1968-2

Mens piberøgen snoede sig langsomt mod loftet, og øllet blev dovent i glassene sad vi tre DJK-medlemmer og talte om, at det snart var et utaknemmeligt job at være overbevist damploko-fan - i Danmark!

Næ, Østtyskland - sagde en, og øjnene blev fjerne - tænkte han nu på de flinke embedsmænd på de forskellige baner, der aldrig vidste, hvor godt de skulle gøre det for os - eller var det på de sorthårede piger, som heller ikke vidste. . . Var det måske på de vakse rengøringsassistenter på Stralsund Hbf., som åbenbart havde taget ideen om ligeberettigelse mellem de to køn alt for bogstaveligt at dømme efter den måde, de fløjtede efter visse af de danske gæster på . . . ?

Næ, man drømte om igen at stå på Rostock banegård - se lokomotiverne ankomme og afgå - igen at se Kuhlungsborn-Rügen-Barth med disse så kære smalsporede baner. . .

Vi måtte simpelt hen af sted - og af sted kom vi - pr. bil. En sen torsdag aften indlogerede vi os på den gamle kending: Hotel "BALTIC", Stralsund.

Først havde vi dog "lige" kørt Stralsund rundt tre gange igennem blækmørke gader på jagt efter det rigtige sted, mens vi undrede os over, om manden, der sætter glødelampe r op i gaderne, holdt ferie for tredie år? - eller måske var gået af med pension?

Fredag morgen begyndte vor rundtur på Rugen med strækningen Bergen-Altenkirchen, en gammel kending fra DJK's tredie tur til DDR. Det var meningen, at vi i Bergen skulle have hentet vores foto tilladelse, som vi havde været så fornuftige at forudbestille allerede i Danmark. Men der kendte man ikke noget til den, hverken på Kleinbahn- eller Normalsporsstationen. Men var meget imødekommende, da man havde set vores brev med stempler og underskrift fra DDR's trafikrepræsentation i København. Det lod ikke til at genere, at brevet var på dansk!

På Bergen Ost var "Henschel" loko'et 994653, kendt fra vores tur på strækningen Führhof-Altenkirchen i 1965, henstillet. 99587 ("Hartmann", 1908, B + BT) rangerede flittigt med godsvogne.

Fra Bergen gik turen til Putbus. Her kiggede vi på de mange bogiepersonvogne, som alle har fået deres "Heberlein" bremser erstattet af trykluftbremser. Ved remisen holdt loko'et 994633 (" Vulcan" - Stettin, 1925, O-D-OT) opfyret. På normalsporsstationen holdt den nu ret sjældne tovognsudgave af lyntogene SVT 137, et meget fornemt tog for en sidebane som Bergen-Putbus. Da smalsporstoget først skulle afgå kl. 14.41, blev der tid til en afstikker til Binz ved østkysten. Binz normalsporsstation var en yderst pompøs bygning for en sidebane som Lietzow-Binz. Var stationen stor og pompøs, var strækningens eneste tog alt andet end dette. Det bestod af en BR 38 tilkoblet 5-6 to-akslede personvogne, hovedsagelig med åbne endeperroner. Efter at have indtaget frokost "styrede" vi atter bilen mod Putbus. Vi fotograferede undervejs smalsporstoget Putbus-Binz, hvorefter vi hurtigt stak fra det og nåede næste station (Binz Ost), hvor vi købte billetter til strækningen Binz-Göhren.

Toget ankom, forspændt 994801 ("Henschel", 1938, 1-D-0T); vi kravlede om bord, og af sted skramlede vi mod Göhren, som nåedes efter 46 min.'s kørsel. (Strækningen er 13,5 km lang!).

Små smalsporede baner forbinder man almindeligvis med få passagerer - en gammel kone med en kurv over armen en bonde, der dufter umiskendelig af svinesti - men her måtte vi sandelig revidere vor opfattelse. Toget var på det nærmeste stopfyldt med glade rejsende af alle slags - blot ingen bondekoner eller for den sags skyld -mænd.

På tilbagevejen var toget blandettog - og hvilket blandettog. Forrest den store 4-koblede maskine, derefter 12 åbne og 2 lukkede godsvogne og til sidst 4 personvogne, i alt 18 vogne! og det på en strækning, hvor mange stationer ligger i kurver og på stigninger. Men 994801 klarede det fint, og det var en fryd at høre denne maskine arbejde toget i gang.

