takkede medlemmerne for al støtte i det forløbne år og rettede en tak til stats- og privatbanerne og især til Lollandsbanen for al hjælp. Også de mange firmaer, der har støttet foreningen med gaver, takkede formanden.

Et par medlemmer havde spørgsmål og bemærkninger at knytte til formandens beretning, bl. a. ingeniør O. Lindstrøm, der anså det for ønskeligt, om opsætningen af medlemsbladet kunne ændres, således at annoncesiderne og tekstsiderne blev adskilt. Redaktør Jonsen oplyste hertil, at en sådan ændring p. t. ikke lod sig gennemføre p. gr. af foreningens kontrakt med det reklamebureau, der forestår tegningen af annoncer. Herefter godkendtes formandens beretning, og dirigenten gav ordet til næstformanden, lokomotivfører Svend Jørgensen, der aflagde beretning om de af foreningens restaureringshold udførte arbejder med istandsættelse og vedligeholdelse af jernbanemateriellet. Næstformandens beretning godkendtes, hvorefter kassereren, assistent Mogens Bruun, forelagde regnskabet, der efter klarlæggelse af et enkelt spørgsmål blev godkendt.

Af medlemmer til bestyrelsen var formanden, politiadvokat Birker Wilcke, næstformanden, lokomotivfører Svend Jørgensen, kassereren, assistent Mogens Bruun, og assistent P. Skebye Rasmussen på valg. De tre førstnævnte var villige til genvalg og blev genvalgt. I stedet for sidstnævnte, der ikke ønskede genvalg, valgtes konsulent Erik B. Jonsen. P. Skebye Rasmussen valgtes som suppleant til bestyrelsen i stedet for trafikinspektør N. Louman Nielsen.

Som revisor genvalgtes Bent Ibholt, og som revisorsuppleant nyvalgtes lærer Th. Ring Hansen i stedet for fuldmægtig N. Bonnesen, der i sidste øjeblik havde bedt sig fri for genvalg.

De til punktet "eventuelt" indkomne punkter var blevet omtalt allerede af formanden i beretningen, og det blev ikke nødvendigt med yderligere omtale heraf.

Under generalforsamlingen havde de til konkurrencen om et emblem for foreningen indkomne forslag cirkuleret blandt medlemmerne, og efter en kaffe- og tepause afgjordes konkurrencen ved skriftlig afstemning blandt de medlemmer, der var tilbage.

Der var af 15 medlemmer blevet indsendt ialt 34 forslag. Af de i afstemningen deltagende 53 medlemmer afgav de 36 deres stemme til et af bestyrelsen anbefalet forslag, en ca. 7 cm høj og 2 mm tyk skinneprofil fremstillet i sølv. Det valgte forslag var indsendt af hr. Bent Carlsen, der har påtaget sig at skaffe foreningen et tilbud på fremstilling af emblemet. Ved 23-tiden forlod de sidste medlemmer generalforsamlingslokalet, foreningens 5. ordinære generalforsamling var afsluttet på værdig og saglig vis. (SR)

Tilfældige øst-orienterede, der opholdt sig på Københavns hovedbanegård lørdag den 8. maj ved "Neptun"s afgang, ville have glædet sig over at have set toget særdeles velfyldt for en gangs skyld, og sikkert have funderet over, hvad det nu kunne være for en ideologisk kongresfærd, der skulle finde sted syd for Gedser. Men samme østvendte publikum ville blive slemt skuffede, hvis de så perronen i Nykøbing Falster, da "Neptun" forlod den.

Ca. 100 indbudte deltagere i festlighederne, som Lollandsbanen arrangerede i forbindelse med præsentationen af de nye motortog - "Lynetten" - begav sig over i "Balkonen", restauratør Hansens velkendte DSB-restaurant, og kastede sig over et veldækket og meget tiltrængt kaffebord, inden Lollandsfærden skulle finde sted.

