"Vognfabrikken Scandia NS" afleverede de to sidste BDvogne (af den oprindelige bestilling på tyve vogne) i begyndelsen af juli - og fortsætter derefter med levering af kombinerede 1./2. klasse vogne, litra AB. Den første vogn i denne serie, litra AB nr. 39-80000 afleveredes den 16. juli. ABvognen er en standardpersonvogn, bygget efter VIG-forskrifter (type Y), med el-varme og vil i første række blive anvendt i internationale løb. Derfor stationeres samtlige tyve vogne i 1. distrikt. 2. distrikt modtager i stedet 10 stk. Av-vogne (nr. 38-61 331 - 38-61 340) af 1. distrikts beholdning, i øvrigt vogne, der i øjeblikket er i "Gentralværksted Århus" for modernisering. ("Moderniseringsprogrammets 3. serie").

Styreledninger, brummerledninger og - tryk fjernes fra en hel del vogne i den kommende tid. A +B styreledninger m.v. fjernes fra samtlige vogne, der er udstyret med sådanne (jvf. oversigten på side 15) med undtagelse af litra S (Kongevognen) . A + B + G styreledninger m.v. fjernes bl. a. fra AVLvognene 38-61, 241-255, 302. Udrustningen overflyttes derefter til vogne af litra Av nr. 38-21, 264-272. Man opnår herved kun at have styreledningsudrustning på vogne med harmonikaovergang, idet sådanne vogne fremtidig fortrinsvis skal anvendes i Mo-fremførte tog, medens vogne med gummivulstovergang tilsvarende fortrinsvis skal benyttes i lokomotivfremførte tog.

Ved indførelsen af international litrering (cifferlitrering) efter VIG-retningslinier i 1966 veg statsbanerne tilbage fra at ændre de nationale bogstavlitra, bl. a. af hensyn til personalet, kostbar ændring af instruktionsstoffet samt forholdet, at benyttelse af ensartede internationale bogstavlitra på personvognsmateriellet - i modsætning til godsvogne - ikke blev gjort obligatorisk. Den gennemgribende modernisering af personvogne (se "Jernbanen", nr. 6/68, side 10-15) har imidlertid medført, at der inden for samme litra forekommer forskelligt udstyrede vogne, samtidig med at de ældre nationale litra virker ulogiske sammenholdt med de internationale bogstavlitra, der benyttes på de senest anskaffede standardpersonvogne.

Samtlige person-, post- og rejsegodsvogne med stålvognkasse (dog ikke vogne af litra GL (med eller uden underlitra)) samt postpakvogne, litra DK vil i den kommende tid få påmalet nyt bogstavlitra som anført i oversigten på side 16. Man er gået ud fra følgende retningslinier: Som hovedlitra anvendes de bogstaver, der benyttes i de europæiske jernbaneforvaltningers telegramudveksling; som underlitra anvendes bogstaver, der er tillagt en særlig betydning i trafikal henseende - eller/og er uden særlig betydning men adskiller vognene i konstruktionsmæssig henseende. Man har tilstræbt kun at give et bogstav en betydning, det være sig anvendt som hovedlitra eller under litra (dog ikke konsekvent gennemført, jvf. postvognene), og man har opnået at få angivet, hvilke vogne, der er udstyret med gummivulst hhv. harmonika (desværre heller ikke konsekvent gennemført, jvf. b!. a. litra AD/Av) ud fra de fremtidige ønsker om vognenes anvendelse i lokomotiv- hhv. Mofremførte tog, som omtalt i ovenstående afsnit.

De nye bogstavlitra påmales - sammen med det nye DSBinitial - efter de retningslinier, der er anført i "Jernbanen", nr. 4/69, side 17-18. (Den nye bogstavtype vil også blive anvendt på GL-vognene, selvom disse vognes litra ikke ændres, hvad man i øvrigt savner begrundelse for).

