1966-7 Det kan ikke nægtes, at de små baner øver en vis tiltrækning på mange af foreningens medlemmer, og det er jo ikke så sært, idet disse baner ofte findes blandt de ældste og mest primitive jernbanestrækninger og således er i besiddelse af meget morsomt og interessant rullende materiel. Vi har selv her i landet kun en strækning tilbage, og i den Tyske demokratiske Republik er disse smalsporstrækninger også nu under hurtig afvikling. Dansk Jernbane-Klub har derfor gennem de sidste 4 år haft en årlig tur til en af disse smalsporbaner i DDR, og her har medlemmerne i rigt mål oplevet jernbaneromantikken, med primitive sikringsanlæg, mange interessante lokomotivtyper, bi. a. Mallet-maskiner, morsomme personvogne med bremser, der virkede med kontravægte, lodder og trisser og m.a. Den første smalsporbane vi besøgte, var Bad Doberan-Kühlungsborn (»Molly«), der har sporvidden 900 mm; den næste var Ribnitz Ost-Barth, 1000 mm, året efter Bergen-Altenkirchen på Rügen, 750 mm, og i år Anklam-Friedland med 600 mm. Hvad bliver mon den næste? Der har altid været stor søgning til disse ture, selvom de har været temmelig anstrengende, og derfor var det en stor behagelighed, at turen denne gang startede tidligt lørdag morgen. Vi var 73 deltagere, der afrejste med lyntoget »Neptun« lørdag den 17. september. I Warnemünde blev vi modtaget af hr. Hans-Dieter Bielicki fra trafikministeriet i Berlin, og der var oprettet bogsalg, hvor vore medlemmer kunne købe forskellig jernbanelitteratur. Vi fortsatte med tog til Rostock, og dette tog var lidt af en oplevelse, idet det bestod af 4 Doppelstockwagen (2-etages) med styrevogn forrest og damplokomotiv, som skubbede, bagest. Føreren i styrevognen adviserede lokoføreren på lokomotivet ved hjælp af klokke og lystableau. I Rostock blev vi budt velkommen af ingeniør Dobbert fra Reichbahndirektion Greifswald, og der blev udleveret jernbanebrochurer til samtlige turdeltagere. De 4 timers ophold blev her benyttet til indkøb og busrundtur. Medlemmer af »Sporvejshistorisk Selskab« benyttede lejligheden til at prøve, hvordan det var at køre sporvogn med kvindelige vognstyrere, og særlig ivrige jernbaneentusiaster snusede til røgen på hovedbanegården. Fra Rostock gik turen videre med tog i reserverede vogne til Stralsund, hvor vi blev indkvarteret på hotellerne »Am Bahnhof« og »Baltic«, sidstnævnte sted spistes til aften under musikledsagelse. Aftenen var til fri disposition, nogle fejrede en forlovelse med bulgarsk champagne, der i øvrigt var uhyre billig, andre nød spadsereture gennem den gamle Hansestad, og det var en særpræget oplevelse af gå mellem alle de gamle bygninger, fri for bilstøj og benzinos. Desværre var byens sporvogne forsvundet til stor fortrydelse for ovennævnte medlemmer af »Sporvejshistorisk Selskab«, men til gengæld var der mægtigt liv på banegården, hvor de røg-begejstrede igen tilbragte flere timer med at snuse og sige »næh« og »åh« og »se nu der«. Tidlig søndag morgen blev vi vækket og indtog morgenkaffen på hotellerne, og kl. 7.25 afgik toget igen med reserverede vogne (1. kl.) til Anklam. Lokomotivet var oliefyret og af typen 03. Undervejs hertil havde vi lejlighed til at iagttage forskellige lokomotivtyper, bi. a. et dampakkumator-lokomotiv, samt diesellokomotiver af typen V 180. Så kom vi til turens clou, den 36 km lange smalsporbane med 600 mm sporvidde og person trafik. Vi blev yderst venligt modtaget af Reichbahn-Hauptsekretar Giinter Conrad, og i stationens hyggelige ventesal fik vi et foredrag med tolk om banen og dens historie, og efter at remisen var besigtiget, dampede vi med 25 km/t mod Friediand. Toget bestod af damploko nr. 99.3461, bygget 1925 og yderst velholdt, det havde i øvrigt en ganske pragtfuld præriefløjte. Efter lokomotivet kom en pakvogn og 4 personbogievogne, der hver havde plads til 34 personer og var indrettet på den måde, at der i hver ende var en kupe for 6 personer, der sad over for hinanden som i de gamle sporvogne, og i midten med tværgående sæder med henholdsvis 1 og 2 siddepladser; belysningen var gaslamper med gasbeholderen anbragt i undervognen. Af ejendommeligheder på banen kan nævnes det trekantede rangerspor i Wegezin, beregnet for omløb af lokomotiverne, så man undgik dreje skive, og i Friediand så vi de gamle sporskifter fra den gang der anvendtes dobbeltflangede hjul, og her skiftede man hjertestykket i stedet for tungen.
I Friediand spiste vi frokost, og ved denne lejlighed takkede Wilcke for den venlighed, vi altid blev modtaget med af DR, og ingeniør Dobbert udtrykte sin glæde over den interesse og sagkundskab, foreningens medlemmer viste for de små baner, og sagde videre, at vi altid var velkommen fremover, også til at besøge nogle af de moderne baneanlæg. Fra Friedland kørte vi i 3 busser over Neubrandenburg tilbage til Warnemünde, hvor vi kunne nå at gå en tur påmolen, inden vi tog afsked med det land, der er et sandt eldorado for jernbaneentusiaster. Thoke.
|