1967-7

Af P. Thomassen
På strækningen Skanderborg-Århus har mange jernbaneinteresserede lagt mærke til en banedæmning, der ved km 89 (fra Fredericia), støder til fra vest og kort efter skiller fra mod øst, begge steder i en meget spids vinkel på dobbeltsporet.

Jeg har haft flere forskellige forespørgsler fra ikke-lokalkendte medlemmer om, hvad det var for en nedlagt bane; der har endog været gættet på, at det var en nedlagt bane til Odder. For mere erfarne jernbaneinteresserede lyder dette noget absurd, men der kunne "næsten" være blevet lidt om det, hvis det ældste projekt (1874) om en bane til Odder var ført ud i livet: Hasselager-Odder- Tvingstrup.

Helt så spændende er det dog ikke. Det drejer sig kun om en 1,5 km omlægning af den jyske hovedbane i forbindelse med dobbeltsporanlægget Fredericia-Ålborg, etapen Skanderborg-Hasselager, der påbegyndtes i 1919 og var fuldført i 1925.

Kortskitse af baneforlægningen (1921). Den punkterede linie er den nuværende linieføring.

Selvom pågældende strækning ikke var generende kurvet, benyttede man lejligheden til at udrette en svag s-kurve og navnlig bøde på en upålidelig dæmning, der i 1916 skred ud til stor fortrædelighed for DSB og til glæde for Hads-Ning Herreders Jernbane og Horsens-Odder Jernbane.

I julen 1915 indtraf et usædvanligt stort snefald, og et voldsomt tøbrud ved nytårstide fik dæmningen til at skride sammen, både den 3. og 7. januar 1916, således at den jyske hovedbane var afbrudt i ni dage. Udveksling af passagerer, post m.v. var højst besværlig på den høje dæmning, og alt gennemgående gods Horsens-Århus førtes via Odder. I dagene 4.11. januar præsterede de to privatbaner 111.375 tonkm, idet 808 godsvogne med i alt ca. 4000 tons gods transporteredes via Odder. HHJ ville have godt 6000 kr. for kørslen, men DSB ville have 33 % rabat, hvilket man så enedes (l) om. Haj fik de 8000 kr., der forlangtes.

HHJ og HOJ frydede sig over de uventede indtægter, præcis som tilfældet var med TFJ og FFJ, da en del af Limfjordsbroen lå nede i fjorden efter påsejling. Glæden var dog behersket, da baneafdelingen kom med regningen for reparation og ekstraordinær vedligeholdelse af sporet efter den uvante tunge trafik.

I forbindelse med anlægget af dobbeltsporet byggedes ny stationsbygninger mange steder, da flere af stationsbygningerne stammede fra 1862. Stilling fik også ny stationsbygning, ikke på grund af ælde, men fordi den "ny bane" forlagdes ca. 200 m mod vest fra den oprindelige bane.

Den gamle station i Stilling stammede fra 1875, da Jydsk-Fyenske Jernbaner anlagde en stoppeplads for beboernes regning. Idag kaldes det B.u.s. (billetsalgsted uden sidespor). Der annonceredes med, at "Enkelte tog kunne standse ved Stilling Stoppeplads", hvilket vil sige, at næsten alle tog standsede her, for der var ikke ret mange daglige tog på køreplanen den gang. Stationen kunne sælge 3. k!. billetter - både enkelte og dobbelte - til Århus, Hørning, Skanderborg og mærkværdigvis Hovedgård; derudover kunne den overhovedet ingenting. Indtægten var i det første fulde driftsår - 1/4 1875-31/3 1876 knapt 2500 kr. Tallet lyder i dag latterligt lille, men stationsmesteren, eller hvad man dengang titulerede billetsælgeren med, fik ikke mange hundrede kroner årligt for sit virke for JFJ. En evt. stationskarl eller andet hjælpende faktorum fik tilsvarende almisselignende beløb, hvis der i det hele taget var nogen medhjælp udover "chefens" kone, som slet ikke fik noget. I samme driftsår afrejste 6618 og ankom 2788 rejsende. De tal ser jo noget besynderlige ud, idet noget kunne tyde på, at der var udvandret tolv gange så mange mennesker; som der boede i hele Stilling sogn på det tidspunkt.

