1969-7-8 Af banechef K. Gulstad, Danske Statsbaner
Når der tales om de store trafikinvesteringer, tænker man vel i almindelighed ikke på de investeringer, der sker fra år til år som led i banernes modernisering og rationalisering, i vejnettets udbygning o.s.v., men på de meget store trafikanlæg: Lufthavn ved København, Storebæltsforbindelse, Øresundsforbindelse, tunnelbaner o.s.v. For de såkaldte tunnelbaners vedkommende er de i den seneste tid omtalt så hyppigt, at en nærmere omtale her synes unødvendig. En fast forbindelse over Storebælt vil - som det vil være bekendt - have den allerstørste betydning for banerne. Også spørgsmålet om en fast forbindelse over Øresund er særdeles påtrængende, bl. a. fordi de nuværende stations- og færgeanlæg både i Helsingør og København kun kan klare trafikken i en kortere årrække, og investeringer i nye – i givet fald midlertidige - anlæg m. m. (bl. a. i færgeanskaffelser og den i flere år påtænkte bygning af en ny sydhavn i Helsingør til ca. 75 mill. kr.) vil indebære så store fejlinvesteringer i forhold til udgiften til en fast forbindelse, at man næsten ikke tør tænke på det. Efter min mening må man gå ind for, at der snarest tilvejebringes en jernbanetunnel mellem Helsingør og Helsingborg (HH-linien). Anlægsudgiften til en sådan tunnel er på grundlag af Øresundsgruppernes betænkning med prisniveau 1968 anslået til ca. 800 mill. kr. for en enkeltsporet - hvilket er tilstrækkeligt for banernes egentlige behov - og ca. 1020 mill. kr. for en dobbeltsporet tunnel (begge inkl. renter i byggeperioden). Da disse beløb, der jo ikke skal betales af Danmark alene, kan fordeles over en 6-7 årig anlægsperiode, kan man for relativt beskedne midler skabe en fast jernbaneforbindelse over Øresund. Den danske andel af de nødvendige anlægsudgifter kan i givet fald afholdes inden for statsbanernes årlige finanslovsbevillinger, måske med en i denne anledning noget forøget beløbsramme, men man kunne også tænke sig, at tunnelanlægget i en nærmere bestemt årrække stilles til rådighed for banerne af et privat konsortium mod en årlig leje og med hjemfaldsret til banerne efter dette åremål. Ser man imidlertid bort fra de ovennævnte helt store trafikanlæg, beskæftiger baneafdelingen sig med en lang række såvel igangværende som påtænkte - anlægsarbejder af betydeligt omfang. Skal man nævne nogle af disse i flæng, må det vel blive bl. a.: I. NærtrafikbanerNye S-baner Derudover haves lovhjemmel (fra 1918) til anlæg af en bane (3. og 4. spor) fra Tåstrup til Roskilde, hvor udgifterne er anslået til godt 100 mil I. kr. - samt planer om a) forlængelse af Køgebugtbanen til Hundige og videre til Køge (lovhjemmel foreligger ikke for anlæg, derimod for ekspropriation til Solrød - og en væsentlig del af disse ekspropriationer er foretaget siden 1948), b) elektrificering af strækningen Ballerup-Frederikssund, c) anlæg af en stikbane Vangede-Gladsaxe og d) forlængelse af Lundtoftebanen til Gammel Holte. (Der foreligger ingen lovhjemmel for de under b), c) og d) nævnte anlæg). Sideløbende hermed arbejder det såkaldte Tunnelbaneudvalg I med spørgsmålet om anlæg af en tunnelbane fra bymidte i København til Amager og videre til en storlufthavn. Et led i udbygningen af de københavnske S-baner er anlægget af et 2. spor mellem Herlev og Ballerup, hvilket er fuldført mellem Skovlunde og Ballerup og under udførelse på strækningen Herlev-Skovlunde - for en samlet udgift på ca. 4 mill. kr. Endelig vil et revisionsværksted i Tåstrup, hvor alle hovedreparationer m. v. af alt S-togsmateriel skal finde sted, blive påbegyndt i finansåret 1970/71. Udgifterne skønnes til ca. 30 mill. kr. II. StrækningsmoderniseringerStrækningsmoderniseringer har til formål at Midlerne hertil er 1) nedlæggelse eller omdannelse til trinbræt af svagt benyttede landstationer, 2) de øvrige stationers tilpasning til moderne driftsformer ved forlængelse af krydsnings- eller overhalingsspor (henholdsvis på enkelt- og dobbeltsporede strækninger) og af perroner, størst mulig reduktion af antallet af sporskifter i hovedspor, fjernelse af svagt benyttede læsse spor og forældede stationsanlæg, tilvejebringelse af tidssvarende godsbehandlingsanlæg (rampeanlæg, elektriske kraner m. v.) på knudepunktstationer o.s.v., 3) etablering af moderne stationssikringsanlæg og - hvor trafikintensiteten måtte nødvendiggøre dette - strækningssikringsanlæg, 4) fjernstyring af landstationer og visse købstadsstationer, 5) overkørslers sikring med automatiske bomanlæg, eventuelt afløsning med niveaufri vejskæringer, og 6) spormæssige forbedringer, herunder tilvejebringelse af kraftigere overbygningstyper, kurvereguleringer m. v. Strækningsmoderniseringer er - med forbigåelse af enkelte større stationer - gennemført på strækningerne: Modernisering er