Der var imidlertid gået adskilligt forud for denne begivenhed. LJ's nye tog (se tidsskriftet nr. 4/65) var blevet prøvekørt og justerede efter alle kunstens regler. LJ's ledelse havde gennemgået alle behørige kvaler med hensyn til udsendelse af invitationer; efter Parkinsons eller en andens lov forventes det først, at 66 pct. af de indbudte truer med at komme, hvorefter det viser sig, at der kommer de 80 pct. Det stemte også her.

Forfriskede af morgenkaffen begav skaren sig til perronen, hvorfra toget skulle afgå. Direktør Brandt (LJ) havde fået den gode ide, at deltagerne for alvor skulle mærke, hvor gode de nye tog var i alle henseender, hvorfor Museumsbanen var sat i aktivitet. Der holdt et "rigtigt" tog bestående af nr. 5, D 11, A 7, S 135, C 40, C 21 og C 31. D 11 havde voldt en del kvaler. LJ har orden i sagerne, og trafikinspektøren sørger for, at de bliver overholdt, hvad alle deltagerne i udflugten bemærkede med glæde og imponeren. D 11 må kun køre 45 km/t på grund af akselafstand, ælde og uerstattelighed, og køretiden var på DJK's museumstog fra Maribo til Nykøbing lagt efter et 60 km-tog. Det kunne aldrig gå med D 11. Men trafikinspektøren ordnede det således, at DJK's tog fik afgang 5 min. tidligere fra Maribo, og derved var alle regler iagttaget, køretiden blev overholdt, og der var orden over hele linien.

Det er ikke for meget sagt, at DJK's tog vakte opsigt med den lystigt dampende nr. 5. Ikke blot tobenede fik noget at se på, men firbenede kreaturer vidste ikke rigtig hvilket af benene de skulle stå på under togpassagen. Naturligvis var både presse og fjernsyn samt regionalradioen alarmerede, og de fik deres at se til. Museumstoget kom ikke som nogen overraskelse for de indbudte, da der var udsendt en usædvanlig nydelig indbydelse med program for dagen. Det lykkedes at få lempet de fleste af de prominenteste fremmødte samt mærkværdigvis en del af DJK's bestyrelse ind i D Il, hvis meget faste mahognisæder ville danne en uforglemmelig kontrast til LJ's nye togs sæder af skumgummi eller englekrølhår. Stemningen var upåklagelig, navnlig da generaldirektør P. E. N. Skov forbavsede sine tilhørere med kendskab til vognen. Netop den vogntype havde han benyttet i sine meget unge år på Hads-Ning herreders jernbane! Nr. 5 holdt både kørehastighed og -tid til Grænge, hvor der skulle stiges om til det nye LJ-tog. Her havde LJ en af sine mange behagelige overraskelser til deltagerne: Alle tiders reklame for sin bane og sine tog: Kombinerede togførere og stewardesser. To nydelige damer i klædelige uniformer med behørigt udstyr i rigtig tjeneste, for det var skam rigtigt jernbanepersonale hentet fra Nakskov og fra hovedkontoret. Der må vist udsendes et tillæg til ordreserie A og til lokale reglementer for at få anbragt disse kombinationer af nævnte funktioner i en særlig lønningsklasse. Foruden at forrette togt j eneste virkede damerne som fuldendte og velsete værtinder i toget ved ombæren af rygelse, tryksager og andet godt. Hvis denne skik indføres på LJ til daglig, behøver man vist ikke længere at tænke på underskud og anden dårligdom.

