meddelelser fra DANSK JERNBANE-KLUB - M 1/63   -   Januar/Februar 1963

tilbage

Vinteren 1929 på Køge-Ringsted Banen. Forrest loko 2 bagved loko 1 nær Ringsted. (Foto: B. W.)

EN GLÆDELIG OVERRASKELSE fik sekretæren, da han åbnede et brev fra Vognfabrikken Scandia i Randers, for inde i brevet lå en check på kr. 1000.00 som blev skænket os til hjælp med restaureringen af materiellet. SCANDIA havde læst vort nødråb i M 8/62. Det har mange andre medlemmer også, og, vi siger tak til alle De, der har hjulpet foreningen på denne måde.

Modelbaner, veteranbaner og "rigtige” jernbaner.

Da vi startede Dansk Jernbane-Klub for nu to år siden, lå der et ret stort forarbejde og en del forhandlinger forud for dette, og der var fra forskellig side rejst advarende røster mod overhovedet at starte foreningen, ligesom der var delte meninger blandt initiativtagerne og andre jernbaneinteresserede, som man henvendte sig til, om affattelsen af foreningens formålsparagraf. Forholdet var jo det, at der allerede dengang udover en række mindre modelbaneklubber eksisterede en ret betydelig forening af modelbane- og jernbaneinteresserede, Dansk Model Jernbane Klub, hvis medlemstal lå på mellem 80 og 100. I denne forening var der et betydeligt antal medlemmer, hvis interesse i højere grad var rettet mod egentlig jernbanedrift end mod det iøvrigt store modelbaneanlæg, klubben ejede på Nørrebro station. Disse kredse forsøgte da også at få vægten yderligere lagt på de egentlige jernbaneinteresser og i denne forbindelse at få ændret klubbens navn til noget i retning af Dansk Jernbane-Klubs, hvilket imidlertid ikke blev tiltrådt af klubbens flertal. Som følge heraf følte en del jernbaneinteresserede, at de savnede en forening, der kunne varetage deres interesser. Samtidig var der på baggrund af de, kan man vist godt sige, enestående. resultater, der i England var opnået ved drift af veteranbaner, særligt Talyllyn og Festiniog banerne, opstået interesse for at skabe noget tilsvarende i Danmark eventuelt på en nordsjællandsk smalsporet industribane, et foretagende DMJK ikke mente at kunne give sig i lag med. Endelig var der røster, der gik ind for at lave noget i retning af en forbrugerorganisation af jernbanetrafikanter svarende til FDM og KDAK, et formål der næppe kunne varetages af en forening, der allerede i sit navn fremhævede den afgørende interesse, man havde for modelbanearbejdet.

