|
1967-2 Af overtrafikassistent H. I. Hansen I "Jernbanen" nr. 7/66 blev der redegjort for den "historiske baggrund" for - og forarbejderne med etablering af et nyt sikringsanlæg for f jerntrafikområdet under Københavns Hovedbanegård. Artiklen afsluttedes med en gennemgang af sikringsområdet - hvilken nu følges op med en gennemgang af hovedtogvejene og rangertogvejene i det sikrede område - visse tekniske hjælpemidler i området samt af indretningen af den nye centralpost. Hovedtogveje Foruden de ind- og udkørselstogveje, der findes i dag, etableres adskillige nye, som vil gøre perronsporenes benyttelse mere fleksible og dermed øge deres kapacitet. Således muliggøres indkørsel for afkortet togvej til alle 8 perronspor. Det vil sige, at man for signal kan tage tog ind i spor, som er belemret, f.eks. med et andet tog. Man kan forestille sig en situation fra en hverdagseftermiddag omkring kl. 18, hvor toggangen er stært koncentret og perronsporpladsen som følge deraf er en mangelvare. Tog 154 (an. kl. 17.51) tages ind i spor 2 for normal signalgivning, d.v.s. at toget kører helt frem til trappen til ankomsthallen. Dette tog er kun p nogle få vogne, men én af disse er en postvogn med stor udlæsning, hvorfor togets videre kørsel til Helgoland station tidligst kan ske efter tog 671's afgang (kl. 18.02). Lyntog 60 (an. kl. 18.04) er også et kort tog, og det tages nu ind bag på tog 154 i spor 2. Lyntogets fører er gennem indkørselssignalet blevet underrettet om, at toget tages ind for afkortet togvej, og han er derfor parat til at bringe sit tog til standsning ved et perronudkørselssignal, der er anbragt mellem perronhallen og Tietgensbroen. Lyntogets rejsende får derved ca. 100 m længere at gå, men mon ikke de foretrækker dette, fremfor at holde for stop ved indkørselssignalet, indtil et spor bliver ledigt? Der vil endvidere blive etableret indkørselstogveje fra 1. hovedspor fra Valby til sporene 40 (nuværende spor M) og 41. I østenden af hvert af disse spor ipstilles et stationsbloksignal for indkørsel. Fra spor 40 kan viderekørsel ske til perronsporene 1-4 og fra spor 41 til perronsporene 5 og 6. (Se sporplanen, der medfulgte som bilag til" Jernbanen" nr. 7/66). Indstilling af togveje fra 1. hovedspor til spor 5 eller o vil selvsagt være til gene for rangerarbejdet i de sporområder, togvejene passerer igennem, og benyttelsen af disse togveje vil da næppe heller blive særlig hyppig. De er navnlig tænkt anvendt under højtidstrafik, hvor stramme stammeløb i dag kræver, at en rangermaskine holder parat til at køre bag på et ankommende tog for at rangere stammen fra spor 1-4 til spor 5 eller 6 straks efter de rejsendes udstigning. Med de nye indkørselstogveje regner man med i et vist omfang at kunne undgå sådanne omrangering. Endelig kan man, hvor der er tale om tomme stammer fra vest, som ikke straks skal benyttes i tog herfra, nøjes med at tage toget ind til stationsbloksignalet i spor 40 eller 41 og spænde maskinen fra her, idet der i sådanne tilfælde ikke er grund til at belemre perronspor. Der etableres endvidere venstresportogveje, hvorimod der ikke bliver mulig for at stille gennemkørselstogveje, ej heller gradvis gennemkørsel. Dette skyldes, at sikkerhedsafstande m.v. er fastsat ud fra den forudsætning, at alle tog standser på stationen. Der etableres i alt 96 hovedtogveje. Rangertogveje En fastlagt rangertogvej begynder ved et dværgsignal (hvilken betegnelse i denne forbindelse også omfatter perronudkørselssignaler), der viser "forbikørsel tilladt" (garanterer frit spor) eller "forsigtig forbikørsel tilladt". Som hovedregel vil rangertogvejen ende ved et dværgsignal, der enten viser "forbikørsel forbudt" eller signal for en efterfølgende rangertogvej. Rangertogveje, der ender i blindspor eller fører ud af det sikrede område, f. eks. i Belvedere og på ilgodspladsen, er dog ikke begrænset af et dværgsignal ved togvejens ende. Kørsel på sådanne togveje kan kun ske for signal "forsigtig forbikørsel tilladt", bl. a. fordi der ikke kan garanteres frit spor. Der etableres i alt ca. 470 rangertogveje. Af de fordele, der følger hermed, skal nævnes, at rangeringerne i ret stort omfang vil kunne afvikles, uden at der medgives rangerleder (maskinledsager) fra stationen. Nogle eksempler: En forudsætning for, at rangeringerne kan afvikles som skitseret i eksemplerne, er, at lokoføreren skifter førerplads, når der skiftes køreretning. Det reglementariske grundlag herfor er allerede tilvejebragt ved ændring af rangerreglementet. Disse nye bestemmelser indebærer mulighed for besparelser inden for stationstjenesten (maskinledsagerstyrken), ligesom