1966-1

Af overtrafikassistent O. H. K. Sørensen.

Pakhusområdet.
Pakhusområdet omfatter Pakhuset for indgået gods, Pladslæsningsanlægget for udgået gods og 11godspakhuset - også kaldet »Pakhus Z« - for udgået ilstykgods. Banepakker til Jylland/Fyn indleveres på Ilgodspakhuset, banepakker til Sjælland/Falster i banepakkeekspeditionen i pladslæsningsanlægget.

Pakhusområdet er beliggende op mod hovedbygningen i stationens østlige del. Der foregår i disse år en gennemgribende ombygning i pakhusområdet, og forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid er alt gammelt faldet for nyt. Pladslæsningsanlægget har erstattet det gamle »Pakhus U «, som var af samme størrelse som det nuværende pakhus for indgået gods. På pladsen mellem pakhuset og Kalvebod Brygge er det gamle toldpakhus nedrevet for at give plads for et moderne pakhus, som med tiden sammenbygges med det overdækkede pladslæsningsanlæg. Et nyt toldpakhus er bygget i Vasbygade over for Ørstedsværket.

Pakhusområdet forsynes med ankomne stykgodsvogne på følgende måder:

1. Fra tog, som indgår til Kommandoposten normalt over Bjerget ad spor 51 og 52.

2. Visse tog, som indgår til Kommandoposten, fortsætter straks efter ankomsten ad spor »Nul« (Afgangen) helt til pakhusområdet, spor 85, hvorefter pakhusmaskinerne sætter vognene på plads (»i kam« ). Enkelte tog har ved ankomsten stykgodsvogne »op til maskinen«. Togmaskinen fortsætter som lige nævnt med styksgodsvognene, medens resten af toget rangeres over Bjerget.

3. Stykgodsvogne udrangeres i nogle tilfælde ved Kommandoposten og køres af rangermaskine ad spor Nul - spor 85.

4. Stykgodsvogne, som indgår til Københavns Hovedbanegård, overleveres via Post P på spor 601, hvorefter pakhusmaskinerne bringer vognene på plads.

I visse forbindelser indgår læssede stykgodsvogne dl supplering eller omlæsning på Gb. Desuden indgår en betydelig godsmængde med stationens lastbiler; herom nærmere senere.

Pakhuset, indgået gods.
Pakhuset modtager i stykgodsvognene ilgods og fragtgods til godsmodtagere under Godsbanegårdens kørselsområde samt ilgods til øvrige københavnske stationer til viderebefordring med lastbil. En stor del af det indgåede gods er transit-gods til stationer på Nord- og Kystbanen, Frederikssundsbanen og Hareskovbanen, som videresendes med lastbiler. Udkørslen af gods med lastbiler til omegnsstationerne udvides stadig, idet der herved spares mellemstations-godstog. Roskilde og senest Køge er ydergrænserne mod vest og syd for denne transportform.

Udlæsningen foregår i en lukket hal med 2 spor langs pakhuset. Mellem de 2 spor, som med en betegnelse fra gamle dage kaldes kam 1 og 2, ligger en bred perron, »Øen«. Omtrent midt i vognrækken i kam 1 anbringes en helt flad vogn, en såkaldt »brovogn«, og over denne kan gods fra vognene i kam 2 føres til selve pakhuset. Denne transport foregår hovedsagelig ved hjælp af gaffeltrucks, idet en stor del af godset indgår på »lastpaller«. Udlæsningen foregår ved hjælp af håndløftevogne og sækkevogne, og paller anvendes i stor udstrækning ved den interne transport i pakhusområdet.

Aflæsningshallen ved Pakhuset ender helt ude ved gaden med en perron, hvor sorteringen af gods til og fra vore lastbiler foretages. Det officielle navn for denne del af Pakhuset er »Transithallen«, men i daglig tale høres stedet omtalt som »Ormegården«. En stor del af det indgåede stykgods skal som nævnt videre til andre stationer i Københavns nærhed, men foruden den før omtalte udkørsel med lastbiler, bliver en stor del af godset omlæsset på Pakhuset i jernbanevogne til de større stationer. Der læsses ca. 30 stykgodsvogne i disse forbindelser om dagen.

