1967-2 Af P. Thomassen.

At KSB skulle elektrificere s - helst før den blev åbnet - er vist kendt af de fleste jernbaneinteresserede. Mindre kendt er det nok, at man i et af projekterne i fuld alvor ville have Kjøbenhavns Sporveje til at lægge skinner på selve perronen på København L station. Man kan forestille sig nogle fornøjelige scener, når et søndagstog standsede ved perronen, 1000 glade, men trætte passagerer væltede ud, og 3-4 sporvognstog blev bestormede. Også nogle nervepirrende scener for vognstyrerne, der forsøgte at køre bort ad perronen mellem 500 mindre glade efterladte passagerer, der fumlede omkring sporet. En erstatning for dette projekt blev som bekendt linie 19x, der vist aldrig nåede at blive bestormet med samme begejstring, som det ville være sket i 1906.

KSB var i hele sin privattid hovedstadens udflugtsbane par excellence. Bevares, det har Amagerbanen så sandelig også været, men KSB var jo længere, havde mere skov, flere udflugtssteder og tilmed herlig natur med søer, dunkle skovstier, myg og myretuer og meget andet, man kunne glæde sig over et par dage efter. Omtrent fra starten lagde KSB an på udflugter og sluttede selskabsrejser, som det lykkedes at gøre til noget årligt tilbagevendende for mange foreninger, virksomheder m.v. Flere af disse, f. eks. KFUK og IOGT, havde deres egne billitter i en lang årrække. I pinsen var det som sædvanlig sangforeningerne, der dominerede det første morgentog ad Hareskoven til, og efter de konkurrerende musikalske præstationer undervejs at dømme, havde solen danset jitterbug, avedom og lanciers længe inden de stemmebegavede (?) rejsende kom godt op at køre. Hjemrejsern6 samme dag foregik som regel adskilligt mere spredt end ud.;. rejsen på grund af gang besvær, uorden i kompasset m.v.

Banerne har altid været spejdernes foretrukne befordring:

Der går næppe en søndag, uden at spejdere af alle kalibrelige fra forskellige slags "unger" til rovere - sværmer omkring i Hareskoven på og navnlig udenfor stierne. Mangen en dyst er udkæmpet mellem rivaliserende korps, når de havde sabotere t hinandens stifinderture ved at bytte om på tråde og papirslapper, der var anbragt i buskene, eller ændre på teksten, så stifinderen havnede i Farum Nørrevang i stedet for ved Kulhuse. Og så vankede der i togene hjem, ligefra Syvstjernen til Kh L. KSB var ikke bange for at lave særtog for "tæveøvelser" og natmanøvrer, standse på fri bane for finge. rede indianeroverfald eller for afhentning af skjulte skatte (en kasse øl). Det skal siges til DSB's ros, at man efter over, tageIsen fortsatte traditionen, idet der f. eks. arrangeredes fodboldsærtog til Emdrup station.

A propos Emdrup: Det undrer sikkert mange, at denne station tilsyneladende allerede i KSB's privattid ønskedes tiet ihjel hvad person trafik angik. Allerede fra 1916 måtte kun nogle få tog dagligt standse her, og de sidste år af privattiden holdt kun et hverdag-tog, tilmed i retning mod København. Det skulle banen nok få rejsende af. Som godsstation lykkedes det ikke at få stationen nedlagt, men som sådan virker den jo heller ikke generende for sporvejene. I tidens løb rejste der sig ret ofte røster for at få stationen genåbne t med billetsalg, og da det endelig lykkedes at afæske de høje kontorer en forklaring på, hvorfor det var teknisk umuligt, hævdede man, at der manglede et billethul! Havde dette været den egentlige årsag, kunne man da have hentet "hullet" fra den første stationsbygning i Kildebakke, der opførtes i 1935 og blev nedrevet for et par år siden - uden nogensinde at have været betjent.

