1966-2

Af Erik B. Jonsen

De europæiske jernbaner »rykker stadig tættere sammen«. På et møde i München i november ene_ des repræsentanter for den internationale jernbaneunion (VI C) og de østlige jernbaners organisation for samarbejde (OSShD) om fastsættelse af en ensartet »cifferlitrering« af personvogne. (Begrebet personvogne vil i det følgende omfatte egentlige siddevogne samt sove-, ligge-, restaurant-, post-, rejsegods- og specialvagne, der er indrettet til transport af personer eller til brug i personførende tog, såfremt de ikke direkte er godsvogne).

I en artikel her i tidsskriftet (nr. 3/65 - side 2737) er gjort rede for den tidligere VIC/OSShD-aftale om en ensartet ciffer- og bogstavlitrering af godsvogne, en aftale, der har været gældende siden den 1. oktober 1964. Den nye aftale, der vil være gældende fra den 1. januar 1967, er affødt af det samme ønske som den oprindelige, nemlig at kunne benytte elektroniske databehandlingsanlæg til rapportering og lejeafregning jernbaneforvaltningerne imellem. Ligesom ved godsvognenes cifferlitrering giver personvognenes cifferlitrering visse oplysninger om vognenes »egenskaber«, men da det, der transporteres, jo er af en noget anden art, er systemet tilsvarende anderledes opbygget.

På tegningen ovenfor er vist et eksempel på, hvorledes påskriften vil tage sig ud i fremtiden. Det vil ses, at det nye »cifferlitra« skal anbringes på vognsidens midte under den pågældende jernbaneforvaltnings ejendomsmærke. (På eksemplet er tillige vist den »lokale« bogstavlitrering, her »B 4 iim«,

men det vil stå forvaltningerne frit, om de fremtidig ønsker at anvende denne litreringsform). De øvrige nedenfor nævnte bestemmelser vedrørende regime, ejendomsmærke (styrelse), vognklasse og -type, hastighed og varmesystem samt vognummer og kontroltal skal efterkommes af alle jernbaneforvaltningerne, for så vidt det drejer sig om vogne, der anvendes i grænseoverskridende trafik.

Betydningen af det ovenfor nævnte eksempel er:

Det drejer sig altså her om - en vogn, der er RIC-mærket, tilhører Deutsche Bundesbahn, har 2. vognklasse og 12 kupeer og sidegang, må fremføres med en maksimal hastighed mellem 121-140 km/t, har elvarmeanlæg for spændingerne og periodetallene 1000 V 16 2/3~, 1000 V 50~, 1500 V 50~ (vekselstrøm), 1500 V, 3000 V (jævnstrøm) samt dampvarmeanlæg.

Regime-nummer
Regimenummeret er udtryk i 1. og 2. ciffer. DSB-vogne vil f. eks. blive påført numrene: 50 (for vogne kun til brug i Danmark) og 51 (for RIC-mærkede vogne).

For vogne tilhørende fremmede forvaltninger vil andre kodenumre komme på tale, hvis betydning om tilhørsforhold til vognoverenskomster, om lejesatser samt omstilbarhed af vognens hjulsæt til forskellige sporvidder (normalspor 1435 mm, russisk spor 1524 mm og Iberia-halvø spor 1672 mm) m. v. fremgår af tabel A 2. (Se også tabel A i tidsskriftets nr. 3/65 - side 37).

Styrelse-nummer
En komplet fortegnelse over styrelse-numre (3. og 4. ciffer) findes i tabel B i tidsskriftet nr. 3/65 side 37. Eksempelvis kan nævnes, at DSB har kodenummer 86, DB: 80, SJ: 74 o.s.fr.

Vogn klasse- og type-nummer
5. og 6. ciffer giver i kombination oplysninger om vognens klasse og type (indretning og transportformål) i forbindelse med ejendomsforholdet (jernbaneejet eller privatejet vogn). Tallene 0-9 i 5. ciffer angiver:

o = privatejet vogn (gælder ikke forvaltninger tileller vogn kun til indenlandsk sluttet OSShD) brug.

1 = siddevogn 1. klasse.
2 = siddevogn 2. klasse.
3 = siddevogn 1./2. klasse.
4 = liggevogn 1. og 1./2. klasse.
5 = liggevogn 2. klasse.
6 = sovevogn 1. og 1./2. klasse (jernbaneejet).
7 = sovevogn 1. eller 2. klasse (universalvogn) (jernbaneejet) .
8 = specialvogn (TEE, Pullman og lign. )
9 = rejsegods- og postvogne og specialvogne ikke henregnet under »8« (bl. a. autotransportvogne og sygevogne).
6. ciffer giver oplysning om indretning (kupeantal, side- eller midtgang, restaurantindretning eller bar o.s.v. samt antal aksler).

Hastighed. og varmesystem-nummer
7. og 8. ciffer giver i kombination oplysninger om vognens maksimale hastighed og varmesystem.

Tallene 0-9 i 7. ciffer angiver: 0-2: Max. hastighed indtil 120 km/t, 3-6: Max. hastighed mellem 121-140 km/t og 7-8: Max. hastighed over 140 km/t. (9: Reserve).

Tallene 0-9 i 8. ciffer angiver, om vognen har dampvarmeanlæg og/eller elvarme anlæg, giver oplysninger om spændinger og perioder i elvarmeanlægget - om vognen eventuelt blot har gennemgående ledning for damp- og/eller elvarme o.s.fr.

Vognummer og kontroltal
9., 10. og 11. ciffer er vognens egentlige løbenummer (vognnummeret). Et tre-cifret tal skulle være tilstrækkeligt for de fleste personvognserier.

Endelig er det 12. ciffer kontroltallet, der er udregnet på grundlag af de øvrige 11 cifre, og det benyttes ved anvendelse af elektroniske databehandlingsanlæg, idet hvis af en eller anden årsag, der skulle være fejl i de til anlægget meddelte cifre, vil dette markere det.

Kontroltallet udregnes således (metoden kan også anvendes til kontrol af international »cifferlitrering« på godsvogne):
1) Alle 11 cifre medtages ved beregningen.
2) Kontrolfaktorerne skrives nedenunder, skiftevis 2 og 1, begyndende fra højre.
3) De under hinanden stående cifre multipliceres.
4) Af dette facit findes tværsummen - hver ciffer for sig.
5) Tværsummens ener trækkes fra 10. Differencen mellem 10 og tværsummens ener er lig med: Kontroltallet. (Bemærk dog: Er tværsummens ener 0, bliver kontroltallet altid 0).
Som eksempel kan anvendes ovenfor viste »cifferlitra« :

1) »Eksemplet« 51 80 22 40 001

2) Kontrolfaktorer 21 21 21 21 212

3) Multiplikation 101 160 42 80 002

4) Tværsum: 1+0+1+1+6+0+4+2+8+0+0+0+2 = 25

5)Kontroltal: 10+5 = 5

Afslutning
De 12 cifre skal - som vist på eksemplet - opstilles vandret og påmåles med 80 mm høje tal (minimum). Der foreligger for øjeblikket intet om, hvornår DSB vil påbegynde at påføre sit personvognsmateriel de nye »cifferlitra«.

Efter gennemlæsningen af dette - om nogen læser overhovedet har fuldført - vil det kunne forstås, at det bliver stadig mere og mere morsomt at være jernbaneentusiast - og stadig sværere og sværere at være »professionel« jernbanemand.

Ved udarbejdelsen af oversigten er anvendt tidsskrifterne: Die Bundesbahn og OSShD Zeitschrift.