Alt dette førte til stiftelsen af DJK, og at der var behov for denne, synes jeg næppe, der kan herske tvivl om, når man nu ser, at klubben ved årsskiftet 1962/63 er nået op på over 400 medlemmer, hvorimod det kan have interesse at se lidt på, hvorledes forholdet har udviklet sig mellem de kredse, der henholdsvis havde deres hovedinteresse i modelbaner, veteranbaner og jernbanedrift. Tager vi først spørgsmålet om indretning af en veteranbane, mener jeg, at dette har fundet en lykkelig løsning, og at der her er gjort mere end man oprindelig havde regnet med. Det viste sig hurtigt oplagt, at de interesserede kredse var for små til, at man selv kunne erhverve en bane ligesom drift af en veteranbane på smalspor var udelukket alene på grund af, at der ikke eksisterede materiel til drift af en sådan bane, og at det næppe var muligt at opnå tilladelse til en sådan kørsel. Løsningen i Bandholm blev derfor den naturlige og indsamlingen af de fornødne penge og samling af det fornødne materiel en hovedopgave for DJK i 1961 og 1962, og der har på dette punkt, så vidt jeg ved, været fuld enighed mellem alle DJKs medlemmer, ligesom der ejheller har været gnidninger af nogen art mellem foreningen på den ene side og DMJK og modelbaneklubberne på den anden side. på samme måde som alle her har kunnet erkende at DJK havde en særopgave, har man indenfor DJK erkendt betydningen af det arbejde der er gjort i modelbaneklubberne ved anlæg og udbygning af materielt og trafikalt korrekte modelanlæg. Hvad derimod angår de felter, hvor DJK og DMJK har fælles interesser, tegningssamlinger, fotosamlinger, bøger, udflugter m.m., har det ikke kunnet undgås, at der ind imellem har kunnet opstå gnidninger. Da modelbaneforeningerne således forrige år stiftede sammenslutningen af model- og jernbaneinteresserede, foreslog man DJK at deltage i denne sammenslutning, men på vilkår der forekom os lidet gunstige, idet DJK der havde flere medlemmer end samtlige andre foreninger tilsammen ikke ville få mere indflydelse end den mindste modelklub, hvorimod foreningen efter reglerne, da der skulle betales tilskud pr. medlem, ville komme til at afholde over halvdelen af sammenlutningens udgifter. Dette kunne måske endda være, men da vi endvidere betvivlede, at en sammenslutning med så få økonomiske midler, som der her er tale om og med bestyrelsesmedlemmerne spredt over hele landet, kunne få nogen praktisk betydning, syntes vi, at vi burde holde os udenfor, hvilket voldte nogen uvilje hos denne sammenslutnings initiativtagere. Hertil kom naturligvis en vis uvilje overfor DJK fra visse sider indenfor DMJK, der følte at der skete et indgreb på områder, hvor denne forening hidtil havde været suveræn.

Dette har ikke kunnet undgå at medføre vanskeligheder, visse baner har ikke kunnet forstå, hvorfor de med korte mellemrum fik henvendelser fra to foreninger om fotografier, tegninger, udflugter o.s.v., og det har vel heller ikke helt kunnet undgås, at man har søgt hver for sig at få fat i bøger, fotografier og lignende, som den anden part også gerne ville have fingre i. Vi har imidlertid fra begge sider forsøgt at glatte modsætningerne ud og har indtil videre givet medlemmerne adgang til på lige fod at deltage i hinandens ture, ligesom der er sket udveksling af materiale mellem foreningerne. Vi har fra DJKs side rådet til forsigtighed med spredning af arbejdet for meget, men kan selvfølgelig ikke gøre krav på noget monopol med hensyn til at arrangere ture, udgive bøger o.s.v. og håber nu at det skal lykkes i fremtiden at få et godt samarbejde i stand.

Tilbage bliver imidlertid spørgsmålet om man ikke både i DJK og DMJK og måske ikke mindst indenfor DJK skal passe på at foreningerne ikke udvikler sig til en slags bedre hobbyklubber eller frimærkeklubber, hvor man enten leger med modeltog eller rigtige gamle tog eller bytter billeder, billetter, vognnumre og hvad man nu ellers kan finde på at samle på, eller fortaber sig alt for meget i mere eller mindre ligegyldige enkeltheder om ældre materiel. Der er et par af vore medlemmer, der f.eks. har ytret ønske om at samle billeder af hver eneste K maskine eller i det hele taget af hvert eneste statsbanelokomotiv. Det må naturligvis blive deres egen sag, men jeg synes nok, at man her er ved at komme en lille smule for langt ud på samme måde. er det galt, hvis vi betragter vort foretagende på Lolland blot som en model i naturlig størrelse af noget, der er passe, tværtimod bør vi se dette under den synsvinkel, at vi ved at levendegøre forskellen mellem de gamle tiders tog og de nye tog på Danmarks jernbaner er med til at vise den udvikling, der er sket på banerne og understrege, at disse også er et trafikmiddel, der er fulgt med tiden.

