1965-5

Af Poul Thiesen

Den 15. maj kunne der holdes fødselsdag i Fredericia. Det drejer sig om Lillebæltsbroen og Fredericia banegård, som blev 30 år. For Lillebæltsbroen var det måske en lidt vemodig fødselsdag, fordi man allerede nu er gået i gang med at bygge en ny bro. Trafikminister Kai Lindberg foretog i foråret det første spadestik til den ny Lillebæltsbro, som skal supplere den gamle for biltrafikkens vedkommende.

Hvis Lillebæltsbroen skal nævnes, vil det være meget forkert ikke at nævne den "gyngende bro" fra Strib til Fredericia. Den oprettedes i 1872, hvor daværende generaldirektør Niels Holst sørgede for at få indsat den lille dampfærge "Lillebælt". Senere kom flere færger til, så trafikken blev intensiveret, som årene gik.

En kendt ting er altid omgivet af historier og sagn. Lillebæltsbroen er ingen undtagelse. Det berettes, at kong Christian den Anden tyve gange lod sig færge frem og tilbage over bæltet i 1523, da den jyske adel havde opsagt "huldskab og troskab". Kongen besluttede sig da omsider til at flygte fra sit fædreland. Overfarten havde fundet sted omtrent på det sted, hvor broen nu ligger. Skovene på Fynssiden af broen bærer da også navnet "Kongebroskovene".

I løbet af 1920'erne, hvor den "gyngende bro" havde vippet og danset på Lillebælts "oprørte" bøl. ger i mere end 50 år, kom den tanke frem, at der skulle bygges en bro over bæltet. I 1923-24 forelagde daværende trafikminister Slebsager et forslag om en bro over Lillebælt. Den 28. marts 1924 altså kun få måneder efter - blev forslaget vedtaget.

Loven af 28. marts 1924 var imidlertid ikke helt, som den skulle være, idet den kun omfattede en to-sporet jernbanebro. Bilerne var imidlertid også ved at være i stort tal dengang, og ritmester Clauson-Kaas fremsatte derfor den tanke, at der skulle bygges en hængefærge under broen til den motoriserede de trafik. Forslaget blev imidlertid ikke nogen større succes. I 1927 besluttedes det da at bygge en kombineret jembane- og bilbro over Lillebælt.

Det smalleste sted i Lillebælt er 680 meter, men strømforholdene dette sted er ikke videre gode, hvorfor man måtte vælge et andet sted. Bæltet måler 820 meter, hvor Lillebæltsbroen ligger.

I et år før højden på Lillebæltsbroen skulle vælges, målte man samtlige skibe, der sejlede gennem bæltet. Det højeste skib målte 32 meter. Lillebæltsbroen blev derfor 33 meter høj.

I 1928 fik firmaet Monberg & Thorsen hovedentreprisen på brobyggeri et, og i de følgende år var Lillebælts-området en stor myretue. Den 15. maj 1935 kunne broen tages i brug.

Medens alt denne aktivitet udfoldedes ved Snoghøj, skulle der også foretages meget i Fredericia. Den gamle banegård, som var beliggende ved havnen, skulle flyttes. Den skulle i stedet ligge en halv til en kilometer fra det sted, hvor beliggenheden var før 1935.

Stedet, hvor banegården skulle ligge, var en stor eng. Denne eng skulle fyldes ud, og at man i det hele taget fik bygget banegården synes i hvert fald for menigmand at høre miraklerne til. Der syntes ikke at være nogen ende på alle de læs jord, som måtte køres i engen.

Når man tager Fredericia bys størrelse i betragtning og prøver at sammenligne andre store provinsbyers banegårde med Fredericias, kan man ikke komme uden om, at størrelsen af banegården er imponerende. Fra det yderste sporskifte i syd til det yderste i nord er der ikke færre end 5,6 km. Det samlede banegårdsareal er 70 hektar, sporlængden er 60 km, og sporskifternes antal er over 200.

