|
1967-6 Det måtte jo gå galt med at afbilde billetter i artiklen om "Svanemøllen" i "Jernbanen", nr. 4/67. Flere af foreningens medlemmer og en "rigtig" jernbanemand har konsterneret spurgt, hvad i alverden det var for en station, der hed Lollikhus? Om vi ville lave grin med "Jernbanen"s læsere? Det ville vi da gerne, indtil vor redaktør får overmalet sin bil og undertegnede smadret sine ruder; men der er nu intet grin i historien om Lollikhus-billetten - den er god nok! I begyndelsen af trediverne tog villa- og sommerhusbyggeriet fart langs Kongevejen mellem Holte og den nordlige udkant af Birkerød, således at der var blevet behov for en lokal bilrute. I forvejen var der adskillige private bilruter ad Kongevejen, men de kørte ikke særlig hyppigt på den omhandlede strækning. Rutebilejerne, brdr. Saust, der drev to bilruter fra Holte til hhv. Skodsborg og Vedbæk - gamle ruter fra 1923, overtagne fra en anden ejer - startede l. maj 1932 en 3. rute fra Holte med stoppesteder i Rudersdal, Bistrup Vasevej, Lollikhus, Birkerød Korsvej og Kajerødvej. Til ruten anskaffedes en Triangelbus model 1930 med 19 pladser, og i de første år kørtes 11-13 daglige dobbeltture. Da ruten ikke hører til de lange, blev det kun til 156 vogn-km i dagligt gennemsnit. Da flere andre private busruter havde direkte billetudstedelse i forbindelse med banerne (Tåstrup-Køge, Frederikssund- Jægerspris, Hillerød-Frederikssund, Værløse-Ganløse o.mJI.), mente brdr. Saust, at sådan foranstaltning ville være praktisk også for deres ny rute, og der oprettedes da 11. juni 1932 en femårig kontrakt med DSB om gensidig direkte billetudstedelse mellem nogle københavnske stationer og tre takststationer på bilruten, hvis takster lå på 25-40 øre. Salget af direkte billetter var ikke ringe; det blev kun overgået af et tilsvarende bilselskabs, nemlig Tåstrup-Køge, som DSB i øvrigt overtog i 1933. Holte-Kajerød-ruten solgte på 5 år billetter til bybanen, og DSB ca. 15.000, som således: Solgte gennemgående billetter i retning
Uvist af hvilken grund fornyedes kontrakten ikke efter de 5 års forløb. At der solgtes flere billet-ter fra bilruten end fra DSB må skyldes, at DSB ikke reklamerede for denne ordning, der ej heller skaffede banerne nogen påviselig. merindtægt, men en del udgifter til trykning af billetter og andre tryksager samt forøget regnskab.
|
