meddelelser fra DANSK JERNBANE-KLUB - M 8/63   -   Nobember/December 1963

tilbage

LJ NYE TOG TIL a/s LOLLANDSBANEN

A/S Lo1landsbanen har hos Waggonfabrik Aktiengesellschaft UERDINGEN, Krefeld=Uerdingen, Tyskland bestilt 4 nye moderne togsæt, der i konstruktion og udseende nærmest minder om de svenske paprikatåg”. Når togene er blevet bestilt i Tysk1and og ikke som ventet i Sverige, skyldes det, at den tyske fabrik kunne afgive garantier for løbeegenskaber m.m., som ikke kunne afgives fra svensk side. Ligeledes er den tyske udgave kraftigere og bedre udstyret.

Til Lollandsbanen er bestilt 4 motorvogne, 4 styrevogne og 3 mellemvogne. Lignende enheder er bestilt ti1 GRIBSKOVBANEN og HILLERØD-FREDERIKSVÆRK-HUNDESTED JERNBANE, til GDS 3 motorvogne, 2 styrevogne og 2 mellemvogne. Til HFHJ: 3 motorvogne, 3 styrevogne og 2 mellemvogne. Togene skal leveres i 1965.

Motorvognene er forsynet med 2 stk. 180, HK Büssing dieselmotorer anbragt under vognen. Motorernes kraft overføres hydraulisk til de to mellemste aksler i motorvognens boggier. Togenes maksimale hastighed bliver 105 km/t. De enkelte vogne sammenkobles med automatiske koblinger, der også indeholder alle elektriske forbindelser og trykluftledningen. Ligesom ved DSBs nye lyntog kan togsættene skilles og vogne sættes ind eller tages ud. Hver motorvogn må trække 2 vogne, og i første omgang vil togene blive sammensat således: M + C + S = 160 siddepladser M + C + S = 160 siddepladser M + C + S = 160 siddepladser M + S = 96 siddepladser men på tidspunkter, hvor der er brug for større tog kan f.eks. 2 trevognstog sammenkobles. Begge motorvogne kan styres fra forreste førerrum, eller sammensætningen kan ændres til: M + C + C + M = 208 siddepladser.

Da motorerne som nævnt er anbragt under vogngulvet, er der foretaget en meget grundig isolering for at undgå støj fra motorerne og hjulene i personafdelingerne. Siddepladserne bliver fordelt med 2 på hver side af midtergangen på moderne stålbyggede sæder i lys venlige storrum. Da vinduerne ikke kan åbnes, er der sørget for kunstig ventilation og indblæsning af kold eller varm luft. Lysstofrør sørger for, at der også er lyst i toget, selv om det er mørkt udenfor.

Leveringen af de nye motortog vil ikke betyde nogen nybygning eller ændring af Lollandsbanens maskindepoter, da togenes udrustning, herunder især kølesystemet, er beregnet på, at togene skal kunne tåle at stå udendørs i al slags vejr.

Indsættelsen af disse nye tog på Lollandsbanen vil selvsagt betyde en revolution indenfor personbefordring , idet alle personførende tog påregnes fremført af de nye tog. Da disse er forsynet med centralkobling, kan persontogene ikke som hidtil medgives godsvogne, hvorfor der skal løbe to eller tre togpar daglig fremført af dieselloko til befordring af stykgods og godsvogne. Banens personvogne skal stadig holdes i reserve til indsættelse ved spidsbelastning og lign. Skinnebusserne vil forsvinde fra hovedstrækningen. Hovedsporet er under omlægning og forstærkning, og det skulle herefter være muligt, at forhøje strækningshastigheden fra 75 km/t til 100 km/t for de personførende tog. Senere er det hensigten, som led i moderniseringen og rationaliseringen, at lade strækningen Sakskøbing-Maribo-Ryde-Søllested med tilhørende stationer fjernstyre fra Maribo, men herom vil direktør Brandt fortælle på et møde i klubben i begyndelsen af næste år. SDB/SR
Motorvogn:
længde: 17430 mm vægt: 25,0 t
Førerrum Rejsegodsrum: last 2500 kg bdfl 10 m2
Mellemvogn:
længde: 17400 km vægt: 16,5 t
Styrevogn:
længde: 17430 mm vægt: 18,0 t
Førerrum
Toilet 40 siddepladser
64 siddepladser
56 siddepladser

Desværre er det endnu ikke muligt, at bringe tegning af de nye tog; men så snart tegningerne er frigivet vil vi forsøge at bringe den her.