Som bekendt findes der tre slags løgn: Almindelig løgn, forbandet løgn og . . . statistik. Ved "rejsende" skal forstås antal solgte billetter fra Stililng; det var hovedsagelig dobbeltbilletter. Rejsende TIL Stilling omfatter solgte billetter FRA andre stationer, og det var ikke mange stationer, til hvilke man gad trykke billetter til Stilling, og da kun enkeltbilletter. Fra de fleste andre stationer end nabostationerne havde man værs'go at købe billet til den nærmest efterfølgende station, hvortil man havde faste (færdigtrykte ) billetter i skabet, selvom den arme rejsende måtte betale 10-20 øre mere. En uting som blankobilletter var aldeles utænkelig dengang.

Beboerne må have været meget optimistiske, når de i 1875 ville have station, eller også har de været misundelige på nabosognene. Dengang havde sognet, der dækker 1000 tdr. land, kun ca. 300 indbyggere, hvoraf over halvdelen var beskæftiget ved landbrug. Der var kun en bebyggelse, der kunne kaldes landsby, nemlig Stilling. For en gangs skyld viste jernbanen sig ikke at være synderligt bydannende, for indbyggertallet passerede ikke de 400 før efter år 1900.

Men folket krævede transportmuligheder. Man begyndte forsigtigt sidst i 1870'erne med at tillade, at Stilling måtte ekspedere banepakker. Det blev til et halvt hundrede stk. årligt med den fyrstelige indtægt for stationen på en tier årligt - men det var jo immervæk penge for 90 år siden. Nedslået over dette kummerlige resultat udskød DSB-JFJ en udvidelse af stationen og dens ekspeditionsmæssige beføjelser til 1889. Da ophøjedes Stilling billetsalgssted til ”holdeplads med sidespor" (idag BS), og vognladningsgods kunne nu ekspederes. Tallene var ikke imponerende i en længere årrække. At man samtidig kunne sælge 2. kl. billetter hjalp ikke stort på indtægten.

Postvæsenet fik øjensynlig ikke øje på Stilling før omkring århundredeskiftet, da stationen fik jernbanebrevsamlingssted og fra 1916 jernbanepostekspedition.

Med en storby som Århus og en nærliggende købstad som Skanderborg har Stilling altid været lidt i klemme, og dens udvikling var indtil for relativt få år siden stærkt hæmmet, men har det før i tiden været en ulempe for Stilling at have Århus som nabo, er det efterhånden blevet en fordel, da byen nu er en slags forstad og med tiden utvivlsomt vil blive en planetby. At Stilling er vågen og fremskridsvenlig, så man fornylig i pressen tydelige beviser på: Der indrettes et veritabelt supermarked (på godt og ondt).

Når netop supermarkedet nævnes, skyldes det, at samme marked (!) er skyld i, at den gamle station med sine veldrejede arkitektoniske linier blev nedrevet, for at byen kunne prydes af et fladt foretagende med masser af 90° vinkler op-og-ned-og-henog-tilbage. At den bliver adskilligt mere farverig end bygningen fra 1875, er der ikke tvilv om. Tempora mutantur...

Da Stillings nuværede station blev taget i brug i 1925, overtog kommunen den gamle stationsbygning. Byen var nu i vækst, og stationen hørte ikke til de ringeste. Tallene fra driftsåret 1/4 1925-31/3 1926: 26.793 solgte billetter, 1920 tons afsendt og 5483 tons ankommet gods (byggeri), samlet indtægt 7 0.474 kr. Efter gennemsnitstallene lå Stilling et pænt stykke oppe i den bedste halvdel af samtlige DSB-stationer.

I 1947/48 så det anderledes ud. 22.925 solgte billetter, 984 tons afsendt og 2291 tons ankommet gods; samlet indtægt 84.248 kr. Nok er beløbet steget, men tager man pristallet i betragtning, ser det knapt så godt ud. Hvis nogen har nerver til at undersøge, hvordan tallene i dag ser ud, må fortræffelige præparater som "Restenil" og "Librium" anbefales.