Baneafdelingens anlægsarbejder

1969-7-8

Af banechef K. Gulstad, Danske Statsbaner


Projektskitse af ny hovedbygning for Holbæk station. Tegning: DSB!Baneafdelingen.

Når der tales om de store trafikinvesteringer, tænker man vel i almindelighed ikke på de investeringer, der sker fra år til år som led i banernes modernisering og rationalisering, i vejnettets udbygning o.s.v., men på de meget store trafikanlæg: Lufthavn ved København, Storebæltsforbindelse, Øresundsforbindelse, tunnelbaner o.s.v.

For de såkaldte tunnelbaners vedkommende er de i den seneste tid omtalt så hyppigt, at en nærmere omtale her synes unødvendig. En fast forbindelse over Storebælt vil - som det vil være bekendt - have den allerstørste betydning for banerne. Også spørgsmålet om en fast forbindelse over Øresund er særdeles påtrængende, bl. a. fordi de nuværende stations- og færgeanlæg både i Helsingør og København kun kan klare trafikken i en kortere årrække, og investeringer i nye – i givet fald midlertidige - anlæg m. m. (bl. a. i færgeanskaffelser og den i flere år påtænkte bygning af en ny sydhavn i Helsingør til ca. 75 mill. kr.) vil indebære så store fejlinvesteringer i forhold til udgiften til en fast forbindelse, at man næsten ikke tør tænke på det.

Efter min mening må man gå ind for, at der snarest tilvejebringes en jernbanetunnel mellem Helsingør og Helsingborg (HH-linien). Anlægsudgiften til en sådan tunnel er på grundlag af Øresundsgruppernes betænkning med prisniveau 1968 anslået til ca. 800 mill. kr. for en enkeltsporet - hvilket er tilstrækkeligt for banernes egentlige behov - og ca. 1020 mill. kr. for en dobbeltsporet tunnel (begge inkl. renter i byggeperioden). Da disse beløb, der jo ikke skal betales af Danmark alene, kan fordeles over en 6-7 årig anlægsperiode, kan man for relativt beskedne midler skabe en fast jernbaneforbindelse over Øresund.

Den danske andel af de nødvendige anlægsudgifter kan i givet fald afholdes inden for statsbanernes årlige finanslovsbevillinger, måske med en i denne anledning noget forøget beløbsramme, men man kunne også tænke sig, at tunnelanlægget i en nærmere bestemt årrække stilles til rådighed for banerne af et privat konsortium mod en årlig leje og med hjemfaldsret til banerne efter dette åremål.

Ser man imidlertid bort fra de ovennævnte helt store trafikanlæg, beskæftiger baneafdelingen sig med en lang række såvel igangværende som påtænkte - anlægsarbejder af betydeligt omfang. Skal man nævne nogle af disse i flæng, må det vel blive bl. a.:

  • Nærtrafikbaner,
  • strækningsmoderniseringer,
  • ombygninger af større stationer,
  • pakhusanlæg,
  • anlæg for færger og
  • rutebiler m. v.

    I. Nærtrafikbaner

    Nye S-baner
    I en artikel her i tidsskriftet (nr. 3/69) er der allerede redegjort for udbygningen af S-banenettet i henhold til lov fra 1961, hvorved det samlede S-banenet udvides med ca. 40 km til ca. 125 km for en samlet anlægssum på ca. 238 mill. kr., hvoraf allerede er afholdt ca. 52 mill. kr. - samt for anlæg af en tunnelbane ("City-banen"), der er vedtaget ved lov i 1967 og som formentlig vil koste ca. 400 mill. kr.