OBS

Som nævnt i M 7a/63 afholdes ekstraordinær generalforsamling og i tilslutning hertil julemøde med lysbilleder mandag den 9/12 kl. 19.30 men ikke i NIOGT, men derimod i det nye Folkets Hus, Enghavevej 40.

Medlemmer, der ønsker at stille forslag til ændringer i de med M 7a udsendte lovforslag, bedes venligst sende disse skriftligt til sekretariatet inden 4.dec.d.å. - Sekretariatets adresse: P. ‘I’homassen, Strandvejen 201, Hellerup. I julemåneden besvares korrespondance kun lejlighedsvis, hvorimod bestillinger på bøger, postkort m.v. ekspederes omgående.

JULEKORT - javist, dem får vi sikkert en hel del af, men mon Deres "lidelsesfæller” indenfor jernbaneinteresserne ikke foretrækker et af DJKs postkort som julehilsen? De har som bekendt alle motiver af jernbanehistorisk interesse, og vi har et godt juletilbud til medlemmerne: 25 forskellige af vore postkort for kun kr.15,oo, frit tilsendt, når beløbet inden 15.dec. er indbetalt på postgirokonto 673 94, P. Thomassen, Strandvejen 201, Hellerup. - Da kortene er færdigpakkede, kan der ikke forlanges bestemte kort.

REDNING AF ODENSE SPORVEJES BIVOGN NR.59. Der er taget iniativ til at redde og istandsætte det sidste eksisterende stykke materiel fra Odense Sporveje. Restaureringen vil blive ret bekostelig, og skønt der står en kapitalstærk mand bag projektet, vil tilskud være nødvendige og kærkomne. Alle bidragydere vil blive medejere af nr. 59, idet der efter endt restaurering vil blive udstedt ihændehaverandelsbeviser. - Nærmere oplysninger fås hos postassistent O. Iskov, Dådyrvej 5, Fredericia, postgiro 645 02.

Beretning om sommeren 1963 på Maribo-Bandholm Jernbane.

Der er i sommerens løb befordret i alt 3067 rejsende i plantog og 957 rejsende i særtog. Materielmæssigt set har sæsonen været tilfredsstillende, der har været god plads til de rejsende i alle tog. Kun en enkelt gang, hvor der var bestilt særtog til befordring af 290 Personer kneb det med pladsen, idet der, incl. en af Lollandsbanen lånt vogn (NKJ Cc 8), kun disponeredes over 225 siddepladser. Heldigvis var vejret godt og selskabets humør højt, i pakvognen dansedes der og der var plads til mange på vognenes endeperroner.

Museumstoget har haft særdeles prominente rejsende, idet bl.a. Danmarks statsminister Jens Otto Krag og frue den 9/6 foretog rejsen fra Bandholm til Maribo med tog 456. I passaserstatistikken tæller ikke de tog, der er kørt for Danmarks radio, til brug i forskellige fjernsynsudsendelser. Alene "Faxe” har her været opfyret, rangeret og kørt ca. 175 km.

I reklamemæssig henseende var truffet følgende foranstaltninger: I de store dagblades søndagsudgaver var i annoncer fra Knuthenborg Park opgivet museumsbanens køreplan. Denne reklame financieredes af Knuthenborg. Parkens automobilbiletter var gyldige for en person til returrejse med museumstoget, et arrangement som adskillige bilister har benyttet sig af. Først temmelig sent på sæsonen leveredes de bestilte brochurer og plakater. Størstedelen heraf haves stadig på lager til næste sæson, idet de endnu ikke er påtrykt køreplan. Flere udenlandske jernbanetidskrifter har bragt større eller mindre artikler om toget, og også de lollandske aviser kan vi takke for megen omtale.

Men inden sæsonen kunne indledes forestod visse nødvendige arbejder. Loko nr. 3 "Faxe” henstod med udtørret kedel. Den skulle. atter gøres klar ligesom flere mindre reparationer skulle foretages. Den 2/5 kørtes prøvetur. Der har sommeren igennem ikke været vanskeligheder af nævneværdig karakter, men det kan ikke nægtes, at hjul og gangtøj er meget slidt og trænger til grundig revision.