Som jeg skrev i sidste nummer af bladet her, erkender bestyrelsen, at vi har svigtet med hensyn til arbejdet for at fremskaffe oplysninger om, hvad der nu sker indenfor jernbanedriften, og at vi måske har koncentreret interessen lidt rigeligt om museumsbanen. I det nye år må vi prøve at afhjælpe disse mangler og styrke interessen hos medlemmerne for banernes fortsatte beståen og udvikling, sådan at vi efter beskeden evne kan være med til at sprede interessen for banerne hos andre og medvirke til en udbredelse af betydningen af disses indsats.

Vi synes imidlertid at vi gerne her ville have flere forslag fra medlemmernes side, om hvorledes vi kan udbygge dette arbejde og; opfordrer derfor alle, der er interesseret heri til at komme med forslag til studiekredse, foredrag og ekskursioner og eventuelt med korte indlæg til bladet, der kan give anledning til udveksling af tanker af, nye ideer.’

Birger Wilcke.

Meddelelser fra bestyrelsen:

Mandag den 11/2 1963 kl 20.00 causerer kontorchef S.H. Soelberg, Amagerbanen, som nævnt i M 8/62, om AB.

Søndag den 10/3 1963 arrangeres udflugt til Holbæk Privatbaner. Vi skal prøvekøre det nye skinnbusmateriel til HTJ m.m. og slutter med at besøge værkstederne i Holbæk. Nærmere i næste "M”. Mandag den 18/3 1963 kl. .20.00 vil vi forsøge at få en ingeniør fra DSB til at fortælle om "Fugleflugtslinien” som introduktion til udflugten.

Søndag den 31/3 1963 er det sidste dag, Køge-Ringsted Banen kører.
Vi håber derfor det vil være muligt at købe nogle fripas, der gælder til ubegrænset kørsel med banens tog denne dag, ligesom vi håber, at kunne formå banen til at erstatte nogle af skinnebustogene med motortog. Nærmere oplysninger om dette arrangement vil kunne fås ved henvendelse til sekretæren fra ca. 1/3.

Søndag den 21/4 1963 arrangeres udflugt ad "’Fugleflugtslinien” til Rødby Færge. Nærmere i et senere "M”.

Mandag den 29/4 1963 kl 20.00 afholdes ordinær generalforsamling. Dagsorden efter lovenes § 6. Den nuværende bestyrelse er villig til at fortsætte. Evt. forslag til nyvalg af formand og bestyrelse bedes indgivet til sekretæren senest den 29/3. Efter generalforsamlingen vises film fra foreningens udflugter, såfremt tiden tillader det.

Mandag, den 13/5 1963 kl. 20.00 afholdes møde. Først vises 3 svenske jernbanefilm og til slut nogle film fra Gribskovbanen (optaget i årene 1938-1947). Søndag den 19/5 1963 arrangeres udflugt med særtog på en øst jydsk privatbane. Nærmere følger i et senere "M”.

Dette er vort foreløbige program for foråret, således at De kan indrette Dem efter ture og møder. Evt. ændringer publiceres, når de foreligger. Møderne afholdes alle i N.I.O.G.T., Sveasvej 8, København V.

Nye postkort (Kr. 1,00 pr. stk., porto 0,15 uanset antal
KRB l Indvielsestog med loko 1 på Bjæverskov st. 1917
KRB 2 Damptog med loko 2 i Lellingeskoven 1918.
KRB 3 Den lejede AHTJ M 3 1926.
KSB l Slangerup st. 1907 med tog.
KSB 2 Loko 10, København L 1938.
KSB 3 M 4 med tog P. Lynge st. 1947.

