|
1968-Særnummer Af P. Thomassen
At beskrive de bornholmske baneherligheder på et par sider er aldeles ugørligt, for der er stof nok til en tyk bog. Den skrives vel også en skønne dag. Hvad der er tilbage i dag, er kun en svag afglans af de 92 km smalsporbane; men dens særpræg, den enestående naturskønhed, og hvad der ellers kan lokke jernbaneinteresserede turister til "østersøens Perle", er endnu et besøg værd og vil også være det i fremtiden, selv om alle slags spor af banerne forsvinder mere og mere. De smukke og ofte særprægede stationsbygninger får vel lov at ligge. Bevar os vel for den ballade, Gudhjemsbanens arme arkitekt fik for sine stationsbygninger i 1916! Men prøv nu at se f. eks. østerlars og Gudhjem stationer - de passer da nydeligt i landskabet? De pudsige stationsnavne går vel heller ikke i glemmebogen: Mæby, Ugleenge, Langernyre, Skørrebro o.s.v. Skade, at der ikke blev oprettet et trinbræt ved Pykkekullekær, et helt vidunderligt sted i Almindingen. Lad os nøjes med at omtale, hvad der stadig kan ses, for ikke at ærgre dem, der ikke tidligere har haft lejlighed til at se alle banerne i drift. Når man har set sig mæt på Rønne H's stations terræn, remiser, resterende material og andet godt, og man i toget kører langs strandstien mod Rønne N., ser man ved kurven kort før landevejsoverskæringen en tilsyneladende nedlagt bane, som nogle har troet var en påbegyndt bane til Hasle. Det var dog kun et privat sidespor til slagteriet. Rønne N. station var tidligere et livligt sted; dels var der togskifte fra Allingebanen til Neksøbanen samt til rutebiler, og godstrafikken var også betydelig her, bl. a. til svineslagteriet, "S. P. Sillehoved" m. fl. På vej mod Rønne ø. passeres "Svenskehusene", gaven fra Sverige til udbombede Rønne-boere. Rønne ø. er nu kun trinbræt, men også her fandtes tidligere sidespor til virksomheder. Terrænmæssigt er Neksøbanen ikke spændende, navnlig ikke i sammenligning med RAJ og AGJ, der er fladt lige til Åkirkeby. Ved Robbedale ses til højre sidesporet til grusgraven, der hidtil har forsynet DBJ med ballast; selvom øen er fuld af sten, har man dog ikke villet ofre stenballast i større omfang. Køllergårde st. er en lille skovidyl, mens Nylars trinbræt er noget af det mest fotogene: Gå 50 m mod syd, altså bort fra trinbrættet, og tag et billede af dette med Nylarsker rundkirke i baggrunden! Der er ikke meget at bemærke før Åkirkeby, en falden storhed. Det var øens livligste station, når Neksøtogene krydsede, og Gudhjemtoget korresponderede dermed. Ofte var der samtidig et rangerende godstog, så der var røg og damp til alle sider. Læssespor, privat sidespor mod øst, remiser, opstillingsspor - næsten altsammen borte. Efter Åkirkeby kommer der lidt mere afveksling i landskabet, og banen er både bakket og kurvet til Ugleenge fhv. station; af mellemstationerne indtil Neksø er kun Pedersker og Bodilsker betjente. Selv ikke alt hurlumhejet ved Balkas herlige badestrand kan holde liv i Kannikegårde ( tidl. Balke) station. Langt om længe begynder klippegrunden at vise sig; ved de lyngdækkede strækninger de sidste km før Neksø ligger Balka Strand trinbræt (tidligere Hundsemyre); dette havde man ventet sig en del af, idet der oprindelig var sidespor (det har i øvrigt næsten alle DBJ's trinbrætter haft) og sommerbetjening. Pudsigt nok har der i de seneste års somre endnu været lidt ekspedition på stedet, navnlig af rejsegods, direkte indskrevet til København med "66-bådene Sandvig station ligner sig selv. Der er den pudsighed, :1t stationen absolut ikke måtte hedde Sandvig, ej heller postekspeditionen. Stationen hed oprindelig Hammershus og postekspeditionen Allinge S. - der var stor rivalisering mellem de to byer. Havnebanen skar landevejen ved gasværket i Allinges vestlige udkant; den udgik ca. 800 m fra Sandvig og mod øst, altså ikke fra Allinge station. Der står endnu en "glemt" godsvogn på Allinge stations areal, men man er absolut ikke velkommen her af "civiIforsvarsmilitære" grunde. Der er adskilligt kønnere ad landevejen end ad banen til Rø. Sandkås trinbræt kan vel opspores, og Tejn (dårligt beliggende) station findes stadig. Ligeså Humledal station, som oprindelig kun var billetsalgssted, bestående af det senere varehus, som i tyverne suppleredes med en rigtig stationsbygning og et større varehus. Turiststrømmen til stedet (navnlig Stammershalde, der en overgang havde en veritabel zoologisk have) overtraf alle forventninger. Rø station fik oprindelig det turistrnæssige navn "Helligdommen"; det hed den dog kun et års tid, ligesom Hammershus ændredes til Sandvig i 1914. Der oprettedes i øvrigt et uofficielt trinbræt en kilometer nord for Rø ved navn Helligdommen, vistnok kun benyttet af udflugtstog. Desværre kan bussen ikke forcere Danmarks eneste banestrækning mellem klipper, "Kleven". Heldigvis er der lavet cykelsti fra Splitsgård gennem Kleven, forbi Spellingmose til Rø. Resten af turen til Rønne frembyder ikke større seværdigheder i jernbanernæssig henseende. Klemensker og Nyker stationer er let kendelige, Mæby og Blykobbe trinbrætter er uden interesse. De sidste 12 km går det ned ad bakke.