Da fødevandet i Maribo er temmelig dårligt, har det været nødvendigt ofte at vaske kedlen ud. Dette arbejde tager for 2 mand ca. 3 timer, og det udføres som regel lørdag aften. Der har jævnlig været taget vandprøver og fødevandet tilsættes nu "Nalco”, så væsentlige kedelstensdannelser kan undgåc.

"Faxe” har også i år været i Bandholm tre gange hver søndag. Som regel har NFJ 47, GDS C40, NPMB C3l og NPMB E4l gjort turen med, men selvfølgelig har også de øvrige vogne også været anvendt i større eller mindre udstrækning. Motorvognen LB M l har frenført et tog hver søndag i retning fra Maribo og som regel tilkoblet LB C21. Motorvogn og påhængsvogn er returneret til Maribo bagpå tog 458 eller 460. Til den sidste søndag i sæsonen dukkede OHJ 5 og ØSJS D11 op og fra Odder ankom HHJ F43 læsset på en godsvogn. Når det havde få varet så længe, at få OHJ 5 gjort klar og sendt til Maribo, skyldtes det først og fremmest manglende tid, men også at regulatoren og injektorerne drillede.

Motorvognen har som regel fremført tog 455. Dette har dog enkelte søndage måttet fremføres af "Faxe”, men dette skyldtes ikke fejl ved motorvognen, men derimod mangel på motorførere, hvoraf vi har- to, der er uddannet og godkendt af L,J. Det er hensigten at lade endnu to medlemmer uddanne. Ellers har maskinafdelingens personaletilgang i modsætning til trafikafdelingens været fuldtud tilfredsstillende. Ligesom sidste år har først og fremmest de flittigste fra restaureringsholdene forrettet fyrbødertjeneste. I en del tilfælde har nye medfulgt på maskinen til indøvelse, ligesom der også på. anden måde er givet vore fyrbødere lejlighed til praktisk kendskab til kørsel med damploko. I vinterens løb er det hensigten at give fyrbøderne et vist teoretisk kendskab til damplokomotivet og dets betjening

Af lokomotivførere har vi i sommer haft Bertram Jensen, Rødby, Verner Christensen, Maribo, Svend Jørgensen samt vor flittige og omhyggelige medarbejder fra Klampenborg, Robert Jørgensen, der sidste vinter påtog sig det store arbejde at tage kedelpasserprøve, der afsluttedes med en praktisk prøve, aflagt i foråret for LJ. OHJ 5 førtes på sin første ture af fhv. lokomotivfører Jensen, HTJ (med lods). Motortogene er ført af motorførerne H.E. Pedersen og Bjarne Jensen. Personalespørgsmålet er for trafikafdelingen løst på mindre tilfredsstillende måde, idet der visse dage er mødt 2-3 mand til tjeneste, andr8 dage omkring 12.

Det var knebet med øvet rangerpersonale, men de faste togførere har været til stor hjælp med råd og vejledning.

Der er i Sommerens løb udarbejdet et hefte indeholdende de for museumstogenes fremførelse særlige vigtige afsnit af privatbanereglementerne. De medlemmer, der har fået et sådant hefte udleveret, men ikke har afleveret kvittering herfor, bedes sende denne til sekretariatet. Togene har været fremført uden særlige uregelmæssigheder og forsinkelser.

Et mindre uheld, hvor lokomotivføreren kom til skade med den ene fod under arbejde ved signaltjenesten, bevirkede at et par damptog i stedet måtte fremføres som motortog. Til slut skal der rettes en tak til alle, der på den ene eller anden måde har medvirket ved kørselen med museumstoget og på de forskellige restaureringshold for det udførte arbejde.

Hvorfor tage til Lolland for at køre med el lokomotiv fra 1879 på museumsbanen - til forhøjede priser. Vi har hver dag Hareskovbanen til ordinære priser!

PRIVATBANEMOTORTOG

ANNO 1923
2-akslet benzin-mekanisk motorvogn M l med påhængsvogn Mp l leveret af De forenede Automobilfabrikker, Odense (Triangel) til Århus-Hammel-Thorsø Jernbane. M l solgtes i 1934 til VVGJ og blev her M 3 - udrangeret 1945 og ophugget 1948. AHTJ M 2, der var mage til, blev ved AHTJ til lukningen i 1956.

