1967-6

Onsdag den 19. april var 25 af foreningens medlemmer samlet i Århus for at høre sektionsingeniør P. E. Harby fortælle om "Spor og sporplaner". - Det var et emne, der behandler noget "fundamentalt" ved jernbanen - men var nogen forledt til at tro, at det var et lidt kedeligt emne, så levendegjorde hr. Harby det på en sådan måde, at de var af en ganske anden mening, da denne interessante aften var forbi.
O. Boye.

Morgenmænd! Forener EDER (- og forbandelser, fordi man skal temmeligt tidligt op for bare at køre en smuttur på ca. 700 km med toget).

Men deltagerne i H-maskine-turen den 4. maj fik rigelig erstatning for de par timers morgensøvn, de måtte undvære. I "vort eget" lyntog var der ingen søvnighed at spore undervejs til Fredericia. På Storebælt var der god lejlighed til at strække benene og til lidt supplerende morgenfoder. Vejret var skikkeligt og humøret højt blandt de 100 deltagere, vi efterhånden var blevet før Nyborg. Flere opsamledes i Odense, og ved afgangen fra Fredericia var vi nær ved 200.

Ved perronen holdt vor togstamme, bestående af en E-vogn, og 3 nydeligt vedligeholdt spidsgavlede CM-vogne samt nogle godsvogne. Toget skulle ligne et blandettog fra ca. 1950, så en ilde anbragt Tdgs-vogn vakte nogen knurren. Få entusiaster stødes af anakronismer som jernbane-fans.

Så dampedes der veloplagt mod Vejle, hvor der under et kort stop opsamledes endnu et par deltagere. Naturligvis vakte naturen i Grejsdalen almindelig beundring. Hvis vi havde haft masser af tid, og hvis samtlige fotografer var lige lette til benis, kunne der være blevet alle tiders billede taget fra Skrædderbakken overfor Grejsdal station, hvorfra der i tidens løb er taget 100 forskellige postkort. Nå, viadukten ved Hørup vær sandelig heller ikke at foragte. Flere stop ved salig Hørup station og Thyregod og stop for krydsning i Give, hvor der blev vældigt opløb. Der blev gjort flittigt brug af DJK's bog om Vejle-Give Jernbane undervejs, for der var trods alt en del af den oprindelige Givebane at se endnu, selv om DSB overtag banen i 1914.

Ved ankomsten til Brande, hvor der var en times til trængt ophold (bl. a. til noget så foragteligt som spisning) gik det som sædvanlig: Alle styrtede sig over stations terrænet eller til nærmeste faderhus. Det blev dog mest Brande hotel, det gik ud over, og ligesom på DKJ's. uforglemmelige tur på Horsens Vestbaner viste man, æt man kunne rubbe sig med fortræffelig mad. Kort efter ankomsten hørtes "tjim-da-datjim" nærme sig, ag nogle få af DKJ's bestyrelse glædede sig over, at alt gik som håbet. Fredericia Jernbaneorkester havde forespurgt, om det havde interesse med musik på stationen på vor tur. Det havde det selvfølgelig, og det gode orkesters musik blev da også påskønnet af den del af deltagerne, der havde andet i hovedet end vognnumre og mere eller mindre faste anlæg. Sidstnævnte del har dag meget at takke orkestret for, da det var dets farmand, der som fg. lokomotivmester i Brande havde sørget for at få DSB museumsmaskine J1 trukket ud i velpudset tilstand!

Fra Brande gik det i sindigt tempo (nedsat hastighed p. gr. af sporet) mod Silkeborg. Under krydsning i Hampen mødte Laumann Nielsen op for at vise sine børn, hvordan et rigtigt tog så ud. Ved de overordentlige smukke bakker og broer i Funderdalen skulle fotograferne opleve turens clou, men der hændte en del andet. Dels kneb det med røg og damp under fremrykningen; det viste sig at være en velanbragt forsigtighed fra lokomotivpersonalets og loko-instruktørens side, da der var meget tørt. Der meldtes da også om hede- og plantagebrande senere på dagen, heldigvis ikke påsat af DJK! Dels forefaldt en mindre heldig episode, da en sig nærmende agrar blev overfuset på værste gadedrenge-maner af en lang række fotografer, der havde trasket ind på hans ny tilsåede mark. Turlederne fik med vanskelighed forklaret markens ejer, hvad der foregik, og det var da ikke så meget tiltrampningen som de ubehøvlede tilråb, der havde vakt hans harme.

Efter et forlænget krydsnings-ophold i Funder var der ingen tid til stop i Silkeborg. Det ville også være gået ud over et godt fotostop før Laven med pragtfuld udsigt over søerne. I Laven var der til gengæld længere ophold for krydsning, og der var endda tid til at besøge byen, dens bagere og kiosker m.v.

På vej til Århus benyttede nogle deltagere lejligheden til at stå af i Skanderborg, hvor der er nok a;t se på: Masser af dødsdømte vogne og andet godt. Vi andre fortsatte mod Århus, og H 798 fik da lejlighed til at vise, æt den stadig kunne løbe de 80 km i timen. I Århus var der kun kort aphold, så de mest energiske deltagere nåede lige at kigge lidt på sporvognene, før vi atte,r skulle bestige "vort" lyntog ("Aros" var i dagens anledning fordoblet), og snart rullede vi mod København med 100 rolige - meget rolige – deltagere. Forbavsende få havde lyst til at strække flere ben på Storebæltsfærgen.

DJK retter hermed en distrikter, der medvirkede tak til alle de DSB-folk i begge til at gøre turen til en succes.
Turfan.