|
1965-6 Af P. Thomassen Mærkværdigvis synes OMB ikke at være særlig kendt af jernbaneinteresserede udenfor Fyn, bortset fra, at banen har været flink til at køre damptog af og til, længe efter at andre privatbaner afskaffede dampkørslen. Lad os få overstået de tørre tal først: Læserne skal blive forskånede for de sædvanlige data for love og koncessionsudstedelser samt de evindelige skænderier om linieføring samt kommunale trakasserier, men trinbrætterne slipper de ikke for at høre om . . . Før læserne i forbitrelse blader om i håb om at finde en mere spændende artikel, er det nok bedst at berette om OMB's rullende materiel. Ved starten anskaffedes 5 damplokomotiver fra Hensehel (1-C-1) samt 13 personvogne, 3 postvogne, 4 rejsegodsvogne og 10 åbne godsvogne fra Arlaf. Endvidere 25 lukkede godsvogne fra Belgien og 5 fra Scandia, der også leverede 25 åbne. Sneploven var bygget af SFJ.
De 5 af personvognen e, B 1-5, havde både 2. og 3. klasse (det har B 4 og 5 stadig), de øvrige, C 11-18, var 3. kl. vogne fra fødslen. Motormateriellet er lige så rodet som de øvrige fynske privatbaners. Dette skal dog ikke være nogen kritik af vognenes kvalitet, for disse har trods store vedligeholdelsesvanskeligheder udført et kolossalt transportarbejde siden 1926; det er omlitreringer og forvekslinger og udskiftninger af under- og overvogne, der forbliver jernbanehistorikeres arbejde med stoffet, og det har ikke gjort det simplere, at noget af materiellet er fælles med Kertemindebanen. Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på motormateriellet her; der henvises til DJK 4: "Fortegnelse over danske jernbaners motormateriel", del 1 (endelig med rettelser!). OMB har ialt haft 7 motorvogne samt en reserveundervogn. M 3 brændte i 1932, og et par af de øvrige er skiftevis udrangerede og atter i drift. Man ved nemlig aldrig, hvornår vognkassen af en af de tilsyneladende opgivne vogne atter er ude at køre med reserveundervognen ! Til rangering i Brenderup anskaffedes ret tidligt en af de flade Breuer-traktorer, der i 1952 udskiftedes med en Pedershåb-traktor magen til NFJ's og OKMJ's. - Et skinnebussæt - fælles med OKMJ - anskaffedes i 1961 fra Ørnhøjbanen. Øvrige materielanskaffelser: Fra Scandia leveredes i 1913/148 gods- og bænkevogne (l 60-67) og i 1923/24 to personvogne (B 6 og 7 - opr. både 2. og 3. kl.) med rejsegodsrum og togførerkupe. Sidstnævnte, B 7, er bogievogn. Endelig byggede Scandia i 1953 C 19, en stålbogievogn. M godsvogne købtes i 1961 en lukket fra Præstøbanen (Q 145 = OMBID35), bygget hos Vulcan 1900. Endelig har statsbanerne leveret to lukkede godsvogne (den ene stammer oprindelig fra Skagensbanen) som erstatning for rangerskadede OMB-vogne. OMB har ikke været slem til at sælge materiel til andre baner. Lokomotiv nr. 3 solgtes i 1932 til Frederiksværkbanen, og nr. 5 overførtes til OKMJ i 1951 og fik nr. 15. Personvogn B 4 og 5 forventes erhvervede af DJK. Forholdsvis få vogne er ophuggede, men mange er henstillede. Det anbefales Vogninteresserede at besøge Langesø, Brenderup, Bogense og Bullerup (OKMJ), hvor en del materiel henstår. Med tilladelse fra værkmesteren i Odense kan vognmateriel også beses der. Forandringer og udvidelser i årenes løb: To af banens tre endestationer er undergået større ombygninger. Ved åbningen var Odense st. under ombygning; den nuværende statsbanestation blev taget i brug i december 1914, og i 3 år havde OMB "egen station" i Odense, hvilken dog kun bestod i en perron med en mindre træbygning (derom senere). Da Lillebæltsbroen byggedes, blev den også gal i Middelfart, hvor stationen som bekendt flyttedes, hvorfor OMB måtte flytte med, hvorved banen blev 1,3 km længere og fik ny remise. Mellemstationerne er ikke synderligt ændrede, om- eller tilbyggede. i banens levetid; derimod er oprettet nogle trinbrætter: Tofte, Bredbjerg, Stavrby Skov og sidst Eskelund. - Snestrup og Slukefter TS er næsten lige så gamle som banen selv. Seværdigheder på banen for jernbaneinteresserede: Skuret på Slukefter T. (Så nu er P. T. da blevet helt skør med sine trinbrætter). Det er den oprindelige ekspeditionsbygning for OMB på Odense st. 1911-14. Herefter flyttede skuret til Slukefter, og i mange år var der på sommersøndage billetsalg her af hensyn til de mange odenseanere, der havde besøgt yndede udflugtsmål i nærheden. Endnu flere tog dog til Langesø, og det er ikke få tusinder, der har benyttet de særlige søndagstog Odense-Slukefter-Langesø i tidens løb. Men også denne trafik har bilerne taget fra banen, og selv efter anlægget af løgparken har det ikke været muligt at genoplive fordums trafikherlighed med togene i større udstrækning trods billige kombinerede tog- og parkbilletter. Langesø benyttes som før nævnt til henstillingsplads for vognmateriel. Ved Harndrup udgår sidespor til grusgraven (fra 1934). I Brenderup er den oprindelige remise bortsolgt til en mindre jernvareindustri. I den vestlige ende af stationsarealet står nogle vognkasser af de ældste SFJ-vogne. Der er gode fotomuligheder i Brenderup, navnlig fra viadukten. Også fra den ret ny viadukt ved Røjle kan tages fine fotos af tog på fri strækning. I Bogense, hvor OMB ikke har andet at fremvise end sin egen remise, er der nok at se på af NFJ's anlæg. I Middelfart har OMB også kun et remiseanlæg, og den gamle station er næsten ukendelig, selvom bygningerne er bevarede; de huser nu et større flaskegasdepot. For naturelskere og landskabeligt interesserede - har OMB adskillige smukke steder at fremvise. Kuperet terræn omkring Bredbjerg, skovene omkring Langesø station, flere kønne landskabspartier mellem Veflinge og Harndrup, smukt skovparti ved Stavrby Skov trinbræt og en lysning i Holse skov. Til gengæld er der fladt og trist næsten lige fra Mejlskov til Bogense. |
Brenderup station kort efter banens åbning. Tre lange tog med ialt 14 af banens 18 personvogne. Nærmest stationsbygningen tog til Bogense, i midten tog til Middelfart og yderst til venstre tog til Odense.