"Gentralværksted København" skal i den nærmeste fremtid ombygge et antal overtallige postvogne til rejsegodsvogne. Det drejer sig om 7 stk. litra DA (nuv. litra) nr. 90-28018 - 90-28 024, der får (nyt) litra Da nr. 92-28 100 - 92-28 106, samt 8 stk. litra DK (nuv. litra) (numre ikke fastsat), der får (nyt) litra DK nr. 6101-6108 (= vogne med trævognkasse, derfor "gammel" nummerering).

Ministeriet for offentlige arbejder var det mest hjemsøgte i regeringens spareprogram, der fremlagdes i begyndelsen af juli måned. Skiftende regeringer - uanset partifarve- har altid et godt øje til statsbanerne; denne gang nedskar man bevillingerne med i alt 13 mill. kr., fordelt således: Faste nyanlæg 3 mill. kr., fornyelse af faste anlæg 3 mill. kr., rullende materiel 4 mil!. kr. og Citybane-projektet 3 mill. kr.

Det ser ikke godt ud for Københavns "undergrundsbyggeri". I finansåret 1968-69 havde statsbanerne regnet med en startbevilling på 12 mil!. kr., men regeringen skar beløbet ned til 3 mil!. kr. I indeværende finansår havde man ønsket 30 mil!. kr., men trafikministeren fik lov at disponere over 10 mil!. kr., hvilket beløb - jvf. ovenfor - "barberedes" for 3 mil!. kr., således at forventningerne om 42 mill. kr. i de to første år er afløst af en realitet på 10 mill. kr.

Hvis dette sindige tempo fortsættes, tør man slet ikke tænke på, hvornår Citybanens første etape kan åbnes. Samtidig er de kalkulerede udgifter steget til et sted mellem 400 og 500 mill. kr., og med de planlagte Amager- og Frederiksbergstrækninger kommer man op på mindst en milliard.

Når DSB's teknikere således savner penge til anlægsprogrammet, haster det naturligvis ikke med at fremskynde arbejdet. Ekspropriationen af Københavns undergrund er eksempelvis udskudt til september måned. Om man så kommer i gang afhænger af, om der kan tillades "forskud" på næste års bevillinger, hvis størrelse endnu ikke kendes.

I det nu indledte finansår investeres ca. 35 mil!. kr. (med forbehold) i de københavnske S-baner mod ca. 24 mill. kr. i finansåret 1968-69. En del af pengene anvendes til etableringen af et 2. spor på strækningen Herlev-Skovlunde. Der er her udført visse ændringer af sporene i Herlev stations vestlige ende, anlagt nyt venstre spor i km 12,6-15,2 ink!. midlertidigt sporskifte 02 på Skovlunde station, nyt søndre broanlæg for underføring af Skovlunde Torvevej, tilhørende køreledningsanlæg, således at sporskiftet 02 kan tilsluttes natten mellem den 23./24. august og trafikken omlægges til det nye venstre spor. Driften fortsætter således på enkeltspor, medens det gamle hovedspor optages og nyt højre spor etableres (man opnår herved "arbejdsfred" i alle døgnets timer), det eksisterende nordlige underføringsanlæg for Skovlunde Torvevej nedbrydes og et nyt opføres (færdigt forår 1970) og et nyt midtliggende vendespor anlægges på Herlev station. Sideløbende med forannævnte anlæg etableres automatisk linieblokanlæg på hele strækningen mellem Vanløse og Ballerup, ink!. nyt sikringsanlæg for Herlev station. I foråret 1971 tilsluttes forbindelserne til det nyanlagte nordlige hovedspor (det midlertidige sporskifte 02 optages), og trafikken kan derefter afvikles på dobbeltspor. (Se i øvrigt ovenstående skitse).

På Køgebugtbanen udføres for tiden en række store bro- og jordarbejder. Ud på efteråret begynder man de omfattende arbejder med opsætning af køreledninger.

Arbejdet med bygningen af den nye forbindelsesbane mellem Nørrebro og Svanemøllen af hensyn til den elektrificerede Hareskovbanes indføring til Københavns Hovedbanegård vil tillige med visse arbejder på Hareskovbanen blive forberedt i dette finansår, hvorefter de egentlige anlægsarbejder kommer i gang næste år. Bygningen af den nye forbindelsesbane koordineres med udbygningen af Lyngbyvejen til motorvej.

