Sjællanske Jernbane Selskabs Vognmateriel og dets omlitrering - 3. del

1965-7

Af K. E. Jørgensen

SJS litra Ae 7-15
1. og 2. kl. person-bogievogne, 6 kupeer, hvoraf de to midterste 1. kl. med hver 5 pladser og de 4 øvrige 2. kl. med hver 7 pladser. Det "skæve" pladsantal skyldtes, at der var toilet til hver kupe!

Vognene leveredes af Scandia 1892. Efter 1892 anskaffede DSB yderligere 60 stk. af denne vogntype (nr. Aa 20-79) i årene 1894-1905 fra Skabo, Breslau og Scandia.

Nr. Ae 7-15 var ikke leveret til nogen bestemt banestrækning men som supplering. Vognene opvarmedes ved damp (system Lilliehöök), havde oprindelig olielamper (de fik ved århundredeskiftet elektrisk lys), både loft- og læselamper. Foruden skruebremser (tagbremse) havde vognene vakuumbremse. Sofaerne var ikke udtrækssofaer, der som i de senere vogne af samme type kunne anvendes som sovepladser, men armlænene var løse og kunne indstilles. L. o. p. 15.796 mm, akselafstand 10.800 mm T 21, tara 27,2 t.

SJS1892DSB oml. 1893ombygg. omlitr. 1940/41omlitr. ud rang.
Ac 7Aa 111926S 11 (1934)S 91959
8121940Com 11303Cqm 35031964
9131940Css 13Css 30011950
10141938Com 11302Cqm 35021963
11151939Css 15Css 30021950
12161937Com 11301Cqm 3501
13171939Css 17Css30031945
14181939Css 18Css 30041949
15191939Css 19Css 30051945

Nr. Aa 11 ombyggedes i 1926 til salonvogn med 25 1. kl. pladser; to kupeer i den ene vognende blev slået sammen til en salon med lænestole og borde. Der var nu kun 3 toiletter, hvoraf kun det ene var vandkloset. Endvidere havde vognen følgende udstyr: Vakuumbremse, tryklufdedning, rangerskruebremse (stadig på taget), batteri til egenbelysning, lavtryksvarmeapparater, speedometer, dynamometer, strækningsviser og telefonanlæg. I 1940 ombyggedes vognen atter; nu blev den måle- og instruktionsvogn (senere forsøgsvogn for maskinafdelingen) litra S 9. Udstyret og salonen bibeholdtes; salonen var nu målerum, og de 3 kupeer i den modsatte vognende blev slået sammen til instruktionsrum, og den sidste midterkupe indrettedes som et slags "anretterværelse" med toilet. Vognen var herefter ikke længere kupevogn, men havde 3 indgange på hver side.

Fra omkring 1928 opgav man 1. kl. kupeerne i Aa-vognene, således at disse nu var rene 2. kl. vogne med 42 pladser, og fra 1934 benyttedes de som fællesklasse-vogne, og de omlitreredes efterhånden til litra Css. De 5 ombyggedes således, at de nu var "kupevogne med sidegang", idet alle bænkene afkortedes i den ene side og de 5 toiletter fjernedes; herefter havde vognene 50 pladser, og det var slut med den udvendige billettering. De to smalle kuperum uden bænke kunne benyttes som tjenestekupeer.


3. Litra CSS. Nr. 17-19. Værkstedsomraade: Kb.

De 3 sidste Aa-vogne ombyggedes til ukendelighed, litra Co (ændret til Com, da de fik trykluftbremse). Der var faktisk kun undervognen tilbage af de oprindelige vogne. Com var midtgangsvogne med 59 pladser (fællesklasse). En af vognene (Com 11302 = Cqm 3502) fik en usædvanlig skæbne, idet vognkassen endte som "kirken på sveller" i Skalborg. (Se "Jembane-Bladet" 1964, nr. 6, side 143).
Artiklens 1. del bragtes i nr. 8/64 - 2. del i nr. 3/65. (Fortsættes)