På den ordinære generalforsamling i foreningen til gamle skibes bevarelse, blev det vedtaget, at man fra næste sommer vil indsætte denne forenings dampskib "SKJELSKØR” i sejlads Sakskøbing-Bandholm i tilslutning til museumstoget.Der arbejdes nu på at få sluttet trekanten, evt. ved kørsel med en gammel rutebil fra Maribo forbi Søholt og Engestofte til Sakskøbing.

Vi har modtaget: DANSK LKOMOTIVMANDS FORENING Hellerupvej 44, Hellerup. Den 2. november 1963.

Dansk Jernbane-Klub v/hr. lokonotivfyrb. Sv. Jørgensen Bliehersvej 5 Helsingør Under henvisning til den modtagne artikel til DLT om den seneste materielerhvervelse til DJK og opfordringen til at støtte klubbens arbejder har Dansk Lokomotivmands Forening herved fornøjelsen at tegne sig for 20 årlige medlemskontingenter a kr. 15,-. Beløbet vil blive udbetalt så snart der fra DJK tilgår foreningen sked om til hvem det skal sendes.
Med venlig hilsen
E. Greve Petersen (sign.) / K.B. Knudsen (sign.)

HJØRRING PRIVATBANERS MATRERIL: Følgende .materiel forventes. ophugget i 1963: Den fhv. bænkevogn (senere værkstedsvogn) G 75, lukkede godsvogne il 901 Og 908, Q 120, 122, 127, 130, 136 og 142.

Åbne godsvogne Pf 526, 530, 533, 534, 537, 542, 550, 556, 557, 563, 567, 568. Endv. M 22 (benzinmotor). Damploko 3 er ophugget.

SNNB udrangerer sine lukkede godsvogne pånær 2. En af disse er nu hovedistandsat og omlitreret til I 7l (før Q 71). I stedet for er af DSB købt 4 IGK-vogne: 19990, 20000, 20104 og 20122, der efterhånden omlitreres til SNNB-nr. HHJ har fra DSB fået 7 Q-vogne, delvis som. erstatning for "rangerskadede” HHJ-godsvogne. HHJ M l, "Bedstefar”, der i nogen tid har været i daglig drift, er nu hensat med et afbrændt plejlstangleje. Man måtte da klare sig med M 4 (ex KB M l’ alene, da både M 2 og 3 var på værksted samtidigt:
SB M 3, som tidligere meddeltes udrangeret eller dødsdømt, er blevet hensat; der foreligger intet om ombygning.

Afholdte møder: REFERAT AF DJKs JYLlANDSAFDELINGS UDFLUGT TIL RANDERS 13/10-63. Turen var vel tilrettelagt af vor kontaktmand Berggreen og lærer Dyrholm, og der deltog ca.25 af vore medlemmer. Man mødtes kl.12,2o på Randers st., og under stft. Larsens ledelse gik man til kommandopost nord, som blev grundigt forklaret og demonstreret. Derfra til remisen, hvor lokm. Ronak fortalte om maskinerne og besvarede spørgsmål. F 455 og D 886 var under damp, og fuldt besat kørte sidstnævnte på drejeskiven til fotografering. - Kl. 13.37 tog man med RHJs skinnebus til Prb., hvor fuldm. Jensen fra RHJs hovedkontor fortalte om RHJ og dens historie. En anden skinnebus blev stillet til rådighed og kørte deltagerne ud til banens remiser og værksted, som blev gennemgået, og der var samtidig lejlighed til at bese det meste af RHJs trækkraft: M 1,2 og; 3, Dl. 41, Frichs-traktoren, et par skinnebusser og sidst, men ikke mindst, damploko 2 og; 3. Nr. 2 er intakt, medens nr. 3 stadig henstår udendørs og venter på ophugning. Værkmester Vagn Nielsen, der havde vist rundt og fortalt om materiellet, startede atter skinnebussen og gav deltageren en usædvanlig køretur til "station Scandia”, hvor man fik en sidelæns køretur på en skyde bro for derefter at fortsætte til en smuk villa, hvor Scandias direktør P. Lorentzen tog imod og bød indenfor i et lokale, der anvendtes til forskellig personaleundervisning. Man bænkede sig 2 og 2 ved småborde, forsamlingen blev fotograferet, og dir. Lorentzen besteg katerderet. l et yderst interessant og lærerigt foredrag på 45 min. fortaltes om Scandias historie fra 1861 til vore dage, hvor virksomheden beskæftiger 900. - Derefter gik man til administrationsbygningen, hvor et blomsterprydet kaffebord ventede, og hvor Berggreen takkede for besøget. - Man deltes nu i 2 hold, der under ledelse af ingeniørerne Bay og Nielsen gennemgik Scandia fra ende til anden; bl.a. så man tilblivelsen af en Cc-vogn på forskellige stadier. Endelig; så man den imponerende modelsamling (1:20), der næsten helt og holdent er udført af 8 Scandias lærlinge. - Besøget sluttede kl.17. - Alle var enige om, at det havde været en særdeles vellykket tur helt igennem, hvilket først og fremmest skyldes, at man overalt blev modtaget med en enestående gæstfrihed og velvilje, og der bringes hermed en hjertelig tak til de mange, der ofrede en del af deres søndag for DJKs medlemmer. - (Efter o. Bøye, Århus).