de vil kunne være til fordel for lokopersonalet, hvis arbejde herefter ikke vil være afhængigt af tilstedeværelsen af rangerleder fra stationen. Et andet er, at bestemmelserne ikke skal tolkes derhen, at lokoførere skal fungere som rangerledere for mere komplicerede rangerbevægelser, hvorunder der skal skiftes køreretning adskillige gange. Dette ville utvivlsomt hurtigt afstedkomme den største forvirring hos alle parter, idet ikke alle lokoførere kan forudsættes at være lige godt bekendt med spor- og andre forhold her på stationen. Det påregnes derfor, at rangerbevægelser med lokoføreren som rangerleder kun vil finde sted, når der ikke skal skiftes køreretning mere end to gange. Stedbetjeningsområder Tekniske hjælpemidler i området Højtafoner Der anbringes 32 højtafoner, fortrinsvis ved spor, der skal benyttes som vendespor for rangerbevægelser med lokoføreren som rangerleder. Pladshøjttalere Der opstilles 8 pladshøjttalere, jævnt fordelt over hele om rådet. Færdigmeldingskon takter Benyttelse af kontakterne indikere s på sportavlen i centralposten. Radio Inspektionshavende på perronerne vil blive udstyret med en bærbar radiosender/modtager. Bremseprøvesignalanlæg Centralposten Stuen og 1. etage optages hovedsagelig af relærum. På 2. etage er indrettet velfærdslokaler for betjeningspersonalet, såsom spiseværelse, køkken, skabsrum, vaskerum og toiletter. For de tre sidstnævnte faciliteters vedkommende indrettes særskilte afdelinger for kvindeligt og mandligt personale. Øverste etage, kommandorummet, udgøres af et stort lokale, der måler 8 X 18 m. Mod nord, vest og syd er der gennem store thermoruder et fint udsyn over sporterrænet mellem perronhallen og Dybbølsbroen. Derimod er der ikke vinduer mod øst. Af det efterfølgende vil fremgå, at samtidig tilstedeværelse af mange tjenestegørende, herunder også fejlretningspersonale og personale til afløsning, ofte vil være tilfældet. Hertil kommer, at der anbringes højttalere i forbindelse med rangerradio og højtafoner, ligesom der installeres fjernskrivere og tognummertrykkere. Kort sagt mange støjkilder, som kan vanskeliggøre arbejdets hurtige, rolige og sikre afvikling. For at imødegå dette problem har Statsbanerne kontaktet en ekspert på støjbekæmpelsesområdet, professor Ingerslev, Laboratoriet for Akustik, og det kan forventes, at støjniveauet i kommandorummet vil blive nedbragt til det minimale, bl. a. ved anvendelse af lyd absorberende loftsbeklædning og tæppe over hele gulvet. Vinduerne i kommandorummet kan ikke åbnes. Luftfornyelsen besørges af et aggregat, der også sørger for en passende temperatur.
Kommandorummets indretning Som det fremgår af skitsen nederst på siden udformes centralapparatet med 4 betjeningspladser: I: Leder Fjern (stationsbestyrer). II: Assistance, navnlig med henblik på toggangen. III: Assistance, navnlig med henblik på rangerarbejdet i stationens vesten de. IV: Rangermester Fjern, som flyttes fra sit nuværende kontor i post O. I selve ibrugtagningsperioden og den nærmeste tid derefter vil alle 4 betjeningspladser være bemandet hele døgnet. Når det nye anlæg har været i drift i nogen tid og betjeningspersonalet har tilegnet sig tilstrækkelig rutine, vil spørgsmålet om, i hvilket omfang pladserne II og III under normale forhold skal bemande s, blive taget op til overvejelse. Sportavlens udformning og centralapparatets betjening vil blive omtalt i en senere artikel. 2. Centralapparat for nærtrafikområdet, idet post 6 i "Nær" påregnes nedlagt inden for de nærmeste år. 3. Fjernstyringsapparat for S-banerne, herunder de projekterede nye baner, bl. a. Køgebugtbanen. Foruden betjeningspladserne ved ovennævnte apparater indrettes arbejdspladser for følgende personale: 4. Vagthavende trafikkontrollør, som flyttes fra sit nuværende kontor i administrationsfløjen. 5. Højttaler- og fjernskriverbetjeningen (under planlægningsarbejdet kaldet "pigen"). 6. Postens administrative leder, stationslederen, i en afskærmet del af det sydøstlige hjørne. 7. Fejlretningspersonale m. fl. ved borde i det sydvestlige og det nordvestlige hjørne. Funktionerne 4 og 5 placeres på en forhøjning bagved centralapparatet Fjern. Denne anbringelse skulle i nogen grad muliggøre, at såvel vagthavende trafikkontrollør som "pigen" kan følge direkte med i, hvad der foregår ved centralapparatet. Ved "pigens" plads vil foruden en lokaltelefoncentral blive anbragt en fjernskriver med tilslutning til DSB's fjernskrivernet samt betjeningsapparater for: Der kan p. t. intet siges om tidspunktet for sikringsanlæggets ibrugtagning. Man har dog sat sig som mål: månedskiftet august/september 1967. |