Pladslæsningsanlægget, udgået gods.

Fragtgods, som indleveres til afsendelse fra Gods", banegården, ekspederes i Pladslæsningsanlægget. Med dette anlæg har man brudt med de gamle arbejdsmetoder. På det gamle »Pakhus U« indleverede kunderne godset i en luge, hvorefter pakhuspersonalet transporterede godset gennem pakhuset ud til stykgodsvognene, som stod opstillet i kamme, d.v.s. korte spor, som alle udgik fra samme langspor. I Pladslæsningsanlægget opstilles stykgodsvognene hver dag efter samme plan, tilrettelagt under hensyn til hurtig oprangering af stykgodstogene her og disse togs ekspedition ud over landet. Forsenderne indleverer godset direkte i godsvognene, og man sparer på denne måde megen intern transport. Straks efter indleveringens slutning om eftermiddagen lukkes og plomberes vognene. Pakhusmaskinerne indrangerer eventuelle supplementsvogne på plads og samler trækkene fra sporene i Pladslæsningsanlægget på spor 85. Togmaskinen spændes for, der foretages bremseprøve - og toget kører ad afgangen til Kommandoposten, som passeres uden standsning.

Ilgodspakhuset.
Fra gammel tid har Ilgodspakhuset været et selvstændigt arbejdende pakhus, og oprindelig havde man på Godsbanegården en selvstændig ilgodsekspedition med tilhørende pakhuse for ind- og udgået ilgods. Den hurtige befordring i vore dage af fragtgods har dog medført en kraftig nedgang i mængden af gods, som indleveres som ilgods. Ilgodsekspeditionen er for længst nedlagt, og ilgods indgår nu til Pakhuset sammen med fragtgodset. Tilbage af det oprindelige Pakhus Z er nu kun den vestlige del, som er blevet moderniseret og udvidet med en midlertidig rampe. Når pakhusområdet til sin tid er ombygget, vil indleveringen af ilgods finde sted i et pladslæsningsanlæg i lighed med det eksisterende for fragtgods. Ilgodspakhuset ligger ved Ilgodspladsen (Postbanegården), som står foran ombygning.

Toldpakhuset.
Et fuldt moderne toldpakhus er for nylig taget i brug til erstatning for det nu nedrevne gamle toldpakhus. Toldpakhuset ligger over for H.,C. 0rstedsværket i Vasbygade og har betydet et stort fremskridt. Ikke blot har vore kunder fået bedre forhold - større lagerplads, hurtigere udlevering - men også for vognomløbet har det nye told pakhus betydet en forbedring, idet aflæsningskapaciteten her er betydeligt større end tidligere.

På Toldpakhuset aflæsses alle stykgodsvogne med toldgods samt alle samlegodsvogne til speditører.

Emballagepladsen.
Mellem Toldpakhuset og Centralværkstedet ligger Emballagepladsen, som er beregnet til oplagring af indgået brugt emballage under åben himmel. Mange firmaer går mere og mere over til engangs-emballage, og dette har medført, at arbejdsmængden på Emballagepladsen er gået stærkt tilbage i de senere år. Indtil for nylig indleveredes brugt emballage på Emballagepladsen til afsendelse i særlige emballagevogne, men nedgangen i forsendelsernes antal og omfang har nu medført, at brugt emballage indleveres til Pladslæsningsanlægget til afsendelse i de ordinære stykgodsvogne.

