1965-9

Alle tiders tur for rigtige jernbane-fans
I foreningens tidsskrift for september, nr. 7, sluttede artiklen "Strækning 123 k" med ordene: Kom og oplev en rigtig jernbane med damp, gods og travlhed, som vore forfædre kendte den - da togene var, hvad bilerne siges at være i dag.

Her var altså chancen for at genopleve de sønderjyske, smalsporede amtsbaner med hele den ejendommelige atmosfære, der omgav disse.

Det var med spændte. forventninger, at de 85 deltagere i turen til jernbanerne på Rügen satte sig til rette i de to reserverede vogne i "Nordekspressen", der afgik fra København lørdag den 18. september kl. 13.40.

Vel ankommet til Nykøbing F. skiftedes hurtigt til DJK's særtog, 2 MO-vogne, der snart lignede et overfyldt spansk sporvognstog, og man fortsatte til Gedser, hvor man "i dagens anledning" havde indsat dampfærgen "Danmark". Nu skulle det ikke gå bedre, end at et stormområde netop var på vej hen over Østersøen, og det blæste med vindstyrke 7, hvilket havde til følge, at færgen "huggede pæle i" det meste af vejen til Warnemünde, og af passagerernes gangart i salonen kunne man få det indtryk, at man havde smagt lidt rigeligt på skibets forsyninger af diverse drikkevarer, hvilket dog ikke var tilfældet. Klokken 19.15 fangede skibets kraftige projektører færgelejet, og et stød i dampfløjten fortalte, at vi var klar til at lægge til.

Passagen gennem pas- og toldkontrollen foregik let og hurtigt, da de fornødne viseringer var foretaget på færgen, og vi blev budt velkommen af driftsingeniør Stranziok fra de tyske rigsbaner. Han er selv meget interesseret i jernbaner og underholdt os på turen til Stralsund på sin egen hyggelige måde om de rügenske baner.

Fra paskontrollen begav vi os i en gangart, der må betegnes som løb, til Bahnsteig 2, og så var der afgang mod Stralsund over Rostock.

Undervejs havde vi ved en mindre station 5 minutters ophold for krydsning, og da det under turen var rygtedes, at vi havde en hurtigtogsmaskine af typen 031 10, 3-cylindret, oliefyret, forspændt toget, kan det nok være, vi fik travlt med at komme hen og se "vidunderet".

Her stod vi så med ingeniør Stranziok og de tyske lokomotivfolk, der havde travlt med at besvare ... de mange spørgsmål om maskinen. Den søvnige perronbe1ysning, det elektriske orienteringslys, der var anbragt på hver side af lokomotivets vanger og herfra kastede sit lys ned over gangtøjet og de store, røde h jul, den buldrende oliebrænder og den særegne lugt, der er ved damplokomotiver, det hele var med til at danne det billede, som enhver jernbane-entusiast går og drømmer om. Dampfløjten med den særprægede, dybe tone lød, og vi kørte videre mod Stralsund.

Vel ankommet hertil blev vi fordelt på hotellerne "Am Bahnhof" og "Baltic", og efter at vi havde fået anvist værelserne, blev der serveret aftensmad i restauranten, hvor bordene var pyntet med blomster og danske flag. Efter spisningen var der flere, der gik på opdagelse i byen, bl. a. for at se den ejendommelige, enkeltsporede sporvognslinie med krydsningsspor, en tur over Rådhuspladsen og gennem den gamle byport, hvorigennem sporvognen også kørte. Der var ikke megen trafik på gaderne, så det var sådan set en nydelse at færdes der, fri for støj og benzinos.

Søndag kl. 8.09 afgik toget fra Stralsund med reserverede vogne for turens deltagere, og efter en interessant køretur over Rügen-dæmningen nåede vi øens gamle hovedstad Bergen, hvor vort særtog holdt med dampen oppe.

I den i indledningen nævnte artikel stod, at strækningen Bergen-Altenkirchen var en "himmerigsmundfuld for jernbane-entusiaster", og disse ord blev sandelig ikke gjort til skamme, det var et dejligt tog, og så sporvidden 7 50 mm. Lokomotivet var af typen Meyer, en Mallettype, hvor begge sæt drivhjul er anbragt på bogier og med cylindrene vendt mod hinanden, bremsesystem med lodder og trisser, personvognene var 2-akslede, og i nogle af dem sad man i polstrede stole med øreklap og drejede stoleben, og så var der kakkelovn midt på gulvet.

Under turen fik deltagerne i øvrigt af ingeniør Stranziok overrakt en i dagens anledning trykt brochure med tekst og billeder fra Rügens smalsporbaner og ordene: "God fart på alle vore Lillebaner ønskes af jernbanefolkene fra Rügens Lillebaner".

Vel har færgehavnen" Wittower Fähre" ingen "Kongesti" som i Rødby, men til gengæld en færge klap med "sporvidde 750 mm". Her ses deltagerne "gå ombord" i M/F "Bergen". Foto: Scheel Poulsen.

At der blev filmet og fotograferet, behøver man vel næppe at fortælle, fremkaldeanstalterne har sikkert fået ekstra travlt i dagene efter turen. Da banen: har mange skarpe kurver, var der agså rig lejlighed til at få både tag og landskab med på billederne under kørslen.

Vi nåede Wittawer Fähre, hvor vi forlad taget og blev færget over til Fährhof, hvor vi så godsvogne blive rangeret ombord på den lille færge, og så fartsatte vi på den nordlige banestrækning til endestationen Altenkirchen. Herfra fartsatte vi med busser til fæstningen Arkona på spidsen af Rügen. For en gangs skyld var det ikke tag, der blev fotograferet, men derimod den storslåede natur med de høje hvide klinter og den oprørte Østersø i baggrunden. Fra Arkona kørte busserne til restaurant "Dunenhaus" i Juliusruh, hvor vi spise frokost, og derefter videre til Sassnitz. I hver bus fandtes der en såkaldt klagebog, "Kunden har ordet", og i en af dem vil man nu til sene tider kunne læse: Das Bus ist gut, aber die Kleinbahn ist besser.

I Sassnitz blev der taget afsked med vare hjælpsomme værter, og paskontrollen passeredes uden vanskeligheder.

I søndagens løb var vinden yderligere taget til, og det blæste nu nær vindstyrke 8. Efter at vi havde passeret Rügen, var søgangen så voldsom, at skumsprøjtet fra bølgerne slag op over broen på færgen "Sassnitz" og indhyllede denne i en vandtåge, der skinnede i alle regnbuens farver, og sammen med de turkisfarvede bølger med det hvide skum dannede det et storslået skue for dem, som var i stand til at iagttage det.

Paskontrollen i Trelleborg passeredes hurtigt, og snart var vi på vej til Malmø i særtog bestående af elektrisk motorvogn med styrevogn, der var fart over feltet. I Malmø afventede flyvebåden vor ankomst, og kl. 21.50 lagde vi til i Nyhavn.

At det har været en af de bedste ture, som DJK endnu har arrangeret, rig på jernbaneoplevelser, bevidnes af de mange medlemmer, som på hjemturen anmodede om en lignende udflugt næste år.

Tilbage er kun at takke DR, ingeniør Stranziok og personalet for den interesse, de viste os, og for at alt klapede planmæssigt, en tak til DSB og SJ for tilslutningstogene og en særlig tak til de herrer B. Wilcke og E. B. Jonsen for deres store arbejde med at tilrettelægge denne tur.
Thoke.