Ny fotoserie:
1917.
På opfordring fra flere medlemmer påbegynder vi hermed en serie fotos i format 13 x 18 cm. Prisen bliver kr. 3,00 pr. stk. (porto 0,20 uanset antal). Levering ca. l. marts. Beløbet for bestilte fotos bedes indbetalt på sekretærens postgirokonto (se neden:for) senest den 24. februar.
Vi starter med 4 fra DSB og 8 fra Haderslev Amtsbaner:
DSB 1 Loko A 133 ved vandkranen i Fåborg 1950.
DSB 2 Loko J 13 i Fåborg 1949 DSB 3 Loko J 11 :fabriksny DSB 4 Loko K 530 i Kb ca. 1908
HAJ 1 Udsigt over Haderslev Amtsbanegård med tog HAJ 2 Sønderbro st. med tog (Haderslev ca. 1905)
HAJ 3 Vojens Amtsbanegård med tog ca. 1905
HAJ 4 Sommersted Amtsbanegård med tog ca. 1905
HAJ 5 Agerskov station med tog ca. 1907
HAJ 6 Loko nr. 8 (Hagans)
HAJ 7 Loko nr. 34, Kjelstrud Strand ca. 1930
HAJ 8 Kielervogn i Dækskov ca. 1930

Følgende litteratur haves til salg
GDS jubilæumsskrift 1880-1930 ......................
GDS - Tisvildebanen 1924-1949 ........
HFHJ - 1897-1922......................
HFHJ - 1897-1947......................
HFHJ - Hundestedbanen 1916-1942 .......
HFHJ bane forlægningen ...............................
Horsens-Tørring Banen 1891-1916 .....................
"Odin &. Roeskilde” ..................................
"Den stora Lokomotivjakten” .........................
Privatbanekommisionens betænkning 1954 ..............
HFHJ tjenestekøreplaner 1920-1940, pr. stk. .........
HFHJ tjenestekøreplaner 1941-1958, pr. stk. .........
Horsens privatbaner tjenestekøreplaner,pr. stk. ....
Ved samlet køb betales højst kr. 1,25 i porto.

Alt ovennævnte kan erhverves ved indbetaling af beløbet på sekretærens postgirokonto: 673.94, P. Thomassen, Strandvej 201, Hellerup, men husk at anføre bag på "kupon til modtageren”, hvad De ønsker for pengene.

Afholdte møder og udflugter:

Den 15/10 afholdtes møde i "Trafiketaterne”, hvor herr Uwe Jensen, DB fortalte om Deutsche Bundesbahn i dag. Herefter vistes nogle film fra DB.

Filmene :forevistes af herr Liechti fra det schweiziske turistbureau.

Den 27/10 afholdtes filmsaften i Maribo for medlemmerne på Lolland-Falster. Chorfitzen viste sine film fra museumsbanen, GDS-turen SNNR-turen m. f l Den 28/10 var der arrangeret udflugt fra Maribo til Stubbekøbing for de medlemmer, der i sommer har medvirket ved museumsbanens drift. Formålet med turen var at returnere lokoet SNNB 5, som vi havde lejet i sommer. For at vi kunne komme tilbage til Maribo havde vi koblet GDS C 40 og 1M M 1 til. Damptoget til Stubbekøbing førtes af Svend Jørgensen med Robert Jørgensen som fyrbøder og d’herrer værkmestre Skadborg, LJ og Erik Hansen, SNNB som lodser. Fra Stubbekøbing var det motorvognen, der skulle vise hvad den duer til. Den førtes af værkmester Skadborg, der også har kørt med den på Langelandsbanen. Vi kørte hurtigt både med damp- og med motortoget, og fik tid til at holde fotostop, og til at sætte Guntofte af i Nagelsti. (:fortsættes i næste "M”)

