KERTEMINDE

1966-2

Den 27. februar stiftede en del af foreningens medlemmer bekendtskab med Kerteminde - for nogle »et første møde« for andre et kært gensyn.

Der er blid og glad musik i navnet på den gamle søkøbstad - Kerteminde, Amandas by, den uudtømmelige inspirationskilde for så mange kunstnere. Byen, der strækker sig fra fjord til bælt, lever fuldtud op til navnets klang; byens idyl - omgivelsernes naturskønhed og luftens helsebringende friskhed virker så overvældende, at man fristes til at knibe sig selv i armen for at fatte, at alt dette kan være virkelighed. Her finder trætte byboere alt, hvad de søger og drømmer om: Friske og naturlige strandarealer, hvorfra man kan bade uden risiko - store, skyggefuld e skove, og rigt fiskevand tiltrækker med magnetisk kraft flere og flere gæster.

Kerteminde er en ferieadresse, alle, der kender byen, vil misunde Dem. . . desværre vil De ikke kunne tage dertil med tog i sommer. . . men DSB’s store, komfortable busser fra Odense og Nyborg vil i fremtiden bringe Dem til Amandas by.