De to fine bogie-personvogne, som banen anskaffede i starten, fik en usædvanlig skæbne. Oprindelig førte de alle 3 vognklasser; der stod dog intet i køreplanerne om den eksklusive I. klasse, der velsagtens var indrettet til glæde for driftsbestyreren, banens bestyrelse og andre højere notabiliteter. At nogen kunne tro, at nogen fra det dengang meget folkelige Nørrebro ville give 1 kro 20 øre for en I. kl. billet til Hareskov, når man kunne slippe med 45 øre på III. kl., må anses for meget optimistisk. Det var mere besværligt for togpersonalet at holde styr på de III. kl. rejsende, der i de overfyldte søndagsaftentog af pladsmangel annekterede II. kl., når de vendte hjem i forfrisket tilstand fra Bagsværdpavillonen, Bøndernes Hegn, Hareskovpavillonen og Fiskebæk, og man måtte have ondt af de skrøbelige rejsende, der vendte hjem på II. kl. fra et anstrengende kur ophold på Hareskov Kurpavillon. KSB afskaffede da også II. kl. før mange andre privatbaner, og bogievogn ene omdannedes da til ultramoderne III. kl. vogne. Det var i 1930, da funkis-raseriet gik over landet som en fareso t, forenende hæslighed med umagelighed; vognenes inventar bestod nu af stålrør med betræk. De blev samtidig litreret "S" som salonvognene, men denne eufemisme var dog ikke tilsigtet fra banens side, idet vognene samtidig blev styrevogne med de fornyligt indkøbte motorlokomotiver fra B& W. Det var dengang noget helt nyt herhjemme og en meget bedre ide end funkismøblerne; disse fik ikke lov at skræmme vognene i mange år, efter sigende fordi stålrørene ikke kunne finde rytmen i vognenes vuggen over skinnestødene, hvorfor folk blev søsyge af at sidde i dem. Vognene var ellers solide nok, og de anvendtes da også, efter at DSB overtog banen, selvom de tidens løb var ombyggede hele tre gange. De kørte sidst på strækningen Farum-Slangerup og udrangeredes ved dennes nedlæggelse.

Medens vi er ved materiellet, kan som kuriosum nævnes, at KSB blev så stærkt engageret i anlægget af Københavns nuværende hovedbanegård, at banen anskaffede 50 åbne lavsidede godsvogne for at transportere grus og andet fyld fra egnen nordvest for Farum. Langt over 100.000 tons transporteredes via Nørrebro til arealerne ved Dybbølsbro og Enghave.

KSB kunne ikke lide trinbrætter, og selvom bebyggelsen langs banen tog fart først i tyverne, fik banen ikke nye holdesteder før 1929, nemlig Stengården billetsalgssted. Selv ved Fiskebæk Hotel, hvor der nok kunne være behov for et holdested, standsede togene ikke før 1932. På store trafikdage solgtes der her billetter til København; i et skur på størrelse med en lille aviskiosk anbragtes en funktionær med et par bundter af Farum stations billetbeholdning og solgte løs, indtil glade gæster fra Fiskebæk Hotel væltede skuret ned ad skrænten. Et tilsvarende skur blev stillet ud på fortovet ved København L station, når man ikke kunne klare sig med de to indendørs billetsalg på de store dage, men det var ingen eftertragtet tjans at bestyre "litra G", som billetsalget hed.

Der kan skrives en tyk bog om KSB - både som privatbane og som forstadsbane, overtaget af DSB (det gør DJK også en skønne dag) - men lad disse småpluk være nok for denne gang. Om få år, når den højtbesungne "udvikling" har slette t alle spor af en hyggelig lokal bane, kan vi med St. St. Blicher sukke: "Ak, hvor forandret!" I stedet for får vi en praktisk, nødvendig og halvkedelig S-bane, som først vore børnebørn kan finde noget morsomt i. Hvis der i det hele taget er noget at more sig over til den tid.