Krukkevognen igen . . .

1967-8


"A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik"s gave til foreningen: Krukkevognen, litra ZS nr. 508060. Foto: P. Thomassen.

Efter de oplysninger af "forskellig kvalitet", som tidligere Cl' bragt i bladet, finder vi det rigtigst at supplere fakta og omtale vognen nærmere.

Ved indsats fra vort medlem, bestyrer E. Bach-Nielsens side, blev vognen overdraget DJK som gave fra "A/S Dansk Svovlsyre- & Superphosphat Fabrik", og den er forlængst sendt til Maribo. Her fik den sin debut i et uofficielt særtog den 29/11 til Rødby og vakte berettiget opsigt. Det havde den i forvejen gjort hos Lollandsbanen, som var imponeret over den gode stand, vognen befandt sig i.

Vognen blev bygget af "Seandia" i 1913 til firmaet "Th. Lose & Co.", som i 1919 solgte den til DSSF, som gav den hjemsted i Frederiksberg.

I årenes løb er der lavet lidt om på den. Den oprindelige taravægt var 14,7 t, men da vognen i 1939 fik trykluftbremse, blev taravægten 15,3 t, og den er senere ændret, da bremsehuset fjernedes efter krigen. De 12 stenkrukkers rumindhold blev nedsat fra 1000 til 900 liter hver, men vognens største belastning sattes op fra 11,1 t til 12,9 t.

Historien om den østrigske modeljernbanefabrik, der havde benyttet netop vor vogn som model, er rigtig. Bach-Nielsen beretter, at han en dag så "sin" vogn i en forretning gråmalet i stedet for kofarvet: Der blev da "læst og påskrevet", og det skal siges til den østrigske fabriks ros, at den lavede leveringen af den pågældende model om, så den fik den rigtige farve.

Sit nuværende nr., Zs 508060, fik vognen, da den overgik fra sin første ejer. Dens tidligere nr. var i 99900-serien, omlitr. 1917 til Zs 508060

Der er for resten historie i disse krukkevogne _e sig jo fortræffeligt til spritsmugleri, da der kan være ordentlig snaps i krukkedariet. Man fyldte selvfølgelig en krukke med sprit, men hældte denne i tætfoseglede lerdunke, som sænkedes ned i syren. Der var næppe nogen tolder, der havde lyst til at rage i H Cl eller H2SO4 (jeg har glemt, hvad salpetersyre hedder og gider ikke slå op i leksikonet! ). Fra min dunkle ungdom, af hvilken jeg afsonede 3 år i forsikringsbranchen, mindes jeg de meget høje præmier for transportforsikring under krigen, navnlig for transporter i krukkevogne. Et kemikaliefirma havde købt et parti koncentreret myresyre fra et af de krigsførende lande Syren blev afsendt i krukkevogn, men kom aldrig frem. Derimod kom der en regning for vognen fra dennes ejer og et gevaldigt krav fra selve banen. Toget var blevet bombet og den udflydende syre havde ædt både vogn og skinner . . . !
P. Thomassen.