|
1968-5 Af P. Thomassen
Nutildags betragter man det som en selvfølge, at der etableres stadigt flere, større og mere komfortable forbindelser til udlandet. Ser man i ældre køreplaner - blot 10 år gamle - må man imponere s over den rivende udvikling i de internationale forbindelser. Går man 30 år tilbage, så havde køreplanen ikke meget at byde på; der var gennemgående vogne til Berlin, Stockholm og Oslo, ligesom der havde været før århundredeskiftet, hvortil så kom en gennemgående vogn til Hamburg, en sovevogn til Paris og endelig "Nordpilen". Der havde tidligere været gjort forsøg med indførelse af gennemgående forbindelser til andre udenlandske storbyer, men af disse forsøg var det kun de gennemgående vogne til den årligt tilbagevendende Leipziger Messe, der havde nogen betydning. Det tidligste forsøg på at indføre en virkelig fornem udlandsforbindelse fandt sted i 1907. Initiativet blev taget af det internationale sovevognsselskab ("Wagons-Lits"), der efter forhandlinger med DSB fik etableret et luksustog København-Berlin-København. DSB var ikke uvillig; dels betragtede man togene som særlige persontog, der alene stod til rådighed for sovevognsselskabet, og dels havde man længe haft et godt øje til det forhold, at mange rejsende mellem Sverige og Tyskland og v. v., nu "sivede" uden om Danmark, takket være den i 1897 åbnede "postdamper"-forbindelse mellem Trelleborg og Sassnitz. "Danmarks-Expressen", som luksustoget officielt kaldtes, kørte første gang den 15. juli 1907. Der kørtes kun mandage og fredage; større behov regnedes der ikke med, og det viste sig da også snart, at man havde regnet rigtigt. Toget bestod af iltogsmaskine, fortrinsvis litra K, en fireakslet rejsegodsvogn, fortrinsvis de dengang splinternye litra EL 2001-2010 (senere EE 6451-6460) og en eller to WL. Toget havde i tjeneste køreplanen rang af kurertog (K 150), og det var ikke vanskeligt for en "højbenet" maskine at holde de 100 km/t, hvor forholdene tillod det. En reservevogn skulle være til rådighed både i København og i Gedser i tilfælde af nedbrud eller uforudset stor belægning. Der blev lavet et 5 siders reglement for luksustoget ; der blev virkelig gjort noget for de fine rejsende. Toget førte kun 1. klasse, der dengang var meget eksklusiv og dyr, idet billetprisen var en 2. + en 3. kl.'s billet. En tur til Berlin med luksustoget kostede kr. 32,30 for selve billetten, kr. 1,30 for hurtigtogsbillet og kr. 11,60 (= 13 Mark) for tillægs- (plads- ) billetten. Kupeerne var beregnede til to rejsende, og de benyttedes også som regel af to, idet hovedparten af de luksusrejsende - større forretningsmænd - sjældent kunne undvære deres hustru (eller sekretær) undervejs. Ville man have fred på turen, eller hvis sekretæren måtte blive hjemme på grund af normalt arbejde, kunne man slippe forbavsende billigt far eventuelle kontubernaler ved at betale en ekstra halv tillægsbillet, altså kr. 5,80. En samlet billetpris på kr. 45,20 lyder meget billig i dag, men det var det bestemt ikke i 1907. Det var en hel måneds løn for en arbejdsmand! En tilsvarende tur til Berlin med sovevogn kan i dag gøres far ca. 260 kr.; man må ganske vist finde sig i at havne i Østberlin, men forskellen siges ikke længere at være så stor. Prøv at finde en arbejdsmand, der vil pukle en måned for ca. 260 kr.! Hvis mindre velstillede i 1907 skulle til Berlin, kunne man slippe med kr. 14;80 på 3. klasse med alle de kontubernaler, man kunne ønske sig. Blandt de mange bestemmelser, reglementet indeholdt, var der enkelte fornøjelige. Gedser-færgerne, der averførte de gennemgående vogne, måtte gerne - af hensyn til afbalanceringen - samtidig overføre godsvogne, dog ikke med levende dyr, der kunne forstyrre de rejsende med kobrøl og grisehyl. Det fortælles, at en luksusrejsende en gang klagede over, at bestemmelsen med de levende dyr ikke var blevet overholdt. Det viste sig, at han havde fået væggelus undervejs! "Danmarks-Expressen"s køreplan så således ud:
*) "Gamle" Kh I. **) Toget overførtes på to færger Masnedø-Orehoved. København-Berlin på små 10 timer var en virkelig hurtig farbindelse dengang. 30 år efter, altså før Storstrømsbroen blev indviet, brugte tag 145 (Berliner-ekseressen) nøjagtig 10 timer til turen! Der var dog et hurtigere tag (121), der kunne klare den på 9 timer ag 25 min. Toldeftersynet foregik i tog mod Berlin på tysk strækning og i retning mod København mellem Gedser og Masnedø. Dette måtte man også betale for! Da mange af de rejsende større forretningsmænd medførte omfangsrige prøvekollektioner, der havde stor interesse for toldvæsenet, forelå en særlig aftale med dette. Foruden almindeligt rejsegodsgebyr måtte man erlægge 70 øre far toldeftersynet pr. rejsegodsbevis. Reglementet indeholdt også en defraudantbestemmelse, der både gjaldt for sovevognsselskabet og tor evt. rejsende, der var sluppet med luksustoget uden behørig tillægsbillet. Var der solgt flere tillægsbilletter, end der var pladser til, eller pågreb man en rejsende uden gyldige billetter til toget, var bøden i begge tilfælde kr.71,10 (= 80 Mark). Desuden skulle den rejsende efterbetale den fornødne billet. Luksustoget fik ingen lang levetid, knapt 2 år. Selv med en ret god belægning kunne det ikke være nogen god forretning far sovevognsselskabet; som det fremgår af planen, var der to togstammer i drift, og når begge havde to sovevogne med, og to skulle holdes i reserve, var det en lovlig stor belastning for "Wagon-Lits" at investere 6 "slumrekasser" i den rute. Tilfældet kom selskabet til hjælp med hensyn til afvikling af foretagendet, idet der udbrød brand i en sovevogn, efter at toget havde passeret Vordingborg i januar 1909. Vognen blev totalt ødelagt, ag Sovevognsselskabet indstillede Danmarks- Expressen ved først givne lejlighed, nemlig ved sommerkøreplanens ikrafttræden den 30. april 1909, og så var det slut med den luksuriøse herlighed. (Det var for øvrigt også slut med velhavende svenske rejsende via Gedser-Warnemünde, for den 6. juli samme år åbnedes "tågfarjeleden" Trelleborg-Sassnitz.) Om branden beretter en meget lokal journalist i ugebladet "Frem": "Luksustoget "Danmarks-Expressen" havde Fredag Nat her nede paa Sjælland det Uheld, at dets eneste Passagervogn, Sovevognen, gik op i lys Lue. Hvad der blev tilbage af den, viser Billedet. Til alt Held reddedes de fem Passagerer, rigtignok til dels i det blotte Linned. Man bør paase, at Konduktøren i en Sovevogn effektivt er paa Vagt hele Natten og ikke, som man Sø; ofte ser det, ligger i dybeste Søvn i en eller anden Krog, og man bør bestemt fordre, at der findes Ild-slukningsapparater i et saa brandfarligt Hus som en moderne Waggon med Opfyring, Elektricitet o.s.v. efter de afbildede faa Rester at dømme, er." Journalisten har sikkert hørt et og andet fra "Wagon-Lits" i anledning af de grove insinuationer mod det. Til sidst får han luft for diverse mavesure betragtninger over rejselivet i 1909: "Det er galt med al den Luksus, det medfører Risiko. Paa den samme Route, men i Forbindelsestoget Gedser-Orehoved, som man ogsaa maa benytte, naar man kommer fra Laaland og skal til København, var der forleden Dag i stræng Frost slet ingen Varme. Det er ikke noget Luksustog - heller ikke i Udstyret - men Risikoen er den samme. Kun fryser man ihjel uden foregaaende Luksusopvarmning." Man kan forestille sig den frysende lokalskribent siddende i en bedaget kupe vogn litra CA eller CB med træsæder og utætte døre og vinduer og ærgre sig over aldrig at have kørt på 1. klasse. |
Luksustoget oprangeret på København H. (gl. banegård) 1907. Foto: Postkort/ex coll. P. T.