For "Vest-Syd-NV" og "Kyst" udsendes FO, der gælder hhv. mandage, tirsdage-torsdage, lørdage og søn- og helligdage. "Har" udsendes på tre ark - gyldige mandage-fredage, lørdag og søn- og helligdage - for de øvriges vedkommende er alle ugedagene samlet på et ark.

De FO, der gælder for Vest-, Syd- og Nordvestbanens tog, var oprindelig delt i tre - en for hver af disse strækninger. Nu, hvor de er samlet på samme FO, er denne delt i to, nemlig en for de tog, der fører 1. klasse - og en for de øvrige tog. Den FO, der indeholder tog med 1. klasse er betegnet med en sort bolle inden i "O-et" (se bilaget), hvilket er en reminiscens fra den tid, hvor denne signatur i publikumskøreplanerne betegnede tog, der førte 1. klasse. Den omtalte sondring mellem de to slags tog er i dag knapt gennemført, fordi antallet af tog, der fører 1. klasse, stadig stiger, hvorfor det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt at placere et tog på den "rigtige" FO. Det modsatte kan også være tilfældet, fordi det kan ske, at man af en eller anden grund er tvunget til at lade et tog, der fører 1. klasse, fortsætte som et tog, der ikke fører denne klasse.

Under den ovennævnte række timetal er anført de forskellige stamme løb (yderst til venstre benævnt med et nummer) og de enkelte togs oprangering. Stamme løbene indenfor den enkelte dag kan læses ud af FO'en, men overgangen mellem to dage må udledes af den pågældende stations lokale planer.

Togenes oprangeringer skal altid læses fra venstre mod højre, dvs. fra togets forende. I de tilfælde, hvor flere tog har samme oprangering, kan denne oprangering være anført fælles for disse tog. Hvis togene findes på en fælles streg, er oprangeringen anført under denne. Er togene derimod anført på hver sin streg, anføres oprangeringen mellem tegnet ¦- anbragt under første tog og tegnet -I anbragt under sidste tog. I begge tilfælde anføres op rangeringen, som den skal være for første tog - den vil altså være omvendt for eventuelle tog i modsat køreretning.

I oprangeringen angives de vognlitra, som skal anvendes. En privatbanevogn anføres med ejendomsmærke i forkortelse - f. eks. OHJ. Et tal foran et litra angiver det antal vogne, der skal være af dette litra. Er intet antal anført betyder det, at der kun skal være en vogn af pågældende litra. Er der anført et O foran et litra, betyder det, at der normalt ikke skal løbe vogne af pågældende litra på dette sted, men såfremt togene skal gøres større (forstærkes), skal sådanne forstærkningsvogne indrangeres på dette sted i stammen. Vogne, som anføres i parentes, skal løbe aflåsede.

Postvogne kan være egentlige postvogne eller godsvogne. For egentlige postvogne anføres pågældende postvognslitra, for godsvogne enten Gs eller Gk. I alle tilfælde efterfølges pågældende litrabetegnelse af et tal, som henviser til det løbenummer, som pågældende postvognsløb har i den togplan, der omhandler disse. Ilgods-, fragtstykgods- og rutevogne anføres med I, F eller R efterfulgt af et tal, der henviser til vognens løbenummer.

Vogne, som skal løbe ud over togets endestation eller kun løbe over en del af togets strækning, anføres over en vandret streg, hvorunder vognens bestemmelsesstation er anført i forkortelse. For vogne, som kommer fra en længere bortliggende station end togets udgangsstation, eller som optages på en mellemstation på togets strækning, anføres omvendt.

I FO'en forekommer også forkortelsen "Hgl", som betyder, at det tog, forkortelsen står foran eller efter, udgår fra eller kører tilopstillingsbanegården Helgoland (som tomt materiel). Forkortelsen Kk/Hgl betyder, at toget fortsætter som personførende tog fra København H. til 0sterport for derfra at fortsætte som tomt materiel til Helgoland.

Foran nogle tog anføres et tognummer efterfulgt af enten tegnet ? eller =. Dette betyder, at toget på udgangsstationen kommer som det tog, der er anført foran ? eller =. Er tognummeret imidlertid anført efter et tog og adskilt fra dette med ? eller = betyder det, at toget fortsætter fra endestationen som det efter ? eller = anførte tog. Både i disse tilfælde og i tilfælde af, at = er anvendt mellem to tog på samme strækning, tilkendegiver det, at der ikke kan foretages ændringer i stammen mellem de to tog uden forsinkelser; derimod betyder ?, at ændring kan foretages.

En lodret fed streg i et stamme løb betyder blot, at man af pladshensyn har måttet anbringe to hinanden uafhængige stammeløb i samme linie. Tegnet "V" angiver, at vognene indenfor det angivne tidsrum skal grundigt rengøres.

Oprangeringerne i en FO viser tagenes normale størrelse. Det kan imidlertid under visse forhold og på bestemte dage være nødvendigt at foretage ændringer i disse oprangeringer.