    Derudover haves lovhjemmel (fra 1918) til anlæg af en bane (3. og 4. spor) fra Tåstrup til Roskilde, hvor udgifterne er anslået til godt 100 mil I. kr. - samt planer om a) forlængelse af Køgebugtbanen til Hundige og videre til Køge (lovhjemmel foreligger ikke for anlæg, derimod for ekspropriation til Solrød - og en væsentlig del af disse ekspropriationer er foretaget siden 1948), b) elektrificering af strækningen Ballerup-Frederikssund, c) anlæg af en stikbane Vangede-Gladsaxe og d) forlængelse af Lundtoftebanen til Gammel Holte. (Der foreligger ingen lovhjemmel for de under b), c) og d) nævnte anlæg). Sideløbende hermed arbejder det såkaldte Tunnelbaneudvalg I med spørgsmålet om anlæg af en tunnelbane fra bymidte i København til Amager og videre til en storlufthavn.

    Et led i udbygningen af de københavnske S-baner er anlægget af et 2. spor mellem Herlev og Ballerup, hvilket er fuldført mellem Skovlunde og Ballerup og under udførelse på strækningen Herlev-Skovlunde - for en samlet udgift på ca. 4 mill. kr. Endelig vil et revisionsværksted i Tåstrup, hvor alle hovedreparationer m. v. af alt S-togsmateriel skal finde sted, blive påbegyndt i finansåret 1970/71. Udgifterne skønnes til ca. 30 mill. kr.

    II. Strækningsmoderniseringer

    Strækningsmoderniseringer har til formål at

  • forøge sikkerheden på banerne,
  • forøge banestrækningernes kapacitet og dermed den bedst mulige afvikling af togdriften,
  • skabe forudsætning for forøgelse af kørehastigheden,
  • forbedre komforten og
  • nedbringe driftsudgifterne.

    Midlerne hertil er

    1) nedlæggelse eller omdannelse til trinbræt af svagt benyttede landstationer,

    2) de øvrige stationers tilpasning til moderne driftsformer ved forlængelse af krydsnings- eller overhalingsspor (henholdsvis på enkelt- og dobbeltsporede strækninger) og af perroner, størst mulig reduktion af antallet af sporskifter i hovedspor, fjernelse af svagt benyttede læsse spor og forældede stationsanlæg, tilvejebringelse af tidssvarende godsbehandlingsanlæg (rampeanlæg, elektriske kraner m. v.) på knudepunktstationer o.s.v.,

    3) etablering af moderne stationssikringsanlæg og - hvor trafikintensiteten måtte nødvendiggøre dette - strækningssikringsanlæg,

    4) fjernstyring af landstationer og visse købstadsstationer,

    5) overkørslers sikring med automatiske bomanlæg, eventuelt afløsning med niveaufri vejskæringer, og

    6) spormæssige forbedringer, herunder tilvejebringelse af kraftigere overbygningstyper, kurvereguleringer m. v. Strækningsmoderniseringer er - med forbigåelse af enkelte større stationer - gennemført på strækningerne:

  • København-Fredericia
  • Ringsted-Rødby Færge
  • Fredericia-Tinglev
  • Fredericia-Vejle
  • Skanderborg-Herning

    Modernisering er igangsat på strækningerne (ventes afsluttet i):

  • Roskilde-Kalundborg (1970)
  • København-Helsingør (1975)
  • Vejle-Århus (1974)
  • Tinglev-Padborg (1970)
  • Langå-Struer (1971) og
  • Vejle-Holstebro (1970)

    og forestående på strækningerne (ventes gennemført i perioden) :

  • Lunderskov-Esbjerg (1971-76)
  • Århus-Alborg (1975-80)
  • Ålborg-Frederikshavn (1975-80)

    De tekniske forudsætninger for gennemførelsen af strækningsmoderniseringerne er

  • a) indførelsen af moderne diesel drevet trækkraft,
  • b) udviklingen inden for sikrings- og telekommunikationsteknikken og
  • c) udviklingen inden for sporteknikken (bl. a. langskinnespor).

    III. Ombygninger af større stationer

    Ombygningen af visse større stationer indtager - selvom arbejderne kan siges at indgå som led i strækningsmoderniseringer - en særstilling på grund af arbejdernes omfang samt de særlige problemer, der knytter sig til de pågældende stationer, f. eks. sammenhængen med betydelige vejanlæg i området omkring stationen.