Statsbanerne har nu ryddet grunden i Vasbygade i Københavns Sydhavn, hvor den nye store container terminal skal placeres, og man begynder derefter med de første licitationer over udstyr og anlægsarbejder. Hele anlægget er beregnet at ville koste ca. 5 millioner kroner og skal stå færdigt 1. juni 1970. Man vil dog forsøge at forcere arbejdet så meget, at anlægget kan tages i brug allerede omkring 1. marts, da statsbanernes containertrafik er stærkt stigende, og man derfor har hårdt brug for det nye anlæg til at ekspedere de mange containere.

Med et arbejdsskift vil containerterminalen kunne ekspedere 80-100 containere om dagen, men ved indsættelse af flere skift og yderligere materiel vil der være mulighed for en betydelig kapacitetsforøgelse.

Containerterminalen udstyres med en netop bestilt portalkran med 35 tons løfteevne og 22,5 meter spændvidde. Kransporet på selve terminalen får en samlet længde på ca. 300 meter. Dertil kommer opmarchplads for lastbiler, henstillingsplads for ventende containere og parkeringsplads, således at terminalen i alt kommer til at spænde over godt halvanden hektar.

Udbygningen af de fjernstyrede strækninger fortsætter. Allerede i midten af næste måned går man over til at fjernstyre hele strækningen mellem Kalundborg og Holbæk fra fjernstyringscentralen i Kalundborg. Under arbejdet med etablering af sidste del af denne fjernstyring er et nyt relæsikringsanlæg for Regstrup ibrugtage t den 22. maj. (Knabstrup nedlagdes som togfølgestation den 11. juli og er nu nedsat til trinbræt) .

Sidst på året bliver man færdig med moderniseringen af den sønderjyske længdebane - et arbejde som har stået på i en årrække. Der bliver for tiden bygget en krydsningsstation mellem Tinglev og Padborg. Den nye station, der får navnet Vejbæk, er ikke indrettet med henblik på ekspedition af rejsende og gods. Den nye krydsnings station og lignende anlæg, der allerede er bygget, giver stort set den enkeltsporede sønderjyske længdebane samme kapacitet som en dobbeltsporet bane. Blandt de afsluttende arbejder i forbindelse med moderniseringen af den sønderjyske længdebane indgår også nedlæggelsen af stationen i Fårhus. Omkring juletid går man over til fjernstyring mellem Tinglev og Padborg, og derefter f jernstyres hele strækningen gennem Sønderjylland (Lunderskov-Padborg) fra fjernstyringscentralen i Vojens.

Strækningen Vejle H.-Jelling indkoble des i FC Herning den 24. april - forinden var nyt relæsikringsanlæg for Grejsdal blevet ibrugtaget den 16. april. Arbejderne med etablering af fjernstyring på den sidste del af den jyske diagonalbane (Vildbjerg-Holstebro) fortsætter. Også på strækningen Struer-Langå fortsætter forberedelserne af overgang til fjernstyring (med fjernstyringscentral beliggende i Viborg), idet nye relæsikringsanlæg blev taget i brug i Rønbjerg den 16. maj - og i Vinderup den 18. juni.

På Ringkøbing station blevet nyt relæsikringsanlæg ibrugtaget den 15. april.

Ved køreplansskiftet den 1. juni nedlagdes Andst station - og trinbrætterne: Alling, Dejbjerg, Gødstrup, Hampen, Hjortshøj (dog stadig S), Hjøllund (dog stadig S), Holsteinsborg, Hvorupgård, Kirkeby, Kisserup, Løgten (dog stadig S), Risskov og Skimmede. Følgende stationer nedsattes: Glejbjerg S, Jejsing TS og Rønbjerg T.

Siden tilsvarende oversigt i "Jernbanen", nr. 7-8/68, side 23, er følgende stationer nedsat: 18/11 Farre T, 1/12 Hørdum T, Sjørring TS, 1/2 Tørsbøl T, 1/3 Skibbild T, 15/3 Gadbjerg TS.

(T = trinbræt; S = offentligt sidespor).