1966-8

En ejendommelig overskrift, ja, men også et ejendommeligt :stykke jernbane, især når man betragtede de forskellige sporudfletninger i dette 3-strengede sporanlæg, så kan det ikke nægtes, at der var meget jern i den jernbane, som løber fra Stubberup til Faxe Ladeplads, og over hvis skinnelegeme der daglig med tipvognstog transporteres henholdsvis pulveriseret kalksten og brændt kalk fra kalkbruddet til udskibning i havnen ved Faxe Ladeplads, hvortil også det »Østsjællandske Jernbaneselskab« kører med sine skinnebus tog samt godstog og gennemgående vogne fra og til København.

Det var her til »Faxe Jernbane«, at DJK's særtog søndag den 30. oktober førte 165 deltagere. Toget var oprangeret af damploko litra C nr. 710, ECO nr. 6265, CO nr. 2526 og CP 3207 og bagest en bogievogn fra Lollandsbanen, CA nr. 16, med åbne endeperroner og ingen varme., så man lige så godt kunne opholde sig udenfor som inde i kupeerne, hvilket også mange gjorde, da det var det skønneste efterårsvejr man kunne tænke sig.

I Køge modtog direktør Nielsen fra 0SJS os, og snart efter fortsatte vi mod Hårlev med diverse fotostop undervejs, og medlemmerne havde nu lejlighed til at få alle tiders farveoptagelser i kassen, da naturen med alle efterårets gyldne farver frembød det helt rigtige baggrund tæppe for vort tog med C-maskinens nypudsede rød-hvide skorstensbånd.

Usædvanlig maskine på usædvanlig station. DSB damploko litra G nr. 710 på Stubberup st. ((ØSJS/FJ). Faxe Jernbanes smalsporloko nr. IV enes i baggrunden med DJK's udllugts tog. Foto: P. Thomassen

Frokosten blev indtaget på Hårlev kro, og efter at maskinen også havde fået stillet sin tørst, fortsatte vi mod Stubberup. Undervejs hertil lagde vi mærke til, at jagten var gået ind, idet vort lokomotiv under et fotostop nedlagde en dejlig fasan, og der er vist ingen tvivl om, at vor formand, Wilcke, en af de påfølgende dage på sit middagsbord fik serveret ægte damplokomotivfanget fasan!

Ankommet til Stubberup begav vi os til fods op til kalkbruddet. Undervejs passerede vi fabrikken med de store roterovne, hvori kalkstenen brændes til klinker, og man kunne nå at kaste et blik ind i disse ovne, hvor der i brændzonen er en temperatur af ca. 1200°C.

Fra fabrikken fortsatte vi forbi Faxe Jernbanes remise, hvor vi så både damp- og diesellokos, til selve kalkbruddet, der i det klare solskin virkede ganske storslået.

I Stubberup var C-maskinen i mellemtiden blevet frakoblet stammen, og FJ's smalspor-damploko nr. IV med mellemvogn, nr. 104, var forspændt, og vi fortsatte med dette særprægede tog til Faxe Ladeplads, hvor der var lejlighed til at studere de mange interessante sporanlæg, havne anlæg eller indtage eftermiddagskaffen.

Hjemturen set fra bagperronen, med den nedgående rødgule sol, der skinnede i røgen, der lå som et slør gennem skoven og henover de tilstødende marker, dannede et stemningsbillede, som var en værdig afslutning på en virkelig god jernbaneekskursion.

PS. Trist at de åbne endeperroner snart er en »saga blott«. Thoke.