    Holbæk station
    Arbejdets omfang: Fuldstændig omlægning af sporanlægget, etablering af moderne relæsikringsanlæg, opførelse af ny hovedbygning og pakhus. (Skematisk sporplan medfulgte .Jernbanen-, nr. 3/69 som bilag.) Særlige forhold: Ved ombygningsarbejdet - til hvilket vejdirektoratet og Holbæk kommune bidrager med væsentlige beløb - opnås byplanmæssige fordele, idet der skabes forudsætning for. at der i stationens vestende kan føres en 4-sporet vej (Valdemar Sejrs Vej) under banen. Endvidere tilvejebringes stærkt forbedrede forpladsforhold.

    Samlet anlægsudgift: I alt ca. 45 mill. kr. (DSB ca. 15 kr.). Udførelsestidspunkt: Indledende arbejder påbegyndt i 1966, anlægget ventes fuldført omkring 1975.

    Næstved station
    Der arbejdes for tiden med planer om en omfattende ombygning af stationens sporanlæg, der under alle omstændigheder skal fornyes. Herved vil kurveforholdene blive forbedret og mulighed for bekvem overhaling af lange godstog tilvejebragt. Samtidig påregnes etableret et moderne relæsikringsanlæg. En omlægning og udvidelse af forpladsen er forestående. Samlet anlægsudgift: Ca. 12 mill. kr. Udførelsestidspunkt: Arbejdet er forudsat påbegyndt i 1970 og afsluttet i 1975.

    Korsør station
    Arbejdets omfang: Fuldstændig fornyelse og omlægning af sporanlægget, etablering af moderne relæsikringsanlæg, etablering af nye høje perroner (72 cm) og forlængelse af landgangene til færgerne i leje 2 og 3, tilvejebringelse af ny signal post og nyt pakhus m. m. samt anlæg af et rummeligt forpladsanlæg, bl. a. med plads til ca. 200 biler, foran hovedbygningen. (Skematisk sporplan medfulgte "Jernbanen", nr. 1/66 som bilag.)

    Særlige forhold: Ved ombygningen tilvejebringes forbedrede forhold for rangeringen til og fra færgerne af såvel personsom godsvognsstammer, hvilket indebærer afkortede ekspeditionstider for overførte tog. Endvidere lettes forholdene for passagerer, der skal skifte mellem tog og færge.

    Samlet anlægsudgift: Ca. 30 mill. kr. Arbejdets standpunkt: Arbejdet blev indledt omkring 1955, midlertidigt indstillet omkring 1960 på grund af manglende bevillinger, genoptaget i 1965 og ventes fuldført i 1972.

    Horsens station
    Arbejdets omfang: Forlægning af nuværende banestrækning syd for stationen og ombygning af dennes sporanlæg således, at hastigheden på den pågældende strækning kan øges fra de nuværende maks. 80 km til 120 km - med mulighed for senere forøgelse til 140 km. Sideløbende hermed gennemfører Horsens kommune bl. a. en omfartsvej vest om byen fra Egebjerg mod nord til hovedvej 10 A ved Torsvang syd for byen, alt med tilhørende nye - og ændring af nuværende - broanlæg over banen.

    Samlet anlægsudgift: Ca. 30 mill. kr. (DSB ca. 14 mil!. kr.). Udførelsestidspunkt: Arealerhvervelser til baneforlægning og omfartsvej samt - for kommunens vedkommende - visse arbejder i marken påregnes gennemført i finansåret 1969/70, og de samlede anlæg forventes fuldført omkring 1975.

    Skanderborg station
    Arbejdets omfang: Fuldstændig fornyelse og omlægning af sporanlægget, etablering af moderne relæsikringsanlæg, muligvis fornyelse af hovedbygning og pakhus.

    Særlige forhold: Størstedelen af omformeringen af godstog er forudsat flyttet til andre stationer, hvilket skaber forudsætning for en stærk forenkling af sporanlægget. Gennemkørselshastigheden, der i dag er 50 km/t, vil blive forøget til 120 km/t.