Lastbilerne.
Som tidligere nævnt er Godsbanegårdens. lastbiler blandt leverandørerne af gods til Pakhuset. Statsbanernes godstrafik foregår altså ikke blot ad skinnevejen. I mange tilfælde kan man have store fordele af at erstatte stykgodsvogne med lastbiler, og lastbilernes arbejdsområde er derfor i stadig udvikling. Fra en spæd begyndelse i 1920'erne, hvor Godsbanegården fik tildelt 2 lastbiler til intern kørsel på Gb og lidt kørsel til og fra Hovedbanegården og Amagerbro station, er stationens lastbilpark vokset til 48 lastbiler, 42 påhængsvogne og 17 sættevogne.

Kørselsopgaverne er meget alsidige: Ilgods og en betydelig mængde fragtgods køres til og fra stationer på Nord-, Kyst-, Hareskov- og Frederikssundsbanen og strækningen til Roskilde køres med vore lastbiler; rejsegods mellem stationerne i nærtrafikområdet befordres ligeledes med Godsbanegårdens lastbiler, og gods fra indleveringssteder i København samt fra Amagerbro st. køres med lastbiler til »Gården«.

Det tekniske tilsyn med den store bilpark er underlagt en værkmester under maskintjenesten, som desuden har motorkøretøjer fra andre tjenester i København under sit værkstedsområde. I august 1965 er et nyt, moderne lastbilområde taget i brug. Det ligger i Vasbygade nr. 18 og består af en værkstedshal med plads til 12 køretøjer, vaskehal ag serviceanlæg samt velfærdslokale for chauffør- og værkstedspersonalet. Et start indhegnet område giver plads for de mange køretøjer, som her kan stå i sikkerhed for uvedkommende.

Afslutning.
I organisationsmæssig henseende er Godsbanegården delt i to selvstændige afdelinger, stationen og godsekspeditionen, men der foregår selvfølgelig et nært samarbejde mellem disse to afdelinger.

Stationsforstanderen er foresat for alt personale på stationen (Togekspeditionen med Kommandoposten og Bjerget samt Vognekspeditionen), og godsekspeditøren er foresat far personale under godsekspeditionen (Pakhuset) (indgået gods og pladslæsningsanlægget ), Ilgodspakhuset, Toldpakhuset og Emballagepladsen) .

I Godsbanegårdens hovedbygning er - foruden ovennævnte chefers kontorer - en række administrationskontorer beliggende, bl. a. inspektionskontoret, hvor alle »trådene samles«. Inspektionskontoret fordeler indgået post ud til de forskellige afdelinger og samarbejder de enkelte ekspeditioners svar på »sager«, hvor flere ekspeditianer er impliceret. Kontoret fører personalekartotek for alt personale under trafiktjenesten på Gb, holder regnskab med feriedage o.s.v. - alle de ting, som administrationen af et stort personale medfører. Plads-, pakhus- ag kontorpersonalet udgør for tiden ca. 700 medarbejdere.

Hermed er vi nået til målet - hovedbygningen med de tre porte, som er kendt af enhver chauffør i København, og som siden 1901 har dannet den vigtigste adgangsvej til Godsbanegården. Endnu hænger i en af portene et skilt, der påbyder »Skridt« ved kørsel gennem parten, men snart er vel den sidste hestevogn svinget ud gennem de tre porte - om få år er den gamle hovedbygning faldet for store nybygninger.

Formålet med denne rundtur på Gb bar været at give læserne et indtryk af det alsidige arbejde, der døgnet rundt udføres på »Gården«. Foruden de tjenester og funktioner, som er omtalt, er imidlertid mange beskæftiget ved arbejde, det ikke har været muligt at omtale her, men som er nødvendigt, for at det hele kan løbe rundt på Gb: Banetjenestens kolonner, som sammen med signaltjenesten sørger for, at sporene er i orden, maskindepotet, som leverer trækkraften, vognopsynet, som holder materiellet i orden - og udbedrer de skrammer, som vi af og til giver vognene -, toldvæsenet, private virksomheder og mange, mange flere, uden hvis arbejdsindsats trafiktjenestens arbejde gik i stå.

Nogle af disse emner og ombygningerne kan Vi måske senere vende tilbage til.

Første del af denne artikel bragtes i tidsskriftets nr. 9/65.