DANSKE BANERS FORKORTELSER (EJENDOMSMÆRKER PÅ RULLENDE MATERIEL) .
AB Amagerbanen
ABA Amtsbanerne paa Als
AGJ Alminding - Gudhjem Jernbane; fra 1934 DBJ.
AHE Aalborg - Hvalpsund Jernbane
AHJ Aalborg - Hadsund Jernbane
AHTJ Aarhus - Hammel - Thorsø Jernbane
A.Kr.B.Alsener Kreisbahnen; fra 1921 ABA.
ANSJ Års - Nibe - Svenstrup Jernbane; fra 1910 AHB.
AFB Aalborg Privatbaner
AaAJ Aabenraa Amts Jernbaner
B.J. Den bornholmske Jernbane (Rønne - Nexø)
DBJ do., fra 1934 De bornholmske Jernbaner
DSB se nedenfor
ETJ Ebeltoft - Trustrup Jernbane
FFJ Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane
FHJ Frederiksværk - Hundested Jernbane; fra 1943 HFHJ.
FJ Faxe Jernbane (persontrafik Stubberup - Fakse Ladeplads
FNFJ Fjerritslev - Nørresundby - Frederikshavn Jernbane; fra 1899 FFJ
FSJ Frederikshavn - Skagen Jernbane; fra 1924 SB.
GDS Gribskovbanens Driftsselskab, se nedenfor.
GJ Gjedser Jernbane; fra 1893 DSB.
HA Hjørring - Aalbæk; fra 1933 HD.
HAD Haderslev Amtsbaner; fra 1925 HAJ.
HAJ do.
HAJ Hammel - Aarhus Jernbane; fra 1914 AHTJ.
HD Hirtshals Banen; fra 1939 HP
HnD og HBJ: Horsens - Bryrup Jernbane; fra 1929 HBS.
HBS Horsens - Bryrup – Silkeborg
HFJ Hillerød - Frederiksværk Jernbane; fra 1916 HFHJ.
HFHJ Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane
HH Hjørring - Hørby; fra 1939 HF.
HHB Helsingør -Hornbæk Banen; fra 1916 HHGB.
HHGB Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen
HHJ Hads-Ning Herredes Jernbane (Århus - Odder - Hou)
HK Haderslebener Kreisbahnen; fra 1920 HAB.
HLA Hjørring - Løkken - Aabybro; fra 1939 HP.
HOJ Horsens - Odder Jernbane Hjørring Privatbaner
HP Horsens - Tørring Banen; fra 1929 HV.
HTJ Høng - Tølløse Jernbane Horsens Vestbaner
HVJ Hørve - Værslev Jernbane
JFJ Jydsk-Fyenske Jernbaner; se nedenfor.
KA Kleinbahnen des Kreises Apenrade; fra 1921 AaAJ.
KB Kalvehavebanen Kolding - Egtved Jernbane
KHB Kagerup - Helsinge Banen; fra 1924 GDS.
KRJ Køge - Ringsted Jernbane
KS Kolding Sydbaner
KSB København - Slangerup Banen
LBLangelandsbanen
LFJ Lolland-Falster Jernbane; fra 1893 LJFS og LJ.
LFJS Lolland-Falster Jernbane-Selskab; fra 1952 LJ.
LJ Lollandsbanen Lyngby - Nærum Jernbane
LTJ Lemvig - Thyborøn Jernbane; fra 1921 VLTJ.
LNJ Lyngby - Vedbæk Jernbane; fra 1923 LNJ.
MBJ Maribo - Bandholm Jernbane; fra 1952 LJ.
MFVJ Mariager - Faarup - Viborg Jernbane
MTJ Maribo - Torrig Jernbane
NFJ Nordfyenske Jernbane
NFP Nordjyllands forenede Privatbaner; fra 1915 AFB.
NKJ Nakskov - Kragenæs Jernbane
NPMB Næstved - Præstø - Mern Banen
NRJ Nakskov - Rødby Jernbane
MTK Nørre Nebel - Tarm Jernbane; fra 1919 VNTJ
OHJ Odsherreds Jernbane
OKDJ Odense - Kerteminde - Dalby Jernbane; fra 1914 OKMJ!
OKMJ Odense - Kerteminde - Martofte Jernbane
OMB Nordvestfynske Jernbane (Odense - Middelfart og Brederrup - Bogense)
ONFJ Odense - Nørre Broby - Faaborg Jernbane
PNB Præstø - Næstved Banen; fra 1913 NPMB
RAJ Rønne - Allinge Jernbane; fra 1934 DBJ.
RFB Ringe - Faaborg Banen
RGB Ryomgaard - Gjerrild Banen; fra 1917 RGGJ.
RGGJRyomgaard - Gerrild Grenaa Jernbane
RHJ Randers - Hadsund Jernbane
RKB Rødkærsbro - Kjellerup Jernbane; fra 1924 SKRJ.
RNBRinge - Nyborg Banen
R.N.o.J. Ringkjøbing - Nørre Omme Jernbane; fra 1925 RØJ = RØHJ.
RØHJ Ringkøbing - Ørnhøj - Holstebro Jernbane
SB Skagensbanen
SFB Svendborg - Faaborg Banen
SFJ Sydfyenske Jernbaner; se nedenfor.
SHJ Silkeborg - Herning Jernbane; fra 1879 JFJ.
SKRJ Silkeborg - Kellerup - Rødkærsbro Jernbane
SNB Svendborg - Nyborg Banen
SNNB Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted Banen
SVJ Skive - Vestsalling Jernbane
TFJ (Skive - Spøttrup) Thisted – Fjerritslev Jernbane
TKVJ Troldhede - Kolding - Vejen Jernbane
Va.G.J. Varde - Grindsted Jernbane; fra 1961 også! VGJ.
VGJ Vejle - Give Jernbane; fra 1914 DSB.
VNJ Vemb - Lemvig Jernbane; fra 1921 VLTJ.
VLTJ Vemb - Lemvig - Tyborøn Jernbane
VNJ Varde - Nørre Nebel Jernbane; fra 1919 til 1940 VNTJ.
VNTJ Varde - Nørre Nebel Tarm Jernbane
VVJ Vejle - Vandel Jernbane; fra 1914 VVGJ.
VVGJ Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane.
ØJJ Østjydske Jernbane (Randers - Grenå og Århus ø. - Ryomgård); fra 1881 .JFJ.
ØSJS Østsjællandske Jernbane Selskab