I Binz måtte vi desværre atter tage afsked med det pragtfulde tog. Vejret var i mellemtiden blevet halvdårligt, og vi satte kursen mod Stralsund. Undervejs gjorde vi ophold i Alteführ. I sne og regn kæmpede en af vore tapre deltagere sig frem til remisen, hvor 99 4631 ("Vulcan" - Stettin, 1913, O-D-OT) fik fyret renset ud efter sidste tur.

Sydstrækningen er faktisk yderst anbefalelsesværdig for en fremtidig tur med DJK. Især strækningen Putbus-Göhren byder på et meget afvekslende landskab.

Efter at have indtaget aftensmad tog vi en tur ud til Stralsund Stadtwald. Denne mærkelige station, som er endestation for den metersporede strækning til Barth, blev til, da smalsporsbanens kørsel gennem Stralsunds gader til normalsporsstationen blev for generende for den øvrige trafik. Nu betjenes ruten Stralsund Hbf.-Stralsund Stadtwald af bybusser. Stationen består kun af et kort omløbsspor og et skur, men strækningen (Barth-) Altenpleen-Stralsund er også en ren motorvognsbane. På "stationen" holdt en franskbygget motorvogn ("Brissonneau"-Lodtz, 1935).

Da vores blitz pludselig oplyste den næsten mørklagte station, blev de to jernbanemænd vækket af deres søde søvn i motorvognen. Vi kom med den sædvanlige forklaring: "Wir sind von Dänemark, und wir haben hier ein Fotoerlaubnis." "Øh - har du den ikke?" "Næ, jeg lagde den skam på bordet." "Jeg troede, du havde taget den". Vi havde glemt fototilladelsen! !! Men da de havde fået lov til at kigge i vores pas, var de beroliget, og vi kunne tørre sved dråberne af panden.

Anden-dagen var viet Bad Doberan-banen, som bar præg af yderst stærk aktivitet. Der kørte to togstammer på 8 á 9 bogiepersonvogne og et par godsvogne. Vi fotograferede på strækningen, der stadig går gennem hovedgaden, og kørte herfra til Heiligendamm, en smuk hvidkalket station "omtrent på størrelse med Emdrup" (et fra "Jernbanen" ret kendt sammenligningsgrundlag!).

Her så vi krydsningen mellem de to tog. Derefter gik turen til Rostock, hvorfra vi, efter at have købt modeltog og kigget på sporvogne, fortsatte til Barth, hvor vores foto tilladelse for første gang blev gennemskuet. (Den gjaldt kun på Rugen.) Vi kunne altså ikke fotografere her, og måtte køre med uforrettet sag.

På strækningen Barth-Hermannshof er der tilsyneladende nu kun godstrafik, og hele systemet bar tegn på forfald. Ved remisen var en del godsvogne under ophugning. Strækningerne Barth-Altenpleen-Klausdorf og Altenpleen-Stralsund er - som nævnt - nu rene motorvognsbaner. (Godstog Barth-Klausdorf dog damp.)

Efter at have kørt vild et par gange nåede vi efter en lang dag atter Stralsund. Tilbage var kun at sige farvel. End ikke tanken om en behagelig sejltur med D/F "Danmark" kunne opmuntre os - en dejlig, men al for kort ferie var forbi.

Det var nu ikke alene afskeden, der gjorde os tunge om hjertet - vi kom til at tænke på svage (og heldigvis ikke officielt bekræftede) rygter om, at Østtysklandsturene for fremtiden skal erstattes med turaktivitet på andre fronter. Vi ved imidlertid, at en meget stor del af foreningens medlemmer vil føle virkelig sorg, hvis vi ikke mere skal samles en tidlig september-søndag på Hovedbanen ventende på NEPTUN, som skal bringe os ned, hvor jernbanen endnu har sin "Heyday", og hvor effektivitet parres på den mest charmerende måde med svundne tiders jernbaneromantik.

Og kære læser, kan man tænke sig noget skønnere for en jernbane-entusiast. . . ?

Vi - Freddie Waceli Andersen, Sven Johansen og John Poulsen - kan ikke!