Den 28/10 startedes vinterens mødesæson med et auktions og film/lysbilledmøde. Det sædvanlige lokale i NIOGT var under reparation og maling (hvad der sikkert heller ikke skader!) og vi var derfor henvist til et meget mindre lokale i stue-etagen - der var mildest talt trængsel - Vor bestyrelsessuppleant, hr. Thoke-Jensen forsøgte sig som auktionarius, og efter det indkomne beløbs størrelse at dømme, har han gode evner i den retning. Forskellige medlemmer viste lysbilleder bl.a. fra museumsbanen og Mogens Bruun viste sin film fra Setesdalsbanen i Norge.

Den 14/11 fortalte Reichsbahnrat Wagner om Deutsche Reichsbahn. I hr. Wagners udmærkede foredrag, der holdtes på dansk, fik de talrigt opmødte medlemmer et godt kendskab til Den tyske demokratiske Republiks jernbanevæsen , der jo bl.a. på grund af DDRs forfatning, drives på en helt anden måde og på et helt andet grundlag, end vi kender det fra de vestlige lande. Det oplystes at DR råder over i alt 16159 km spor, hvoraf 7369 km ligger som hovedspor og 8790 km som sidespor. 1258 km af spornettet er smalsporet. Vi fik en række interessante oplysninger om godstrafikken og om persontrafikken fortaltes bl.a., at det var muligt, at der med sommerkøreplanen 1964 kom gennemgående tog Berlin-København over Wärnemünde.

Disse tog skulle køres med moderne dieseltog bygget i Görlitz. DR råder over 271 toetagers personvogne, man har foretrukket at bygge vognene til lokaltrafik i to etager, hvorved 3 fordele opnås: l) mange pladser i toget. 2) - korte tog. 3) lette tog. Om materiellet oplystes bl.a., at man havde ladet damplokomotiver bygge indtil 1960. Nu byggedes bl.a. elektriske lokomotiver, E 11 til persontog og E 42 til godstog. El-loko bygges i Hennigsdorf. Af diesellokomotiver bygges tre typer, V 15 til let rangering, V 60 til svær rangering og let strækningskørsel og V 180 til person- og godstog. Dieselloko bygges i Babelsberg.

Efter hr.Wagners foredrag, vistes en film fra DR. Den handlede dog hovedsagelig om gaffeltrucks og lastbiler i DRs tjeneste,men enkelte lokomotiver og nogle specialgodsvogne sås også. DJK havde fået tilbud om en forevisning af filmen for bestyrelsen inden mødet, men da filmen var en biograffilm, og leje af foreviser kostede 200 kr. pr. gang, anså bestyrelsen det for urimeligt, først selv at se filmen.

Prøveturen på LJ og NKJ den 20/10 var begunstiget af godt vejr. Dog måtte planen ændres, således at toget skulle ende i Horslunde , da der ellers ville blive ca. 4 timers ophold i Kragenæs. på grund af en forsinkelse måtte vi vende allerede i Købelev og returnere derfra til Nakskov. Her spistes frokost med nogle gæster, og bag efter besås sukkerfabrikkens rullende materiel. Man havde kørt alle fabrikkens 3 damploko samt adskillige dieselloko frem til fotografering og til fryd for smalfilmsfolkene rangeredes nogle vognstammer med damploko. på vej tilbage til Maribo kunne vi ikke holde planen, da farten måtte nedsættes fordi trykluftslangen mellem tenderen og vognstammen sprængtes. (SR)

SETESDALSBANEN BEVARES II!