Vel installeret i toget forlod vi den flagsmykkede og nymalede (flagstangen) Grænge station og rullede lydløst og næsten umærkeligt af sted. At nævne togets gode køreegenskaber vil virke panegyrisk, for det var virkelig et tog, som selv det mest kræsne publikum vil synes om. Køreegenskaberne kan udtrykkes i værdienheder med diverse decimaler, men de gik tabt under frokosten i Nakskov. En anden ting, der imidlertid er af største vigtighed at berette om, er støj problemet, der jo for tiden er ret aktuelt. Spektakel målt i "phon" (det har vist nok engang været græsk, men nu om dage betegner det en lydenhed). For at forstå målingerne kan nævnes, at en gammeldags sporvogn, der ramler gennem en kurve med slidte skinner og hylende hjul måles til 140 phon og en tryklufthammer til cementsmadring op til 300 phon. "Smertegrænsen" ligger for de fleste menneskers vedkommende på ca. 200 phon. LJ's nye tog er målt til maksimalt 80 phon i nærheden af motoren; ellers lå støjen på helt ned til 70 phon. Til sammenligning tjener, at stewardessernes velkomst i togets højttaleranlæg til deltagerne kunne sættes til ca. 50 phon, og "hjulene har englelyd".

Den bedste reklame for toget hvad lydløshed angår, fik LJ fra selveste DSB-generalen, der havde opholdt sig i togets bageste vogn, og som ytrede ønske ønske om at komme hen forrest i toget for at høre, hvor meget motoren støjede. Den bageste vogn var motorvognen. . .

LJ havde ventet sig meget af sine .nye tog, og der var gjort alt for at gøre indvielsesdagen højtidelig og festlig. Stationerne var flagsmykkede, der var vældigt opløb i Maribo, Søllested st. havde lagt nyudsprungne bøgegren e ved flagstængerne, og i Nakskov stod Maribo-garden og musicerede af hjertens lyst i deres fine uniformer. Deltagerne i festtoget fik dog ikke megen tid at nyde musikken i, da busser ventede for at bringe dem til "Harmonien", hvor en splendid frokost ventede.

Den vederfaredes fuld retfærdighed, og "talernes antal var legio", som det lidt forvreden t hed før i tiden. Stiftamtmand Lundsteen holdt en formfuldendt tale både på dansk og tysk (af hensyn til direktør og personale fra" Uerdingen", der har leveret de nye tog), trafikminister Lindberg fremhævede LJ's fortrin fremfor andre privatbaner:

Den kunne fremvise både gode gamle tog (Museumsbanen) og gode nye tog samt gamle spor (der ligger endnu lidt af makaronisporet omkring Avnede) og et nyt fint spor. Trafikchef Johnsen talte på generaldirektør Skov's vegne (generaldirektøren kunne på grund af travlhed ikke deltage i frokosten), og de øvrige talere tog tilsammen så megen tid, at togafgang nærmede sig. Sidste taler var DJK's formand, der i et vægtigt indlæg kom ind på takstproblemerne, hvilket de andre talere ikke havde turdet. Direktør Brandt brændte inde med sin tale, kaffen skulle nås inden afgang; den måtte hurtigt indtages, ligeså den tilhørende cognac, som først gjorde sin virkning i toget på vej fra Nakskov til Nykøbing uden standsning (toget, altså).

Atter må LJ lykønskes med sine nye tog, og mange vil være banen og dens ledelse taknemmelige for initiativet og arrangementerne. Ikke mindst
P. Thomassen, repræsenterende DJK.

P.s. Pressen har været særdeles velvillig og positivt indstillet. Mange fortræffelige avisartikler vidner om, at det uhyre forarbejde, der har måttet gøres, er anerkendt og ikke har været forgæves.

Hvad færre ved er, at Museumsbanen for at få alt klar til dagen har måttet forberede denne måneder i forvejen. Aviserne har bragt billeder og omtale af lokomotivførerne Jensen og Jensen, der har gjort et kæmpearbejde med nr. 5, men det er kun to af de mange i vor maskinafdeling, der foruden at arbejde på nr. 5 har måttet klargøre FAXE og vognmateriellet, der trængte til en større overhaling, maling og både større og mindre reparationer. Alt dette klaredes af Robert Jørgensen, Bjarne Jensen, Sv. Jørgensen og mange flere. Også vort arbejdshold fortjener en tak for, at alt klappede, og de indbudte fik et så godt indtryk af vort materiel, både i toget fra Nykøbing til Grænge og af det oprangerede "godstog" med FAXE og vogne samt motorvognen på Maribo station.