DSB Medens de jysk-fynske statsbaner anvendte forkortelsen JFJ på materiel og i de officielle stempler, ses ingen forkortelser for de sjællandske baner. "DSB” optræder først fra ca.1885 i jyske og fynske stationsstempler (DSD - .JF). Fra 1893 ses DSB på alt statsbanemateriel og i alle statsbanestationers stempler.

GDS Har aldrig officielt betydet "Græsted Damp-Sporvogn” eller Gribskov Damp-Sporvej; sidstnævnte var et uopfyldt ønske fra ingeniør Rowans side.

SFJ Omfattede oprindelig kun strækningen Odense - Svendborg; fra 1900 tillige Ringe Faaborg (fra 1882-1900 eget ejendomsmærke på materiel) samt fra 1897 Ringe Nyborg Banen.

Når tilstrækkelige konkrete oplysninger om ejendomsmærker på materiel fra rene industribaner foreligger, bringes de i meddelelsesbladet.

Søndag den 24 2 63 er der arrangeret besøg og forevisning på Helgoland maskindepot mdt . Mødested: Indgangen i Strandvænget kl. 10,00.

DSB har bedt os gøre opmærksom på, at deltagerne færdes i mdt. på eget ansvar.
DJK har fra Carlsberg Bryggerierne modtaget en lukket godsvogn, ZA 99517 (Scandia 1890, opr. nr. Z 2017). Den er indtil videre hensat i Bandholm.

Nyt fra restaureringsafdelingen

Vi efterlyser
1 Fabriksplade 2 Kedelmærkeplade 3 Det meste af fløjten 4 Klokken

Disse dele er fjernet fra vort lokomotiv nr. 2 "Store Heddinge”, mens dette har henstået i fri luft på sukkerfabrikken i Nykøbing Fl.