HOBBYJERNBANEN «. GROVANE-BEIHØLEN
Banelængde. . . . . . 4,7 km Sporvidde....... 1067 mm Max. Stigning... 20 0/oo Mindste Radius.. 100 m

SETESDALSBANEN fra Kristiansand til Byglandsfjord (78 km, sporv.1067 m indviedes i 1896 som en af de sidste statsbaner i denne sporvidde, som i mange år så ud til at blive "normalspor” i Norge. I de forgående 33 år var opbygget et udstrakt banenet i sporvidde 1067 mm, og disse baners ombygning til normalspor fuldendtes først i 1949. Setesdalsbanens nedlægning 1.9.1962 blev således afslutningen på en næsten 100-årig epoke i norsk trafikhistorie.

Setesdalsbanens første køreplan indeholdt l dagligt togpar over hele banen og 2 togpar over kortere strækninger, den sidste indeholdt l godstog og 5 motortog dagligt i hver retning. Til fremførelse heraf begyndte man med 4 tenderloko (to l-C-l og to l-B-l på 18 og 17 tons), senere tilkom 2 af den "svære” og 1 af den "lette” type. I 1927 indførtes 2-akslede rutebillignende motorvogne, som i 30’erne afløstes af den lige til slutningen brugte 4-akslede type, Banens vognpark er efterhånden fornyet med vogne fra de mange ombyggede baner, og ved banens nedlæggelse solgtes 8 personboggievogne til A/S Sulitjelmabanen (ved Polarkredsen).

Ved Sørlandsbanens åbning i 1938 indgik Kristiansand-Grovane (20 km) efter ombygning heri. Fra Grovane går Setesdalsbanen gennem sit vanskeligste terrain langs elven Otra, og især på denne del af banen var turen med godstoget en sand oplevelse; fra personvognen bagi ser man det lille emsige lokomotiv med: den pragtfulde "prærieskorsten” trække en hale af vogne gennem dristige kurver op gennem den stejle og vildsomme dal, vi passerer den ca. 30 m.lange "Paul en Bro” (Lillebæltsbroen en miniature), og efter Kringsjå trb.(K) køres gennem canyon-lignende omgivelser, ad en klippeafsats højt over det frådende vand når vi en tunnel, en sneoverbygning og efter Beihølen dæmning køres på kanten af den opstemmede sø. Siden følger 2 lignende. anlæg som har medført hævning af banen, og snart tager landskabet en mere "venlig” karakter. Ved denne smukke og interessante banes nedlægning var det naturligt ,at undersøge muligheden for bevarelse af en delstrækning, som en eventuel norsk jernbaneklub kunne drive i lighed med den svenske, den danske og andre musæumsbaner. Min henvendelse til NSB fik en god modtagels hvorefter sagen blev forelagt pressen og den lokale turistforening som sammen med jernbanedistriktet fik nedsat et arbejdsudvalg, som den 10. oktober kunne indbyde til stiftelse af SETESDALSBANENS HOBBYJERNBANEKLUBB,som skal søge koncession på strækningen Grovane-Beihølen.

NSB stiller spor, materiel (3 damplok, l motorvogn, 3 person- l pak- og 4-5 godsvogne), areal, bygninger m.v. gratis til rådighed som lån. Dog skal arealet med driftsanlæg og godsterrain (D&G på planen) udstykkes, og nyt depot (og et lille museum) indrettes i træbygningen "m” (på 18’X18 m.), og senere skal togekspeditionen flyttes ud til "H”. Hertil flyttes en træbygning på 4 x 10 m. som station, og ved Beihølen (hvor 3 meters dæmningsforhøjelse vil sætte ca.l km af den nedlagte banedel under vand) findes en vagthytte som skal illudere station. Her skal omløbsspor lægges i svært terrain, men det regner nordmændene ikke for noget. (M.Bruun)

