1965-8 Som det i forrige nummer af tidsskriftet fremgik, har DJK købt LJ 19. Ved imødekommenhed fra Lollandsbanens ledelse blev maskinen overladt os til en skikkelig pris, som ikke gav bestyrelsen større betænkeligheder med Tuborgfondets tilskud i behold. Maskinens tekniske data skal læserne ikke trættes med, da de findes i den efterhånden omfangsrige litteratur om damplokomotiver. Dog skal nævnes, at trækkekraften ved 60 % af kedeltrykket er ca. 4500 kg, at maksimalhastigheden oprindelig var 50 km/t ( efter montering af trykluftbremse i 40'rne dag 60 km/t) og at største belastning er 600 t. Men LJ er ja heller ikke plaget af bakker. . . Maskinen blev anskaffet i 1920 sammen med nr. 18, og de kostede tilsammen 247.000 kr. Nr. 19 kom dog så sent i drift, at den i 1920 kun nåede at køre 67 km. De følgende 13 år kørte den gennemsnitlig ca. 30.000 km årlig, i vintre med megen sne dag ca. 40.000. Da LJ i 1934 anskaffede motorlokomotiverne 8 og 9, halveredes dampdriften, og først under krigen steg benyttelsen af damplokomotiverne kraftigt indtil 1947. I begyndelsen af 50'erne søgte LJ at blive dampdriften helt kvit, og efter 1953 har nr. 19 ikke kørt meget. I 1958 var dampdriften faktisk afskaffet; de store maskiner holdt som nedbrudsreserver, og kun i Nakskov rangeredes med damp med LJ 20, der tillige anvendtes til togforvarmning. Nr. 19 kørte sidst i julen 1960, da der pludselig blev brug for en nedbrudsreserve. Det skete imidlertid så pludseligt, at den juletur ikke blev nogen succes. Indtil 1934 havde nr. 19 kørt ca. 400.000 km, og den halve million rundes efter krigen. - I 1960 havde LJ 4 damplokomotiver tilbage. Heraf blev nr. 15 og 16 fornylig ophuggede i Maribo, medens nr 20’s skæbne er uvis. En del af DJK’s arbejdshold er allerede i gang med at give nr. 19 et make-up. Et grundigt eftersyn og nogle smårepartioner forestår; maskinen er heldigvis velholdt og i forbavsende god stand. Den ankom til Maribo i et arbejdstog den 1. september. Nr. 19. i remisen i Nakskov. |