Vi håber ikke, det er nogle af vore medlemmer, der har været på souvenirjagt, og anmoder enhver om at gøre alt for at skaffe disse værdifulde genstande tilbage. Fremstilling af erstatning for ovennævnte dele ligger i øjeblikket uden for, hvad klubbens økonomi. tillader. Der må samtidig på det kraftigste advares mod uretmæssigt at fjerne genstande af lignende art fra loko og vogne. Vi har desværre allerede opdaget forskellige eksempler på, .hvordan solidt fastgjorte skilte og plader pludselig er forsvundet, og næste gang et sådant tyveri opdages, vil der blive indgivet anmeldelse til politiet.

Vi efterlyser også:

nogle medlemmer, der har lyst til at hjælpe os med at fremstille forskellige småting. Bl.a. skal vi have fremstillet nogle låse og nogle "overfald” af messing, der skal repareres kupelamper, og der er meget mere; ting som De allesammen kan lave hjemme i Deres eget hobbyværksted. Arbejdsholdene kan ikke også klare dette arbejde, så vi håber derfor, De vil hjælpe her.

I Klampenborg:

arbejdes der f.t. hovedsagelig på ØSJS D ll. De mange gamle lag grå og gul maling indvendig brændes af og vognen males gul igen. Der skal opsættes skillerum mellem de 2 midterste kupeer og endekupeerne. Når dette arbejde er afsluttet, skal der skæres lister til sæderne. Så skal der lægges nyt tagpap på. I hver side skal der foruden 4 døre også være en lem, der fører ind til en lampe, der skal oplyse 2 kupeer. Vognsiderne skal slibes fuldstændig af og lakeres. Desuden er der en hel del småting at reparere, men hvis denne vogn skulle blive færdig, så vi kan anvende den til sommer på museumsbanen, vil der blive rift om pladserne i den. .

Hornbækpakvognen HHGB D l har fået udskiftet brædderne i vinduerne med glas og de værste utætheder er stoppet, så nu har vi et godt værksted. Når vi en gang får tid, skal den have en gang maling.

I Maribo

er der også nok at tage fat på, A 7 har vi haft megen glæde af i sommer, undtagen når det regnede! Så var det ingen fordel, at løse tillægsbillet til l. klasse, for der regnede det gennem taget. Der skal skiftes plader ud i dørene, og den skal males. De øvrige vogne skal også have den fornødne vedligeholdelse og "Store Heddinge” skal til reparation og trykprøve hos Lollandsbanen.

I Horsens:

har vi vor bænkevogn fra HJJ/HV stående. Der er også nok at tage fat på. Skulle De nu have fået lyst til at give en hånd med (der er arbejde nok til alle!), kan De få nærmere oplysninger om tidspunkter ved henvendelse til: Klampenborg og Roskilde: Sv. Jørgensen, Bliehersvej 5,1., Helsingør, og Robert Jørgensen, Peder Lykkesvej 60,2., S (AM 3281y).-Maribo: Tass. O.K.Jensen, Maribo st.- Horsens: Lars Andersen, Niels Skousvej 5, Vejle.(SJ)

SIDSTE! Natten til 17/1 opstod brand i ØSJS værksted i Hårlev. P.gr. af den stærke kulde vanskeliggjordes slukningsarbejdet, og inden branden var under kontrol, var det meste af værkstedet brændt. Foruden 2 rutebiler og en lastvogn ødelagdes ØSJS M 4 (ex DSB Me 44), ligesom lager, maskiner og værktøj gik tabt. Værst ramt af branden blev værkmester Verner Nielsen, som boede på l.sal i værkstedsbygningen, og hvis hjem blev raseret. Brandskaden i Hårlev vil ligesom i Køge (KRB) beløbe sig til ca.5oo.ooo kr. - Det er næppe’ nogen overdrivelse at skrive, at alle DJKs medlemmer føler med dir. Nielsen og værkmesteren, som mange af os kender fra vore vellykede ture på ØSJS og KRB, og som nu får forøgede byrder og besværligheder med banernes drift. (PT)

Jernbanenyt - kort fortalt -

F 660 og 670 er henaat i Kolding (Kd.

