|
1966-2 Mange, der har både jernbaner og frimærker som hobby, har fundet ud af, at den kombination, der hedder godsfrimærker, så udmærket kan forbinde de to interesser. At samle godsfrimærker er lige så afvekslende som at samle postfrimærker, og vil man være specialsamler, er godsfrimærkerne et rigt arbejdsfelt, men det anbefales ikke begyndere at gå for meget i dybden til at begynde med. I mange år er det blevet diskuteret, om jernbanernes frimærker hedder banemærker, jernbanefrimærker, jernbanepakkemærker eller kombinationer heraf. Personligt vil jeg foretrække navnet banemærke, idet banerne også trykker frankeringsmærker til fragtbreve, og disse mærker, der normalt ikke sættes direkte på pakker, hører også med til samlingen. Endvidere er der også andre transportforetagender, der anvender godsfrimærker, nemlig skibsruter, fragt- og rutebiler. Det er nok de færreste bekendt, at verdens første banemærker blev udgivet af Jydsk-Fyenske Jernbaner i 1865, 8 og 12 skilling. Også Sjællandske Jernbane Selskab og Lolland-Falster Jernbane hører til klassikerne, idet de også nåede at udsende mærker med den gamle møntbetegnelse. Samtlige danske baner med persontrafik har anvendt banemærker. Alle privatbaner har haft deres egne godsfrimærker med undtagelse af Faxe Jernbane, der anvendte ØSJS-mærker, og Bandholmbanen og Gjedser Jernbane, der brugte LJ's. Selvom mange privatbaner kun nåede at udsende nogle få banemærker, før de blev forlængede, sammensluttede med andre baner, overtaget af DSB eller nedlagt, så er det ikke småting, der efterhånden er udgivet af banemærker her til lands. Af helt forskellige mærker bliver det over 3000, og går man i detaljer (takninger, vandmærker, overtrykstyper og andet regulært), bliver det over 5000 forskellige danske banemærker. Når der udtrykkelig står regulært, skyldes det, at nogle samlere mener, at alskens »varianter« som fejlperforeringer, forkerte overtryk, tilfældigheder, makulatur og andre hundekunster (der oftest er provokerede) skal regnes for kostbarheder, og det er de ikke. Sådanne »rariteter«, der ville være en formue værd, hvis det var postfrimærker, må kun regnes for kuriosa, når det drejer sig om banemærker. Der er nok at samle på endda inden for feltet! Blandt de mig bekendte ca. 150 samlere her i landet (de skal nok være adskilligt flere!) og et anseligt antal uden land ske, er de allerfleste generalsamlere, idet der samles alt hvad man får fat på af banemærker. Der samles brugte Ol ubrugte mærker i flæng, idet ingen af delene kan gennem føres 100 pct. En anden gruppe samlere er motivsamlere idet de kun medtager de banemærker, der afbilleder lokomotiver og anden trækkraft, vogne, stationer, signaler og andre faste anlæg, og det er for resten ingen kedelig måde at samle på, selvom den kun dækker en lille brøkdel af sam1 lige udgivne mærker. Endelig er der den fornemste, med også mindste gruppe samlere, nemlig specialsamlerne, de stiler mod at nå over de 5000 forskellige og derfor medtage alle detaljer. Det første forsøg på at katalogisere banemærkerne blev gjort i 1886 (Dr. Vedels »Verdenskatalog for Frimærker« dernæst i 1909 (da der endnu ikke fandtes over 150 forskellige mærker), i 1935 af afdøde oberst Hegelund og end, lig af Reinhald Jensen og undertegnede i 1947. Tidligere kataloger er ubrugelige, og sidstnævnte er forlængst udsolgt ( vanskeligt at skaffe, hvorfor et nyt er under udarbejdelse af samme forfattere. Det er hensigten at lade det indgå i DJE bogserie, men intet kan siges om udgivelsestidspunkt. Om det er dyrt at samle banemærker? Det er, som man tager det. Sammenlignet med postfrimærker er det betydeligt billigere, men der findes mange sjældenheder blandt banemærkerne, og det er derfor ikke sjældent, at der er betalt flere tusinde kroner for en stor banemærkesamling. Det anbefales begyndere at starte med en pakke med 500 eller 1000 forskellige banemærker; det er en relativ billig fornøjelse. Senere kan samlingen suppleres ved mankolister eller ved at rekvirere udvalg. Den nystiftede cirkulationsklub »BANEFILATELlSTEN” kan anbefales. To af DJK's medlemmer har startet en sådan klub, og nærmere oplysninger kan fås hos overtrafikassisent, J. B. Dyrkilde, Dronning Margrethesvej 24 C, Ringsted, og hos C. O. Jensen, Kastanievej 13, Nykøbing Falster. Årskontingentet er 12 kr., og der udsendes udvalgssendinger til »Banefilatelisten«s medlemmer. Gennem DJK's sekretariat kan følgende fås: |