Hvordan med motorinteressen?

1966-1

I sæsonen 1963-64 forsøgte man på Museumsbanen at fremføre et enkelt tog pr. dag som motortog. Nogen publikumssucces blev det ikke, og i 1965 har kun arbejdstog været fremfør med motormaterieJ. Publikum er altså ikke interesseret - med hvad siger medlemmerne? Spørgsmålet har tid efter anden rejst diskussion både indenfor og udenfor DJK's bestyrelse, og det seneste resultat heraf er, at man forsøgsvis kunne tænke sig i løbet af sæson 1966 at køre særtog på Museumsbanen med motormateriel 2 a 3 søndage. For ikke at arbejde helt i blinde, opfordres hermed de af medlemmerne, som kunne tænke sig at få mulighed for at fotografere og/ eller smalfilme DJK's motormateriel i drift i forskellige oprangeringer, til at sende et åbent brevkort til nedenstående adresse. Såfremt De er interesseret, men i øvrigt ikke har særlige ønsker, skriver De blot MOTOR TOG samt navn og adresse på kortet. Mener De derimod at have ideer eller ønsker, som De kunne tænke Dem at skrive om i et brev, er De også velkommen til det. Det bemærkes, at der absolut ikke er noget bindende ved at give sig til kende, idet det indsendte materiale kun er til orientering for DJK's bestyrelse.

Kort og breve sendes til: H. E. Pedersen, Tjørnevej 3, Borup St.