1965-7

Af S. P. Laursen.

Skive- Vestsalling Jernbane (SVJ), Skive H.-Spøttrup, 26,7 km, hører vel nok til de mere ukendte af Danmarks privatbaner. Banen blev åbnet 11. december 1924 efter mange hånde tovtrækkerier og projektmagerier - det blev bl. a. foreslået at anlægge en elektrisk bane fra Skive' over Balling, Krejbjerg, Rødding til Ny Mølle med sidelinie via Brøndum, Ramsing, Lem, Lihme til Ålbæk Mølles Ladeplads. Banens aktiekapital skaffedes af de stedlige kommuner og Viborg amtsråd. Banen er anlagt med 24,29 kg skinner med svævende stød, sporet er uindhegnet og lagt i grusballast, og banens driftsmateriel bestod ved starten af 3 tenderlokomotiver (Hensehel 20273/75, 1-B-0 med overheder), 1 benzin-mek. motorvognmed bivogn, 3 personvogne (III. kl.), 1 person-, post- og rejsegodsvogn, 1 person- og rejsegodsvogn, 10 lukkede godsvogne, 12 åbne godsvogne og en sneplov. SVJ var således en af de første baner, der gik ind for motordrift. Banens første køreplan indeholdt på hverdage 4 motortog og 2 blandede tog i hver retning, på søndage 1 blandet tog mindre.

SVJ blev anlagt så sent, at den næsten fra starten fik bilernes konkurrence at føle. I 1929 åbnede banen selv to bilruter, Brodal-Lime og Balling-Krejbjerg, og der åbnedes bilekspeditioner med direkte person-, rejsegods- og godsekspedition i Lime og Krejbjerg, altså ca. 30 år før DSB's første "sporløse stationer" (Au-stationer). Disse ekspeditionssteder eksisterer stadig, og SVJ driver i dag bilruterne Skive-Håsum-Brodal-Lime, Skive-Odense-Balling-Krejbjerg. For at fremme persontrafikken købte banen 1932 et areal ved Knud Strand ved Spøttrup, og i nogle år kørtes der badesærtog i weekenderne i sommersæsonen. For at komme væk fra damp driften i den daglige drift anskaffedes 1928 fra Frichs og Scandia et 275 hk diesel-elektrisk lokomotiv, M 5, med rejsegods- og postrum (lokomotivet har 4 såkaldte "lænkeaksler"), og i 1934 anskaffedes en diesel-elektrisk motorvogn, M 6, fra Scandia. M 6 var forsynet med to 2-akslede bogier og havde en to-takts 250 hk B&W-motor. Vognen, der var lidt for stor til banens brug, solgtes i 1949 til Ebeltoft-Trustrup Jernbane.

I 1948 anskaffedes en skinnebus, SM 7, med bivogn, SP 7, og i 1951 en godsbivogn, SB6, og 1957 anskaffedes fra den nedlagte Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane en treakslet diesel-mekanisk motorvogn, M 2. Vognen havde en 115 hk Frichs motor, der via et Wilsongear trak mellemakselen. På grund af vanskelig vedligeholdelse fjernedes dette gear og erstattedes af et. almindeligt gear, der trækker på bagakselen, og mellemakselen fjernedes. I 1963 anskaffedes en tredje skinnebus, SM 8, fra KRJ. Derines Leyland-motor er indsat i M 2, og SM 8 er nu udstyret med en Scania-Vabis-motor, der tidligere var fælles reservemotor for SVJ og MFVJ.

Af yderligere materiel findes i dag kun B 1, den oprindelige bivogn til M 1. M 1 og B 1 havde ind til 1948 central puffere, men ombyggedes da med almindelig skruekobling - dog har M 1 stadig centralpuffer foran! Endvidere findes en tidligere bænkevogn, H 45, der i 1926 anskaffedes fra TKVJ. Vognen bruges i dag som stykgodsvogn. Endvidere findes de lukkede godsvogne L 50, 65, 66, alle 3,66 m akselafstand og 15 t last, og de åbne godsvogne AL 80 og 82, 4,2 m akselafstand og 15 t last. Alle godsvogne er forsynet med trykluftledning, L 50 og H 45 dog også med G-bremse. M damplokomotiverne er nu kun nr. 1 tilbage. Det er velholdt og holdes i reserve for sneplovkørsel. Det kørte sidst i 1955, men var dog opfyret for prøve i 1962. Persontrafikken klares udelukkende med skinnebusmateriellet, og det daglige godstog køres som regel af M 2 eller M 1. Diesellokomotivet, M 5, bruges ikke mere i den daglige drift. SVJ's rutebillinier trafikeres af 4 rutebiler.

SVJ har så nogenlunde formået at fastholde persontrafikken, sammenlignet med årene umiddelbart før 2. verdenskrig, men tendensen har indtil de allerseneste år været faldende. Godstrafikken har derimod været stærkt faldende i de senere år. Den består væsentligst af stykgods, da der ingen større industri findes i banens opland. Den vognladningstrafik, der har været i de senere år, har væsentligst indskrænket sig til sukkerroer til eksport, molersten fra Spøttrup og lejlighedsvise transporter af foderstoffer og kunstgødning. I 1963/64 havde banen 104.897 rejsende med skinnebusserne og 63.833 med rutebilerne, og banen kørte med 2533 tons gods. Antallet af personkilometer udgjorde med banen 172.902 og antallet af tonkilometer udgjorde 48.669. Man må således - om end med stærk beklagelse konstatere - at der næppe findes saglig grund til at angribe de i banen interesserede kommuner for deres beslutning om at nedlægge SVJ med udgangen af marts 1966. Banens indtægter har, trods stor sparsommelighed fra ledelsens side, ikke kunnet holde stik med udgiftsstigningerne, og der er ingen udsigt til, at egnen i fremtiden vil blive tilført industri af et sådant omfang, at opretholdelsen af jernbaneforbindelse økonomisk kan retfærdiggøres.

Det er desværre meget lidt, der er udgivet om Skive- Vestsalling Jernbanes historie og udvikling, men interesserede kan henvises til "Skive Folkeblad" (lørdag den 5. december 1964), "Modelbane-nyt" (marts-april 1962) og "Skive- Vestsalling Jernbane 1924-1964" af A. Gregersen, udgivet af Jernbanehistorisk Selskab. Undertegnede skylder ovennævnte publikationer tak for værdifulde oplysninger, ligesom banens elskværdige personale også bør takkes for sin enestående hjælpsomhed og beredvillighed til at give oplysninger.