    Samlet anlægsudgift: Ca. 6 mill. kr. (ekskl. eventuelle bygninger). Udførelsestidspunkt: Jordarbejdet er i det væsentligste udført allerede i slutningen af 1940'erne. Ombygningsarbejdet påregnes genoptaget i slutningen af 1969 og kan ekskl. eventuelle bygningsarbejder - forventes fuldført i 1972.

    Ålborg station
    Arbejdets omfang: Ålborg station (persontrafikdelen) gennemgår for tiden en gennemgribende ombygning og forsynes i denne forbindelse med et moderne sikringsanlæg. I forbindelse med nedlægningen af Ålborg privatbaner har statsbanerne erhvervet privatbanernes værkstedsanlæg, som efter ombygning vil blive indrettet til maskindepot for Ålborg station. Herved undgår statsbanerne at opføre et nyt maskindepot. (Se skematisk sporplan på medfølgende bilag.)

    Samlet anlægsudgift: Ca. 15 mil!. kr. Arbejdets standpunkt: Efter afslutning af godstrafikdelens ombygning i 1961 standsedes arbejdet på grund af manglende bevillinger. Om bygningsarbejdet blev genoptaget i begyndelsen af 1969 og forventes afsluttet i 1972.

    Frederikshavn station
    Arbejdets omfang: Flytning af stationens spor- og bygningsanlæg til Kragholm-arealerne nord for havnen med tilhørende forlægning af banen nord for byen og koordinering med kommunens by- og vejplaner i det pågældende område, alt i principiel overensstemmelse med den allerede i slutningen af 1940'erne trufne beslutning herom.

    Samlet anlægsudgift: Ca. 40 mil!. kr. (DSB ca. 12 mil!. kr.). Udførelsestidspunkt: Resterende arealerhverveiser samt visse arbejder i marken påregnes gennemført i indeværende finansår (1969/70), og de samlede anlæg forventes fuldført omkring 1975.

    Herning station
    Arbejdets omfang: En som følge af gennemførelse af en aflastningsgade nødvendiggjort samtidig flytning af stationens spor- og bygningsanlæg. (Se skematisk sporplan ovenfor). Samlet anlægsudgift: Ca. 70 mil!. kr. (DSB ca. 14 mil!. kr.). Udførelsestidspunkt: Arealerhvervelser og visse arbejder i marken påregnes gennemført i finansåret 1969/70, og de samlede anlæg forventes fuldført i slutningen af 1970'erne.

    IV. Særlige anlæg

    Containerterminaler
    Terminaler vil foreløbig blive etableret på Københavns godsbanegård, i Næstved, Odense, Fredericia, Esbjerg, Århus, Herning og Ålborg. Anlægget i København påregnes fuldført sommeren 1970, mens anlæggene i Odense, Århus og Ålborg påregnes fuldført i begyndelsen af 1970. På de øvrige stationer vil der foreløbig kun ved eksisterende sporanlæg blive tilvejebragt fornøden krankapacitet. Samlet anlægsudgift: Ca. 10 mill. kr.

    Personvognsvaskeanlæg
    Mulighederne for etablering af personvognsvaskeanlæg, formentlig i København, Århus og Nyborg, undersøges for tiden. Den samlede anlægsudgift skønnes at blive af størrelsesordenen: Ca. 5 mill. kr.

    Beredskabstankanlæg
    Et snart afsluttet arbejde med tilvejebringelse af en betydelig lagertankkapacitet vil skabe forudsætning for, at den bl. a. af beredskabsmæssige grunde hidtil opretholdte damptrækkraftreserve kan afvikles fuldstændigt, når et antal bestilte diesellokomotiver er modtaget. Samtidig vil der være skabt forudsætning for en billiggørelse af statsbanernes olieindkøb. Den samlede anlægsudgift vil være ca. 24 mill. kr.

