1967-1

Af P. Thomassen

Den 28. november 1966 blev en ny Brønderslev station indviet under nærværelse af behørige honoratiores og 145 indbudte - og ved et tilbageblik i den anledning må det med skam bekendes - som det fremgår af overskriften - at en "fødselsdag" stationens 95 års dag - er forbigået i stilhed.

Inden den gamle station synker i grus og glemmes, hvad byen af forskellige grunde længe har ønsket, bør de interesserede læsere have lidt historie om Brønderslev og dens station gennem tiden.

Vendsysselbanen (Nørre-Sundby - Hjørring Frederikshavn) blev anlagt i de tider, da det ikke betød så meget, at man skulle gå en halv eller en hel mil til toget. Allerede omkring 1870 eksisterede både Vester- og Øster-Brønderslev, men det var den sidstnævnte, der betød noget. I de to sogne af samme navne boede der dengang næsten lige mange, nemlig ca. 1300; i 1880 var tallene hhv. 1700 og 1500, og nu var det stationsbyen Brønderslev, der regnedes med. Der skulle dog gå adskillige år, før denne blev regnet for noget, der skulle ligne en storby. Hør blot, hvordan Trap beskriver byerne i 90' erne: "Vester-Brønderslev, stor købstadslignende Landsby - omtr. 2000 Indb. - der er opvokset de sidste Aar omkring Stationen, med flere to Stokværk høje Huse og en Gade (Algade sammen med Vester- og Østergade), der omtr. er ¼ Mil lang. . ."

Trafikken på Brønderslev station var ikke overvældende fra starten. I det første driftsår afrejste 16.245 og ankom 11.500 rejsende, og der afsendtes 468 og ankom 1664 tons gods. Stationens samlede indtægt var knapt 23.000 kr., svarende til en halv pct. af Jydsk-Fyenske Jernbaners samlede indtægt af person- og godsbefordring.

I årenes løb er naturligvis sket en del ændringer og udvidelser af stationen og navnlig af sporarealet. Man slap for en større udvidelse af stationsbygningen, da postvæsenet frivilligt fortrak allerede i 1889 og byggede sit solide posthus (for 21.000 kr.!) næsten i forlængelse af stationsbygningen, men rigtignok i en anden stil. Set fra sporsiden så posthuset helt idyllisk ud med træer for begge ender og vildvin op ad facaden, men så man det fra gadesiden, var idyllen hurtigt overset.

Den forøgede trafik under første verdenskrig nødvendiggjorde forlængelse af krydsningssporet, og der blev byttet om på perronspor I og II, således at det gennemgående hovedspor lå ved perron II. Samtidig klistredes en kommandopost bestående af lutter vinduer til hovedbygningen, men det lykkedes ikke helt at træffe 70'ernes "byggesæt". Læssesporarealet er også blevet udvidet i tidens løb, men det er ret begrænset, hvad pladsforholdene tillod. Der vil blive god brug for de arealer, der frigives, efter at den ny station med posthus er taget i brug. Størst er glæden i Brønderslev vel over, at man slipper for overskæringen med bommene. Utallige er de cigaretter, som utålmodige rastløse bilister har tværet ud i halvrøget tilstand, mens de ventede på togpassage. . .

Det var fortiden. De første planer om ny station og baneforlægning fylder i denne måned 25 år! Det var ikke DSB, men byen der begyndte. Byrådet var interesseret i at komme i gang med jordarbejder m. v. af hensyn til de mange arbejdsløse, der på det tidspunkt (og fremover) virkede stærkt tyngende på kommunens budget, men der skulle gå 16 år, før der blev taget fat på baneforlægningens jordarbejder. I mellemtiden var kun nogle vej- og kloakeringsarbejder i forbindelse med stationsflytningen blevet iværksatte.

"Herlig en sommernat" i 1959 henflød jeg i en af de gamle hyggelige AF -vogne på vej mod Ålborg efter en vellykket, men anstrengende tur på Skagensbanen og til Frederikshavn. Røgen fra E-maskinen steg højt til vejrs i den stille, lune, månelyse sommernat, og alt åndede fred og idyl i det flade landskab, hvor Østeråen skinnede som en stribe sølv.

Pludselig bremsede toget. Den henflydende rejsende så dovent ud ad vinduet og vågnede snart af sin halvslummer. Hvad var dog det? Han fortrød, at han havde konsumeret den største rødspætte, der var at opdrive i Skagen, for den havde krævet for megen flydende ledsagelse.

Fra selve hovedsporet udgik en smalsporet bane i vestlig retning og fortabte sig på en ny dæmning. Var det Thorsmark grusgravs sidespor, man var ved at retablere? Nåh, nej, graven var tømt før 1920, og sporet dertil gik vist i en helt anden retning. Toget passerede nu en gul firkantet tavle med "30" på og luntede ind til Brønderslev station.

Det var begyndelsen til banens forlægning, jeg havde set. Jordarbejdet var ret hurtigt tilendebragt nord for byen, og et par år efter var det også færdigt syd derfor; skinnelægningen fulgte hurtigt efter, men der kom ingen forbindelse med nogen af enderne til det hidtidige hovedspor, før man var færdig til indvielsen af den ny station. Der blev i 1963 etableret en forbindelse til arbejdsområdet fra den gamle stations gennemgående hovedspor. Hvis man på det tidspunkt begav sig op på det ny baneterræn i forventning om at se de nye sporanlæg m. v., så blev man skuffet, for der var kun et anseligt opfyldt og planeret areal. Havde DSB pludselig fortrudt at bygge ny station, kunne arealet sagtens anvendes til stadion eller anden sportsplads. De omfattende bygnings- og broarbejder tog megen tid; det var forbi med arbejdsløsheden, og den følelige mangel på DSB-teknikere gjorde sit til, at færdiggørelsen tog et par år mere end beregnet.

Var bygningsarbejderne på arealet mindre spændende, så var vognmateriellet ved anlægsarbejderne så meget desto mere tiltrækkende for de jernbaneinteresserede, der har rullende materiel som speciale. Der var de herligste specialvogne, fhv. kupevogne fra 1870-80, og side om side stod en moderne skinnebil og en meget firkantet motortrolje, som det var komplet umuligt at finde i nogen materielfortegnelse.

Hvis det overhovedet kan tænkes, at DSB nogen sinde vil skille sig af med den - så vil den være en pryd i Maribo.

ps - - -En nærmere beskrivelse af Brønderslev ny station med tilhørende anlæg tillader pladsen ikke, så meget mere som det er beskrevet i en lang række velskrevne artikler i VINGEHJULET nr. 21 og 22/1966, hvori findes alle ønskelige oplysninger - lige med undtagelse af, hvad det hele har kostet.

For det tilfælde, at der blandt læserne af dette tidsskrift findes "ikke-læsere" af VINGEHJULET, kan af ovennævnte artikler citeres, at: Baneforlægningens længde er 3,4 km - der er udført ca. 175.000 m3 jordarbejde - der er bygget 5 broer, hvortil er anvendt 1500 m3 beton - der er nedrammet 300 jernbetonpæle - og i stationsanlægget indgår 4,5 km hovedspor, 1,6 km sidespor og 15 sporskifter.