|
1965-8 Statsbanerne har - som bekendt - gennem en lang årrække bevaret lokomotiver, vogne og andet materiel af historisk interesse med henblik på at udstille dette i en egnet museums bygning. Dette materiel har gennem årene fristet en sørgelig skæbne, gemt bort i fjerne provinsremiser spredt over hele landet. I årene op til omkring 1950 var interessen for disse samlinger ringe, men efter at interessen for ældre transportmidler i de senere år har bredt sig, er spørgsmålet om at skaffe egnede lokaler, hvor disse samlinger kunne vises for offentligheden, blevet stadig mere aktuelt. Samtidig er de lokaler, hvor man fremviste statsbanernes samlinger af fotografier, modeller m. v. i Sølvgade blevet helt utilstrækkelige. Det var derfor naturligt, at tanken om indretning af nye lokaler for Jernbanemuseet blev knyttet sammen med planerne om opførelse af et almindeligt teknisk museum, da der i slutningen af halvtredserne gennem støtte fra erhvervslivet var blevet skabt mulighed herfor. En ideel løsning syntes at være fundet, da man planlagde det kommende museum på en del af statsbanernes areal ved Østerport station, således at banernes andel blev, at man stillede den fornødne byggegrund til rådighed. Efter at denne plan var blevet kuldkastet på grund af modstanden mod høj bebyggelse på det pågældende areal, var det klart, at jernbanemuseets andel i det kommende tekniske museum kun ,kunne blive ret beskeden, og at man derfor måtte forudse, at der her alene ville blive plads til en beskeden del ,af samlingerne, således at lokomotiver og vogne kun ville blive udstillet efter tur. I 1963 blev det afgjort, at museet skulle indrettes ved Sommariva nord for Helsingør, men uden at der blev truffet nogen endelig afgørelse af, om Jernbanemuseet skulle med. Med ,al sympati for teknisk museum og den indsats, der er gjort af dettes ledelse, var det for de fleste jernbaneinteresserede klart, at flytning af en del af statsbanernes samlinger til Helsingør kun var en nødløsning, der burde forkastes for så vidt der viste sig den ringeste mulighed for skabelse af et selvstændigt museum i tilknytning til statsbanernes egne anlæg, en mulighed, der desværre under det økonomiske pres, der har været i de senere år, ikke forekom al for stor. Med generaldirektør P. E. N. Skov's fremsættelse i forbindelse med jubilæumsfestlighederne for Dronning Louises bane - af et forslag om rut anvende hovedparten af det store remiseanlæg i Odense som museum, har alt dette ændret sig med et slag. Der er her 21 spor med op mod 400 m effektiv sporlængde, og det vil her være muligt at udstille hovedparten af statsbanernes samlinger i hjertet af Danmarks trediestørste by og i umiddelbar forbindelse med en af landets mest levende jernbanestationer. Et trafikmuseum kunne næppe få nogen bedre placering, og vi kan derfor på alle jernbaneinteresseredes vegne ønske. statsbanerne det bedst mulige held og fremgang med planerne. Med indretningen af et museum for statsbanerne i remiseanlægget i Odense, og - i al beskedenhed - et museum for privatbanerne i Maribo skulle der være skabt så gode muligheder for bevarelse og fremvisning af jernbanemateriel, at det kommende teknisk museum's trods alt - begrænsede plads kunne helliges til de mange andre formål, dette museum bør varetage. |