igangsat på strækningerne (ventes afsluttet i): og forestående på strækningerne (ventes gennemført i perioden) : De tekniske forudsætninger for gennemførelsen af strækningsmoderniseringerne er III. Ombygninger af større stationerOmbygningen af visse større stationer indtager - selvom arbejderne kan siges at indgå som led i strækningsmoderniseringer - en særstilling på grund af arbejdernes omfang samt de særlige problemer, der knytter sig til de pågældende stationer, f. eks. sammenhængen med betydelige vejanlæg i området omkring stationen. Holbæk station Samlet anlægsudgift: I alt ca. 45 mill. kr. (DSB ca. 15 kr.). Udførelsestidspunkt: Indledende arbejder påbegyndt i 1966, anlægget ventes fuldført omkring 1975. Næstved station Korsør station Særlige forhold: Ved ombygningen tilvejebringes forbedrede forhold for rangeringen til og fra færgerne af såvel personsom godsvognsstammer, hvilket indebærer afkortede ekspeditionstider for overførte tog. Endvidere lettes forholdene for passagerer, der skal skifte mellem tog og færge. Samlet anlægsudgift: Ca. 30 mill. kr. Arbejdets standpunkt: Arbejdet blev indledt omkring 1955, midlertidigt indstillet omkring 1960 på grund af manglende bevillinger, genoptaget i 1965 og ventes fuldført i 1972. Horsens station Samlet anlægsudgift: Ca. 30 mill. kr. (DSB ca. 14 mil!. kr.). Udførelsestidspunkt: Arealerhvervelser til baneforlægning og omfartsvej samt - for kommunens vedkommende - visse arbejder i marken påregnes gennemført i finansåret 1969/70, og de samlede anlæg forventes fuldført omkring 1975. Skanderborg station Særlige forhold: Størstedelen af omformeringen af godstog er forudsat flyttet til andre stationer, hvilket skaber forudsætning for en stærk forenkling af sporanlægget. Gennemkørselshastigheden, der i dag er 50 km/t, vil blive forøget til 120 km/t. Samlet anlægsudgift: Ca. 6 mill. kr. (ekskl. eventuelle bygninger). Udførelsestidspunkt: Jordarbejdet er i det væsentligste udført allerede i slutningen af 1940'erne. Ombygningsarbejdet påregnes genoptaget i slutningen af 1969 og kan ekskl. eventuelle bygningsarbejder - forventes fuldført i 1972. Ålborg station Samlet anlægsudgift: Ca. 15 mil!. kr. Arbejdets standpunkt: Efter afslutning af godstrafikdelens ombygning i 1961 standsedes arbejdet på grund af manglende bevillinger. Om bygningsarbejdet blev genoptaget i begyndelsen af 1969 og forventes afsluttet i 1972. Frederikshavn station Samlet anlægsudgift: Ca. 40 mil!. kr. (DSB ca. 12 mil!. kr.). Udførelsestidspunkt: Resterende arealerhverveiser samt visse arbejder i marken påregnes gennemført i indeværende finansår (1969/70), og de samlede anlæg forventes fuldført omkring 1975. Herning station IV. Særlige anlægContainerterminaler Personvognsvaskeanlæg Beredskabstankanlæg Pakhusanlæg b) Århus e) Ålborg Anlæg for færger Anlæg for rutebiler V. Arbejder, der udføres for fremmede myndighederFra offentlige vejmyndigheder modtager statsbanerne til stadighed henvendelse om tilladelse til at etablere niveaufri skæringer med banestrækninger. Statsbanerne ønsker principielt selv at projektere og forestå udførelsen af alle underføringsanlæg og forestår tillige i et vist omfang udførelsen af overføringsanlæg for fremmede myndigheder. I de senere år har bl. a. udbygningen af landets motorvejsnet påført statsbanerne et betydeligt arbejde i så henseende.Inden for nærtrafikområdet er der for tiden tale om følgende anlæg: Ombygning af viadukt for Bernstorffsvej er i gang som led i Lyngbyvejs udbygning. (Bernstorffsvej skal være aflastning for Lyngbyvej under udbygningen af denne.) Underføring for Hareskovvejlinien på S-banen mellem Fuglebakken og Nørrebro (Bispeengen): Arbejdet påbegyndes i år og gennemføres ved at foretage en midlertidig baneforlægning. Ombygning og udvidelse af broerne ved Lyngbyvej samt bygning af broer sammesteds for Forbindelsesbanen København L.-Svanemøllen m. v.: Arbejdet påbegyndes i finansåret 1970/71. Underføringer for skæringen mellem København-Roskildebanen og henholdsvis Motorringvejen (mellem Brøndbyøster og Glostrup) og Vestmotorvejens nordlige gren (mellem Albertslund og Tåstrup): Begge anlæg kræver midlertidige baneforlægninger for fire spor (de to fjernspor og de to S-togsspor) og ønskes færdige i løbet af 3-4 år. Det er især det sidstnævnte anlæg, der haster af hensyn til ønsket om at få en aflastning af Roskildevej. Uden for det storkøbenhavnske område er motorvejsunderføringer ved Herfølge og Erritsø netop afsluttet, medens bl. a. motorvejs underføringer ved Mørdrup (Nord banen) og vest for Kolding for tiden sagbehandles. Af andre broanlæg, der for tiden udføres for vejmyndigheder ved statsbanernes foranstaltning, kan nævnes et overføringsanlæg for hovedvej 8 ved Vejbæk (Tinglev-Padborg) og et underføringsanlæg ved Nr. Åby. |