    Pakhusanlæg
    a) Københavns godsbanegård

    Et arbejde med opførelse af et nyt pakhus med overliggende 4 lageretager påbegyndtes i 1966. Pakhus m. v. påregnes ibrugtaget i fuldt omfang efteråret 1970 og de samlede arbejder afsluttet i 1971. I pakhuset installeres kædetransportøranlæg til handling af godset og elevatorer til forbindelse mellem pakhus og lageretager. Den samlede anlægsudgift, i hvilken indgår en række arbejder uden for det førnævnte pakhusanlæg, vil være ca. 83 mill. kr.

    b) Århus
    I løbet af få år ventes arbejdet med opførelse af nyt pakhus til afløsning af det eksisterende, der er stærkt forældet, påbegyndt. Arbejdet antages at ville strække sig over ca. 3 år. Udgiften anslås til ca. 9 mill. kr.

    e) Ålborg
    For at rationalisere driften på det eksisterende pakhus installeres for tiden et kædetransportøranlæg. Udgiften herved andrager ca. 1 mill. kr.

    Anlæg for færger
    Arbejdet med ombygning af østre leje i Gedser ventes påbegyndt i marken i 1970 og afsluttet i 1971. Færgelejet vil få en form svarende til agterenden af de nyeste danske færger, hvilket indebærer, at biler, der overføres på disse, fremover vil kunne køre "ret igennem". Anlægsudgiften anslås til ca. 15 mill. kr.

    Anlæg for rutebiler
    Rækken af nye værksteds- og garageanlæg for statsbanernes rutebiler - som følge dels af kravene fra trafikkens voksen efter overtagelse af nye koncessioner, dels af en ønskelig afløsning af ældre mindre hensigtsmæssige anlæg - fortsættes. I indeværende finansår fuldføres således nye garageanlæg i Bogense og Åbenrå, og større værksteds- og garageanlæg i Rønne og i Svendborg påbegyndes.

    V. Arbejder, der udføres for fremmede myndigheder

    Fra offentlige vejmyndigheder modtager statsbanerne til stadighed henvendelse om tilladelse til at etablere niveaufri skæringer med banestrækninger. Statsbanerne ønsker principielt selv at projektere og forestå udførelsen af alle underføringsanlæg og forestår tillige i et vist omfang udførelsen af overføringsanlæg for fremmede myndigheder. I de senere år har bl. a. udbygningen af landets motorvejsnet påført statsbanerne et betydeligt arbejde i så henseende.

    Inden for nærtrafikområdet er der for tiden tale om følgende anlæg:

    Ombygning af viadukt for Bernstorffsvej er i gang som led i Lyngbyvejs udbygning. (Bernstorffsvej skal være aflastning for Lyngbyvej under udbygningen af denne.)

    Underføring for Hareskovvejlinien på S-banen mellem Fuglebakken og Nørrebro (Bispeengen): Arbejdet påbegyndes i år og gennemføres ved at foretage en midlertidig baneforlægning.

    Ombygning og udvidelse af broerne ved Lyngbyvej samt bygning af broer sammesteds for Forbindelsesbanen København L.-Svanemøllen m. v.: Arbejdet påbegyndes i finansåret 1970/71.

    Underføringer for skæringen mellem København-Roskildebanen og henholdsvis Motorringvejen (mellem Brøndbyøster og Glostrup) og Vestmotorvejens nordlige gren (mellem Albertslund og Tåstrup): Begge anlæg kræver midlertidige baneforlægninger for fire spor (de to fjernspor og de to S-togsspor) og ønskes færdige i løbet af 3-4 år. Det er især det sidstnævnte anlæg, der haster af hensyn til ønsket om at få en aflastning af Roskildevej.

    Uden for det storkøbenhavnske område er motorvejsunderføringer ved Herfølge og Erritsø netop afsluttet, medens bl. a. motorvejs underføringer ved Mørdrup (Nord banen) og vest for Kolding for tiden sagbehandles.

    Af andre broanlæg, der for tiden udføres for vejmyndigheder ved statsbanernes foranstaltning, kan nævnes et overføringsanlæg for hovedvej 8 ved Vejbæk (Tinglev-Padborg) og et underføringsanlæg ved Nr. Åby.