APB købte som nævnt i M 862 skinnebuspåhængsvogn Sp 37 af Høng-Tølløse Jernbane. Denne vogn er nu litreret: AHJ Sp 10.

DBJ måtte opgive regelmæssig drift den 41, da morgentoget kørte fast i sneen ved Lobbæk. Banen var ryddet og regelmæssig drift genoptoges næste dag ved middagstid. Atter omkring den 161 var det galt med sneen igen.

GDS rydder op: Alle de 2-akslede personvogne, C 31, c 3z, c 33, c 37, c 38 og C 39, pakvognene D 53 og D 56 samt 6 lukkede godsvogne er solgt til ophugning. Ved næste køreplansskifte vil M 3, M 4 og M 5 blive udrangeret. heldigvis bevarede den 3-akslede godsvogn Pc 209, Scandia 1880, da den anvendes som ukrudtesprøjtevogn.

Det af Langelandsbanen købte skinnebusmateriel er litreret således: S 5 og T 5.

Horsens Privatbaner havde søndag den 16/12 arrangeret et juletræstog til Vrade (Vra station på HBS. Her blev udleveret et juletræ til hver deltagende familie. I toget solgtes varme pølser, og julemanden deltog selv.

Der deltog ca. 300 personer i turen. Det betød alt udsolgt, mange kom endda ikke med. Det var bestemt en stor overraskelse at se toget fremført af HOJ L 406, tidl. HV L 106, der 2 gange har kørt for DJK. Særtoget var oprindelig opsat med HOJ DL 400 som trækkraft, da HHS eget dieselloko DL 202 var på værksted. Nu fulgte DL særtoget nogle blokafsnit bagefter for at ordne rangeringen i Vra mens damplokoet fortsatte til Silkeborg for at vende og få kul og vand. Det kan vist roligt siges, at turen blev en stor succes, og den var omtalt i en række aviser, bl.a. i "Politiken" der foruden en etor artikel inde i bladet på sin "muntre bagside" skrev: "Vidste De ... at banemanden på Bryrupbanen henter juletræerne på en træjulet dræsine!". (Meddelt af Dalgaard Eriksen, Vejle

KRH's remise i Køge Vest nedbrændte natten til den 101 1963. Ved branden ødelagdes banens 3 motorvogne, M 2, M 3 og M 4. Skinnebussen Sm 5 blev reddet ved energisk indsats fra brandfolkene. De skubbede den ud af den brændende bygning.

LJ's skinnebus løb af sporet den 41, da den mellem Rødby og Rødby havn forsøgte at forcere en snedrive. Privatbanernes jernbaneskole er nu flyttet fra Horsens til Maribo. Til forstander er udpeget vort medlem, trafikinspekter J. Jacobsgaard, LJ. Skolens lærere kommer ligeledes fra Lollandsbanen.

SNNB fik som bekendt allerede een af de første dage i januar brug for sine damploko. I snestormen måtte skinnebuseerne opgive og dampen træde til. Den 31 kørte begge damploko fast i en sne og jorddrive, så høj at den nåede førerhusets tag, udenfor Åstrup. De rejeende fra togene måtte overnatte i ventesalen på Åstrup st. og i personvognene. Det tog lang tid at grave lokomotiverne ud, og i mellemtiden måtte Falck akaffe kul og vand frem gennem sneen til maskinerne. Søndag den 61 genoptoges regelmæssig drift.

Dagbladet "Politiken" bragte lørdag den 51 en artikel fra banen med foto af loko 3 og af det tilsneede gangtøj på loko 5. Endvidere bragtes i musikradioens "æresrunde" nogle dage senere en hilsen til lokomotivførerne Brandt Jensen og Mortensen og deres medhjælpere, der ikke havde været i seng i over 3 døgn. (SR)