Der findes i alt 9 hovedspor på personbanegården foruden et forbindelsesspor til havnen og den gamle banegård. For at undgå krydsninger af hovedsporene er disse blevet "udflettet" ved sporbærende broer og viadukter. Dette udfletningsanlæg findes på sydsiden af stationen. Også tunnelen under perronerne er værd at henlede opmærksomheden på. Den er 72 meter lang.

Rangerbanegården omfatter fire store sporgrupper, nemlig ankomstrist, strækningsrist, stationsrister og afgangsrist. Alle disse riste består af en række sporgrupper, hvor man "sier" alle de vogne fra, der skal bruges til et enkelt tog. Fra ankomstrist til afgangsrist er et fald i niveauet på i alt 13 meter. Dette muliggør, at vognene kan rangeres ved egen hjælp uden at skulle køres frem og tilbage af rangermaskine.

Omladehallen for gods er ret stor. Dennes gulvflade er på 2100 kvadratmeter. Yderligere kan nævnes sikringsanlægget, og der findes fem signalposter på banegårdarealet. De ansattes antal på Fredericias banegård er ca. 1400 mand.

Da den store dag, som nævnt, oprandt den 15. maj 1935, var så at sige hele Danmark på benene for at se broen blive taget i brug. Fra København afgik lyntog "Kronjyden" med kong Christian X. Ved Slagelse begik en mand selvmord ved at kaste sig ud foran lyntoget på dets første tur.

På midten af Lillebæltsbroen var anbragt en silkesnor. Da lyntoget kørte over, blev denne snor sprængt, og Lillebæltsbroen var derefter officielt åbnet. Et af de største bygningsværker var taget i brug.

Kort efter ankom lyntoget til Fredericias nye banegård, hvor daværende generaldirektør Knutzen holdt åbningstale. Han rettede en tak til entreprenørerne, til håndværksmestrene, og Fredericia stations personale, der havde klaret sig i ti år uden sikringsanlæg. Ydermere rettedes en tak til færgepersonalet, som nu efter mange års tro tjeneste måtte stryge flaget.

De følgende fire dage betød et fuldstændigt trafikkaos for samtlige jernbanestrækninger i Danmark takket være manglende rutine hos personalet på Fredericia banegård, indførelse af nye tognumre og nye numre for post- og rejsegodsvognenes løb. Forsinkelserne var gennemsnitlig på ca. 4 timer.

Ethvert fremskridt er ubarmhjertigt og tager ikke hensyn til vemod og romantik. Det fik man de næste dage at se i Fredericia, hvor bekendtskabet med årelang færgefart pludselig lå langt borte.

Færgelejerne lå tomme allerede den 16. maj. Den foregående dag sejlede færgerne til Strib, hvor søfartschef Neergaard samlede personalet fra færgerne. Han holdt tale, hvori han takkede de mange funktionærer for deres tro arbejde. Han sluttede med et: "Tak alle og lev vel."

Ved udsejladsen fra Fredericia om formiddagen den 15. maj hilste alle færgerne med flagene, og for sidste gang strøg man splitflaget på molen. U den for Strib kippede den tidligere overfartsleder med dannebrog, og færgerne besvarede denne hilsen. Alle fem færger lagde sig derefter på linie, og med samtlige dampfløjter i gang forlod man Fredericia-Strib for stedse.

Fig. 2. Færgehavnen i Fredericia.

Lillebæltsfærgen "Fyn" skulle til eftersyn på Orlogsværftet, medens "Marie" skulle til Oddesund. "Kronprinsesse Louise" skulle til Masnedø, hvor den sejlede, indtil Storstrømsbroen blev taget i brug. Tilbage var kun de gamle færger "Hjalmar" og "Dagmar", som snart blev afhændet.

Stemningen og hyggen i Fredericia er forbi. Endnu findes lidt ved Storebælt, og hurra for den.