Togets udgangs- og endestation samt eventuelle mellemstationer, som kan have interesse i at kende ændringer i togstørrelserne, underrettes om den. Underretningen gives enten pr. telegram (fjernskriver) eller gennem en skriftlig meddelelse, der også benævnes forstærkningsordre. Foruden ændringerne i togenes oprangering indeholder denne forstærkningsordre en skematisk oversigt over de reserveringer, der skal foretages for anmeldte selskabsrejsende og skolegrupper - sidstnævnte forhold har da også givet disse forstærkningsordrer navnet "skole-f.o.". De udsendes normalt regelmæssigt i perioden fra påske til jul (inkl). De ændringer, der skal foretages i oprangeringerne, angives ved plus eller minus (forkortet til "p" og "m") - eventuelt, hvis ændringen er særlig omfattende, ved at anføre hele den "nye" oprangering. En forstærkning af et tog kan i visse tilfælde modsvares gennem en nedsættelse af vognantallet i et andet tog over samme strækning, men normalt må det forudses, at en forstærkning betyder et større vognforbrug og forstærkning i modsat retning gennem et tilsvarende antal vogne. Forstærkning med et begrænset antal vogne tillader beholdningen som regel, men under spidsbelastning kan det komme på tale, at "stramme" vognomløbet gennem særtogskørsel med tomt materiel. Særtogskørslen må tilrettelægges således, at genanvendelsen af en stamme kan ske hurtigst muligt. Som eksempel på en sådan særtogskørsel kan nævnes et tilfælde fra den netop afsluttede juletrafik. Den 23. december 1968 blev samme stamme anvendt til personførende tog fra København H. til Korsør tre gange i løbet af 6 timer og 50 minutter.

Udarbejdelsen af en FO - før køreplanskifte eller ved de sæsonvise ændringer i rejsende-antallet - sker på grundlag af den gældende FO for den pågældende strækning.

Der foretages først en tilretning ved korrigering af de bestående tog; de tog, der ikke mere skal løbe, slettes, nye tog tilføjes osv. På grundlag af de fra togpersonalet foreliggende oplysninger (tog rapporterne) om antal rejsende, gennemgås hver enkelt tog for at beregne det nødvendige pladsantal. En gennemgang af togstørrelserne, som fremkommer på grundlag af det nødvendige pladsantal, kontrolleres med tjenestekøreplanens angivelser (om togart), og det vognmateriel, som ønskes anvendt, skal også opfylde de krav, der stilles under hensyn til togets højeste tilladte hastighed. Efter denne gennemgang foretages en afstemning af personvognsforbruget. Hver enkelt udgangs" og endestation skal balancere dag for dag, idet den beholdning af vogne, som en station har før toggangens begyndelse mandag morgen, skal den også slutte med søndag aften ved toggangens slutning. Tilgang og afgang af vogne skal altså i ugens løb være lige store. Når hver enkelt af disse stationer balancerer, foretages en afstemning af hele distriktets vognforbrug inklusive de vogne, som anvendes i kursvognsløb på udlandet og lokomotivtrukne lyntog. Ved denne afstemning skal der regnes med, at ca. 10-15 % af vognene normalt er ude af drift mandage-torsdage på grund af værkstedsophold og lignende. Fredag-søndage er procentsatsen noget mindre. Viser vognforbruget sig at være for stort, må der selvsagt findes udveje for at nedsætte dette, hvilket kan ske på forskellig vis. Den mest effektive måde er en nedsættelse af opholdstiden på endestationen. Endvidere kan det forhold, at en stamme fra Kystbanen umiddelbart efter ankomsten til København H. fortsætter ad Vest-, Syd- eller Nordvestbanen eller omvendt, være en løsning. Dette forhold er også strækt besparende på rangerkraft og giver foruden den mest effektive vogn udnyttelse også en bedre udnyttelse af trækkraft, idet maskinernes kørsel mellem station og depot næsten må betragtes som spildtid, såfremt kørslen ikke er dikteret af maskintekniske årsager. Princippet med disse gennemløbsstammer kan også være besparende med hensyn til depotsporplads på grund af Københavns H.'s opdeling i flere områder. Men dertil kommer, at den største gevinst givetvis opnås gennem togenes større hastighed (dvs. kortere ophold på strækningerne) og større stabilitet efter tilkomsten af diesellokomotiverne.

Ved udarbejdelsen af en Fa skal stationernes rangerberedskab også tages i betragtning. Det gælder om at opstille stammeløbene på en sådan måde, at der skal foretages færrest mulige ændringer i stammen mellem de enkelte tog. Er en ændring nødvendig, bør denne indskrænke sig - hvis muligt til, at der foretages tilkobling eller afkobling i stammens ene ende, ikke inde i stammen, for dette er mere tidskrævende. Derfor søges de ændringer af større omfang, som skal foretages henlagt til tiden mellem en stammes sidste tur den ene dag og første tur den næste.

Som eksempel på et stammeløbsprincip som det her skitserede kan nævnes følgende eksempel:
1. dag: 411-424-235-250-467-472-281
2. dag: 228-427-436-447-452-157-158-493
3. dag: 406-111-112-433-448- 79- 70

I dette stammeløb foretages kun ændringer "inde i stammen" mellem togene 472 og 281 på 1. dag, medens alle andre ændringer foretages i den ene ende af stammen.

Udarbejdelsen af en Fa er meget interessant. Den byder på mange muligheder, og der er utallige løsninger. I mangt og meget er det som et skakspil, en overset detalje kan koste dyrt (her i penge), medens en ide til gengæld kan betyde en kvalitetsgevinst. Gevinsterne skulle gerne altid være de største - men hensynet til vore rejsende kommer selvsagt i første række, og det kan være, at der må ofres noget - lidt eller meget - af en sådan gevinst for i første række at tilgodese de rejsendes krav på hurtig, behagelig og præcis befordring.