Julestemning ved Wohldorf -Hamburg). Her vil man over en ganske kort strækning forsøge at etablere en museumsbane med elektrisk drift. Strækningen Wohldorf-Ohlstedt er den sidste rest af den i 1904 åbnede elektriske privatbane Kleinbahn Altrahlstedt=Volksdorf- Strækningen er enkeltsporet, og der er ingen omløbsspor ved endestationerne. Hamburgs sporveje nedlagde denne strækning for et par år siden, og siden har en kreds af sporvognsinteresserede arbejdet med planerne om at etablere en museumsbane på strækningen, der byder på mange fordele. Bl.a. findes et remiseanlæg af passende størrelse i Wohldorf, men man har mødt mange vanskeligheder, og det vides endnu ikke om planerne kan blive virkelighed. Toget på tegningen er som det ses kun en motorvogn, men i myldretiderne suppleredes denne med endnu en motorvogn og når det gik rigtig hårdt til, kunne der kobles en eller to bivogne mellem motorvognene. Grunden til nedlæggelsen af strækningen har sikkert været den, at denne korte bane ikke stod i forbindelse med Hamburgs sporvejes øvrige skinne-net, hvorfor vognmateriel, der skulle til reparation på hovedværkstedet måtte overføres ad landevejen på vognbjørne. (Tegning af Herbert Reher) PSR.

KALVEHAVEBANEN

KBs damploko nr. 2 med persontog ved Viemose skov 1959. Tegning: Herbert Reher i "Hamburger Blätter für alle Freunde der Eisenbahn”.

Ved et møde i Vordingborg den 2/9 afsluttedes Kalvehavebanens likvidation Der var samlet 9 deltagere, og på en halv snes minutter var det overstået. Likvididationsdividenten blev 60,361926%. Tre ikke pensionsberettigede funktionærer fik 44495,50 kr. og de pensionsberettigede tidligere ansatte ved banen fik - takket være Vordingborg kommunes, Kalvehave kommunes og øster Egesborg kommunes garanti til banen for perioden 1952-1959 - fuld dækning for deres pensionskrav. Denne pensionsforpligtigelse er kapitaliseret til 1711860,01 kr.

Dette nummer af Dansk Jernbane-Klubs meddelelsesblad er det sidste, der udsendes i 1963, og bestyrelsen vil derfor benytte lejligheden til at ønske medlemmerne en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Samtidig vil vi takke alle, der på den ene eller anden måde har støttet os i vort arbejde, der som bekendt har til hensigt, at fremme kendskabet til og interessen for jernbanerne.

Vi håber alle, der har deltaget i vore arrangementer har været tilfredse i hvertfald har kun meget få givet udtryk, for utilfredshed overfor os. Der verserer dog i jernbaneenthusiastkredse rygter om "at medlemmerne af DJKs bestyrelse altid er rygende uenige”. Mon ikke det er på tide at aflive sådanne rygter; hvordan mon klubbens mangesidede virksomhed var blevet uden enighed?

Som sidste arrangement i år har vi som nævnt på side 2 ekstraordinær generalforsamling den 9/12 i det nye Folkets Hus på Enghavevej. Når generalforsamlingen er slut er det hensigten at arrangere andespil for klubbens medlemmer. Foruden nogle repræsentanter for den slags fjerkræ, der har givet spillet navn, vil der blandt gevinsterne være jernbaneeffekter af forskellig art. En tombola skal heller ikke mangle, og har De et fotografi i f.eks. 13x18 om for meget, kan De støtte klubben ved at medbringe det til tombolaen.

RETTELSE TIL LISTEN OVER CE-vogne.

1325 (specialvogn 284) opb. 1963 + 1324 (telegrafvogn 6) n 1962 + 1329 udrangeret 1932! + 1333 omb. 1932 til telegrafvogn 3, udr. 1951.

I Århus ophugges for tiden en del DSB-personvogne. Foruden+ nogle C Q M-vogne ophugges AT (ATM) 221, 222 og 224. + Et større antal godsvogne er sendt til Stø til ophugning. Det er især flere slags Q-vogne, det går udover, men adskillige P- og T-vogne går samme vej. Nogle meget bedagede specialvogne med en dunkel og indviklet historie er sendt til ophugning både i Stø, Hg og Gb. Der er H-vogne imellem fra 1875-80!

750 HK diesel-elektriske lokomotiver leveredes efter moderniseringsloven af 1948 til følgende baner:

Privatbanemodernisering 1952. GDS dieselloko L l med boggiepersonvognene C 41 og C 42. (foto: GDS)