Dette afstedkom en slem tildragelse under krigen, da et godstog "tabte" 16 godsvogne under rangering ved Nyker mejeri. Lokomotivet kunne ikke løbe de løbske vogne op (man havde glemt at bremse dem!), som fik en ganske anseelig fart på. Hvordan de har kunnet passere den skarpe kurve ved Rønne N., er en gåde; heldigvis fik man bommene ned ved Rønne N. i samme øjeblik, som "toget" rasede forbi. Nyker station havde alarmeret Rønne N. og H., og desværre gjorde man ikke, hvad der burde være gjort: indgangssporskiftet til Rønne H. skulle have været stillet på halv, således at vognene var blevet afsporet. De var ganske vist kommet til at ligge i en vældig bunke, men det gjorde de alligevel - inde under vognremisen, og det så temmelig rodet ud.
Vi ønsker deltagerne en god og uforglemmelig tur på den velholdte bane og skønne ø!
Ved banernes sammenslutning i 1934 bestod det rullende materiel af:
I årene 1934-39 anskaffedes til fælles brug 5 dieselmotorvogne, l diesellokomotiv og 3 dieseltraktorer. Skinnebusmateriellet, der anskaffede s 1949-51, bestod oprindelig af 4 Sm og 4 Sp. Samtidig ombyggedes 3 godsvogne til Sb, og en postvogn indrettedes til at følge med skinnebusserne. Hovedparten af DBJ's vogne var bygget i Rønne, men en del vogne kom fra Schlesien, Hannover, Belgien m.v. Da Skagensbanen holdt udsalg i 1924 (ved ombygningen fra smal- til normalspor), købte DBJ en del materiel fra FSJ, men derom har man vel læst i DJK's publikation nr. 12, Skagensbanen 1890-1965. Endvidere overtoges fra Haderslev Amts Jernbaner i 1939 to dieselmotorvogne og en traktor.
Om de faste anlæg kan nævnes, at banerne har haft 24 normalt betjente stationer, 9 trinbrætter med delvis (sommer-) betjening og 5 trinbrætter uden betjening. I Rønne fandtes en ret omfattende havnebane med spor på de fleste kajer; Neksø havnebane var mere beskeden. Her sås i øvrigt en helt usædvanlig sporstopper ved "Nordbornholm-Skibene"s kaj, for den bestod i en gammel kanon! Også Allinge havde havnebane (1,5 km), som dog hovedsagelig benyttedes af gasværket. Af side- og læssespor, offentlige eller private, har der været ca. 15, heraf nogle få på fri bane: Robbedale grusgrav, Rabekkeværket (kaolin m.v.), Nyker mejeri og Spellingemose (tørv).
I de bornholmske baners velmagtsdage var der over 100 ansatte. Til gengæld har de ikke haft flere end 3 direktører i de forløbne 68 år.
Personvogne:
321-324 4-akslede vogne (med åbne endeperroner), Sp 30_33 Skinnebusbivogne med rejsegodsrum, 1. serie.
Rejsegodsvogne:
Postvogne:
Godsvogne:
Søndag den 29. september påbegynder Danske Statsbaner rutebilkørsel på Bornholm. Denne kørsel har længe været forberedt, bl. a. har trafikinspektør H. Vejrup (DSB) fungeret som direktør for DBJ de sidste par år.
Nedenfor bringes et kort over buslinierne pr. 29/9 d. å. Rutenumrene på kortet (i alt 14 ruter) refererer til planerne i "Danmarks Rejseforbindelser".
(Der kan foretages en sammenligning med kortet i den nugældende udgave (sommer 1968) af "Danmarks Rejseforbindelser" ) .
Rutebilvæsenet overfører 21 stk. nye DSB-rutebiler til øen i løbet af september. Det forventes, at statsbanerne yderligere vil overtage 10 stk. af de sidst anskaffede DBJ-busser. |